Rusland bomber få kilometer fra EU: - De sender et signal til Vesten, siger militærforsker
Et nyt russisk bombardement tæt på den polske grænse er det mest vestlige angreb i Ukraine, der endnu har været under invasionen.
Siden den russiske invasion af Ukraine sendte en chokbølge gennem store dele af verden, har Vesten forsynet ukrainerne med alverdens våben til at forsvare sig med.
Alt fra rifler til militærkøretøjer, panserværnsraketter og kommunikationsudstyr er blevet kørt ind over grænsen fra særligt Polen.
Her har våbensendingerne som regel krydset den vestlige ukrainske by Lviv, hvor blandt andet TV 2 har flere udsendte, for at bevæge sig længere ind i Ukraine.
Men søndag bombede Rusland for første gang nær Lviv og EU. Russiske luftangreb ramte militærbasen Ukraines Internationale Center for Fredsbevarelse og Sikkerhed i Javoriv 25 kilometer fra Polen.
Og bombardementet er ikke til at tage fejl af, mener major Kristian Lindhardt, der er forsker ved Forsvarsakademiet.
- Hvis de MiG-jagerfly fra Polen kommer ind i Ukraine, vil det typisk være Vestukraines flyvebaser, de skal operere fra, siger han og forklarer, at det er derfor, at Rusland nu også bomber militærbasen nær Polen.
Lørdag bombede Rusland også to andre byer i det vestlige Ukraine, men ikke nær så tæt på EU- og NATO-territorium.
Ukraine har læst russisk strategi
De seneste uger har Rusland forsøgt at indtage flere af Ukraines storbyer, men det er ikke lykkes, fordi ukrainerne har kæmpet en hård kamp. Det siger Kristian Lindhardt, som mener, at Ukraine har været eminente til at læse alle russernes træk.
- Ukrainerne har ført en virkelig effektiv forsvarskamp. De har analyseret, hvordan russerne ville angribe, og de har haft ret. Derfor har de også haft held til at stoppe russerne mange gange, siger han.
På et tidspunkt vil det formentlig ende med, at Rusland alligevel vinder territorium, fordi de simpelthen har flere soldater og ressourcer end Ukraine, vurderer han. Det ses blandt andet ved, at russerne angriber både fra Hviderusland i nord, Krim i syd og Rusland i øst.
- Men det kan godt ligne, at russerne har bidt over mere, end de kan tygge. De har haft større fremgang sydpå, men der er store svaghedstegn i russernes fremrykning. At angribe tre steder på en gang er tilsyneladende mere, end de kunne klare.
Før invasionen havde Rusland stillet omkring 200.000 tropper klar til at angribe Ukraine, men lørdag sagde den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, at russerne var begyndt at hente endnu flere tropper fra andre dele af Rusland.
Nu vil russerne så også forsøge at få stoppet vestlige våbensendinger, mener Kristian Lindhardt.
- Rusland sender et signal til Vesten om, at "I skal passe på med at sende for meget militærhjælp til Ukraine". De har også været ude og sige til USA, at de skal stoppe det, og nu viser de så, at de mener det, siger han.
Eksplosion kunne høres i Polen
Den ukrainske militærbase har af flere omgange lagt grund til fælles træningsmissioner mellem Ukraines hær og NATO, blandt andet så sent som i februar.
Her var amerikanske styrker på besøg for at træne ukrainerne til at forsvare sig selv i tilfælde af en russisk invasion.
Basen blev ramt af otte missiler, skriver Ukraines Væbnede Styrker på Twitter, ligesom Lvivs borgmester, Andrej Sadovij, har bekræftet, at angrebet har fundet sted.
En tysk journalist fra dpa siger, at eksplosionerne kunne høres på den polske side af grænsen.
Ifølge guvernøren i Lviv er mindst 35 blevet dræbt i angreb tæt på Polen, hvor flere missiler har ramt militærbase. Mindst 134 er såret.
Tidligere oplyste han, at ni var dræbt og mindst 57 såret.
Ubekræftede billeder, som Ukraines vicepremierminister har delt på Twitter, viser angiveligt ødelæggelserne fra missilangrebet.
Våbensendinger er "legitime mål"
Lørdag truede Rusland med at angribe vestlige våbensendinger.
Det sagde Ruslands viceudenrigsminister, Sergej Ryabkov, ifølge Sky News.
Ifølge ham vil Vestens våbensendinger blive betragtet som legitime mål for russiske luftangreb.
Det blev ikke nævnt, om der udelukkende var tale om mål på ukrainsk jord, eller om det gælder over landegrænser. Men ud fra hidtidige udmeldinger fra både NATO og Rusland er der intet, der tyder på, at Rusland agter at skyde på våbensendinger, der endnu ikke er i Ukraine.
Viceministeren sagde desuden, at han flere gange har advaret USA om, at de skulle stoppe med at sende våben til Ukraines hær. Blandt andet sagde den amerikanske præsident, Joe Biden, natten til lørdag dansk tid, at en krig mellem NATO og Rusland ville ende i Tredje Verdenskrig.