Rusland invaderer Ukraine

Statsbankerot rykker tættere på, men det er måske det mindste af Ruslands problemer

Rusland er ikke det samme land som for bare få uger siden, og det bliver værre endnu, lyder det fra to eksperter. Nu står en statsbankerot for døren.

Onsdag kan timeren sættes i gang, og Rusland kan være rykket meget tættere på en statsbankerot, som, eksperter vurderer, kan få uoverskuelige konsekvenser.

For mens krigen i Ukraine raser, står den russiske regering onsdag til at skulle betale renter for 117 millioner dollars på to obligationsserier udstedt i dollars.

Ruslands finansministerium godkendte mandag en midlertidig procedure for tilbagebetaling af udenlandsk valutagæld, men advarede samtidig om, at betalingerne ville blive foretaget i den russiske møntfod, rublen, hvis sanktioner forhindrer banker i at betale i udenlandsk valuta.

- Men rubler er ikke det samme som dollars, siger Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske:

- Og så har man det, man kan kalde en selektiv- eller en teknisk betalingsstandsning, hvor de ikke overholder deres gældsforpligtelser.

Andre kalder det en teknisk statsbankerot.

Et stort problem for Rusland

Det er ikke, fordi Rusland ikke ville kunne betale regningen under normale omstændigheder, da landet har valutareserver på over 600 milliarder dollars – næsten 4000 milliarder kroner. Men store dele af reserverne er indefrosset af Vesten, og samtidig er rublens værdi raslet ned.

Det er svært at se, hvordan de skulle komme styrket tilbage

Søren Kristensen, cheføkonom Sydbank

Var alt, som det plejede, ville en statsbankerot betyde, at et land ikke kan låne penge på de internationale markeder, eller at det kun kan låne til en meget høj rente, men det er i realiteten allerede sket på grund af sanktionerne.

- Det er et stort problem for Rusland, men når de lige nu har så mange andre problemer, så er det lige før, at det ikke er afgørende, siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

Hvad der er mere afgørende, siger cheføkonomen, er Vestens sanktioner mod Rusland, som gør særdeles ondt, og efter alt at dømme kommer til at blive endnu mere smertefulde.

Det er sanktioner, som har evnen til at omdefinere Rusland som land.

Økonomien rammes "megahårdt"

Indefrysning af Ruslands valutareserver, udelukkelse af russiske banker fra det internationale betalingssystem Swift og beslaglæggelse af aktiver for medlemmer af Putins inderkreds er nogle af de mest hårdtslående.

Selv har præsident Vladimir Putin varslet, at Rusland vil vende stærkere tilbage på trods af sanktionerne, som, han i øvrigt mener, minder om en “krigserklæring”, men det stiller Søren Kristensen sig tvivlende overfor:

- Det rammer russisk økonomi megahårdt, og det er svært at se, hvordan de skulle komme styrket tilbage fra det her, siger han.

Ruslands evner til at finansiere sådan en krigsmaskine, bliver kraftigt reduceret

Ulrik Bie, økonomisk redaktør, Berlingske

Ulrik Bie forklarer, at hvis Rusland insisterer på at betale sin gæld i rubler, vil “timeren blive sat i gang”, og derfra har landet 30 dage, før der vil være tale om en reel teknisk betalingsstandsning.

Ifølge Søren Kristensen vil det betyde, at det bliver endnu sværere for Rusland at låne nye penge på de finansielle markeder, hvilket, man må antage, allerede er tilfældet.

- For den almindelige russer kan det betyde, at tingene bliver ved med at blive dyrere, altså at de vil se en endnu højere inflation. De vil se deres renter i bankerne på billån og boliglån stige ganske meget, mens virksomheder forsvinder, siger han.

"Dybt tragisk"

De to eksperter maler et billede af et land, hvis middelklasse risikerer at omstille sig til en helt ny virkelighed, hvor man måske undgår sult, men ikke har råd til leve under de standarder, som har kendetegnet tilværelsen hidtil. En virkelighed, hvor renterne er høje, jobsikkerheden lav, og hvor vestlige restauranter, teknologiprodukter og biograffilm er et levn fra fortiden.

Derudover vil mange russere opleve, at de kommer til at miste deres arbejde i de kommende uger og måneder.

- Det er dybt tragisk for Rusland, men det er ikke det samme, som at det ikke er relativt realistisk. Nu bliver der tabt arbejdspladser. Dem i middelklassen, som mister deres job, kan ikke købe noget. Levestandarden bliver markant lavere, og samtidig kommer den fattige del af befolkningen til at mærke det rigtig hårdt, siger Ulrik Bie.

Side om side med sanktionerne har vestlige virksomheder på stribe trukket sig fra det russiske marked, og Søren Kristensen påpeger, at det strammer skruen yderligere for den russiske økonomi.

Samtidig skal man huske på situationen, som overhovedet er skyld i sanktionerne:

- Rusland fører krig, og det er sindssygt dyrt, samtidig med at man har mange fattige, et udsultet sundhedssystem og intet socialt sikkerhedsnet. Så der kan meget hurtigt være mange, som bliver meget fattige, samtidig med at middelklassen mister deres opsparing. Ruslands evner til at finansiere sådan en krigsmaskine, bliver kraftigt reduceret, siger Ulrik Bie.

Udvejen

Man skal ikke lade sig narre. Sanktioner mod Rusland kommer også til at kunne mærkes i Vesten og "også for den almindelige danske familie", som statsminister Mette Frederiksen (S) sagde 24. februar på et pressemøde.

Men de er skræddersyet til at gøre mest muligt ondt på Rusland, og spørgsmålet er, hvilken udvej landet har fra dets nye økonomiske virkelighed.

Der er flere, siger eksperterne, men de er ikke nødvendigvis kønne.

Én mulighed er, at landet fyrer op under den fysiske seddelpresse og trykker flere penge. Det kan Rusland, men konsekvensen vil være, at rublen falder endnu mere i værdi, og det kan åbne for flere risici.

- Så får man et sort marked med en officiel og en uofficiel valutakurs. Det ville blive en sortbørshandel som i sovjettiden, hvor det bliver en slags bytteøkonomi, siger Ulrik Bie.

Vesten har for vane at se sig selv som verdens centrum, siger den økonomiske redaktør, og det er en fejl. For Rusland har venner andre steder.

Den måske vigtigste for Rusland er stormagten Kina, men her er der også problemer. For selvom Rusland i de senere år har dannet tættere og tættere bånd med Kina, står landet med præsident Xi Jinping i en prekær situation. Kina vil gerne have Ruslands råvarer og energi, men de ønsker ikke at påkalde sig USAs vrede gennem sanktioner.

- USA er ekstremt aggressiv med sanktioner, og forsøg på at omgå dem bliver der slået hårdt ned på, siger Ulrik Bie.

Skulle Kina alligevel hjælpe Rusland med at omgå sanktionerne, kunne en ny hovedpine meget vel opstå. For hvordan sælger man varer til en befolkning, hvis penge ikke er noget værd?

- Rublen er faldet betragteligt i værdi i forhold til Kinas møntfod. Hvis man tror, at man bare kan købe en kinesisk smartphone, bliver det en meget dyr telefon for mange mennesker, der ikke har så høj indkomst, hvis ikke kinesiske selskaber skal tabe penge på at sælge dem på et russisk marked, siger Ulrik Bie.