Rusland invaderer Ukraine

Det bliver sværere og sværere for Kina at forholde sig neutralt

Mandag mødes stormagterne USA og Kina i Rom for at diskutere krigen i Ukraine.

Kina har længe holdt igen med at vælge side i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Alligevel presser USA fortsat på for at få Kina til at bryde båndene til Rusland forud for et møde mellem stormagterne mandag.

- Nu stiger presset fra USA og Europa, og det bliver sværere og sværere for Kina at forholde sig neutralt. Men vi skal huske, at Kina og USA er i en verserende handelskrig, og forholdet mellem dem er dårligere, end det har været i årtier.

Sådan lyder det fra Christina Boutrup, TV 2s korrespondent i Kina, som mener, at krigen i Ukraine har bragt Kina i et enormt dilemma.

På den ene side vil stormagten gerne bevare sit tætte forhold til Rusland, men samtidig er landet dybt afhængigt af handel med resten af verden.

Og i den kommende tid kan Kinas troskab overfor Rusland blive testet yderligere.

Mandag kom det nemlig frem, at Rusland har bedt Kina om militær support og økonomisk assistance siden invasionen af Ukraine 24. februar. Det siger flere amerikanske embedsmænd ifølge CNN.

Beder Kina om våben

Kina benægter, at en sådan forespørgsel skulle have fundet sted.

- Det har jeg aldrig hørt om, siger Liu Pengyu, talsperson for den kinesiske ambassade i USA, til CNN.

Til det amerikanske medie kalder han også situationen i Ukraine ”foruroligende” og understreger, at Kina har og fortsat vil yde humanitær assistance til Ukraine.

- Førsteprioriteten lige nu er at forhindre den anspændte situation i at eskalere eller at komme ud af kontrol. Kina opfordrer til at udvise den største tålmodighed og dermed forhindre en massiv humanitær krise, siger han til CNN.

Og det er et spændende svar, mener Christina Boutrup.

- Det er jo et svar, der lader noget tilbage. Det gør, at man tvivler. Der bliver ikke sagt ”nej, det er ikke sket”, der bliver sagt ”nej, det har jeg ikke hørt om”, siger hun.

Mandag mødes den kinesiske topdiplomat Yang Jiechi og USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, i Italiens hovedstad, Rom, for at diskutere krigen i Ukraine.

Blandt kineserne går spekulationerne på, at amerikanerne har plantet historierne om våben forud for mødet mellem Kina og USA for at lægge så meget pres på Kina som muligt, fortæller Christina Boutrup.

Undgår ordet "krig"

De officielle udmeldinger fra Kina har siden krigens start været, at landet er neutralt, og at man opfordrer til dialog og fredelige løsninger.

- Men det, man har set på de kinesiske statsmedier de sidste uger, har været hældende til russisk side. Man har konsekvent nægtet at kalde det her en krig, siger Christina Boutrup.

Torsdag brugte den kinesiske udenrigsminister Wang Yi for første gang ordet ”krig” om situationen i Ukraine, men ingen officielle kinesiske kilder har indtil videre brugt udtrykket ”invasion”, og de kinesiske medier beskriver konsekvent det, der sker i Ukraine, som en ”militær operation”.

Det var også det ordvalg, som præsident Vladimir Putin brugte, da han på stats-tv 24. februar offentliggjorde sine planer for Ukraine. Siden har den russiske præsident, Vladimir Putin, underskrevet en ny russisk lov, der kan straffe journalister i landet med op til 15 års fængsel, hvis de for eksempel netop bruger ordene "krig", "invasion" eller "angreb" om begivenhederne i Ukraine.

Afgørende møde

Næstformand i EU-Kommissionen, Josep Borrell, har tidligere udtalt, at hvis nogen kan løse konflikten og stoppe krigen, er det Kinas leder, Xi Jinping.

Torsdag fortalte CIA-direktør William Burns i en tale til det amerikanske senats efterretningskomité, at Xi Jinping er "urolig", fordi "hans egne efterretninger ikke fortalte ham, hvad der var ved at ske".

Derudover mener CIA-direktøren, at Xi Jinping er bekymret for, at Kinas ry kan lide skade ved at være forbundet med "grimheden" af Ruslands aggression i Ukraine.

Og det stiller unægtelig Vesten bedre, hvis Kina ændrer sin indstilling til Rusland, siger Christina Boutrup.

- Fordi Kina er Ruslands absolut vigtigste handelspartner, har landet noget tyngde og noget økonomisk magt, som kan bruges overfor Rusland, fortæller hun.

Hun understreger, at mødet mellem Kina og USA kan vise sig at være en vigtig skillevej for Kina.

- Mødet i dag kan blive afgørende for de næste mange år, for vil Kina tilslutte sig USA, eller vil de stå alene tilbage og risikere at blive isoleret sammen med Rusland? spørger hun.