Prorussere i Moldova bifalder Putins krig: - Hvis bjørnen bliver vækket, kan den ikke standses igen
I en veteranforening mener medlemmerne, at Rusland med invasionen i nabolandet blot er i gang med at færdiggøre arbejdet, der begyndte på Krim i 2014.
Den sovjetiske fortid fornægter sig ikke i Moldovas hovedstad, Chisinau.
Ved et prægtigt monument bliver man mødt af en statue af den store helt fra kommunismens storhedstid, Vladimir Lenin.
Men siden Sovjetunionens fald for over 30 år siden har landet stået på egne ben, og Moldova er i dag et demokratisk land med fokus rettet mod vest.
Mange moldovere ser med rædsel og bekymring på, hvad der lige nu sker i nabolandet Ukraine, hvor Rusland har indledt en militær invasion og sendt millioner på flugt. Langt de fleste frygter, at det lille land med godt 2,6 millioner indbyggere står næst på listen over tidligere sovjetstater, som den russiske præsident, Vladimir Putin, vil forsøge at genindlemme.
Det gælder dog ikke alle.
En del af befolkningen i Moldova bifalder i deres stille sind Putins krig og længes tilbage til dengang, hvor kommunisterne i forskellige afskygninger havde magten i Østeuropa.
Det gælder også de gamle soldaterkammerater i veteranforeningen i Chisinau, som jævnligt mødes. Her har de samme syn på invasionen i Ukraine.
- Hvis bjørnen bliver vækket, kan den ikke standses igen, siger veteranen Vladislav Thudor.
Anser invasion som berettiget
TV 2 er blevet inviteret indenfor i foreningens lokaler, der er indrettet i klassisk østeuropæisk stil med fyldte reoler og billedrammer på væggene med minder fra sovjetdagene.
Vi bliver vist rundt af formanden, Vladimir Shetinin, der er født i Rusland, opvokset i Ukraine og nu bor i Moldova.
Han har stor sympati for Putins krig.
- Ja, det er fuldstændig berettiget. Officielt er det beskrevet i den ukrainske doktrin, at Rusland er fjende nummer ét. Han var nødt til at gøre noget ved denne trussel, siger Shetinin.
Han mener, Rusland lige nu blot gør arbejdet færdigt fra annekteringen af Krim-halvøen i 2014.
- Den her situation skulle have været løst for otte år siden, siger han.
Som det er tilfældet med mange andre, der støtter den russiske invasion, er opfattelsen her i foreningen, at vestlig propaganda påvirker folks forståelse af begivenhederne.
End ikke den seneste tids mange billeder af ukrainske familier, der har måttet forlade deres hjem og flygte fra russernes bombardementer, vækker megen sympati hos de moldoviske soldaterkammerater.
- Hvad er de for nogle flygtninge? Hvor kom de fra? En ægte ukrainer ville aldrig forlade sit hjem, mener Vladislav Thudor.
Ifølge FN er 2,7 millioner mennesker flygtet fra Ukraine, siden Rusland indledte krigen 24. februar. Langt størstedelen har taget turen mod vest til Polen, mens godt 100.000 ifølge FN lige nu befinder sig hos naboerne i Moldova.
Tror på Putins fortælling
Mens veteranerne i soldaterforeningen langer ud efter den vestlige propaganda, har de selv i vid udstrækning accepteret den russiske propaganda og taget Vladimir Putins version af virkeligheden til sig.
Det samme gælder flere af de andre moldovere, som TV 2 møder.
- De kalder nærmest det, der foregår i Ukraine, for en befrielsesaktion, og de synes, at Rusland er i sin fuldstændig gode ret til at tage Ukraine tilbage. For set med deres øjne er Ukraine en naturlig del af Rusland, og Ukraine skal ikke begynde at løsrive sig, fortæller TV 2s korrespondent Jesper Steinmetz fra Moldova.
Det gælder blandt andre indehaveren af en vestlig restaurant i Chisinau, der ikke ville udtale sig til citat, og indbyggeren Alex, der arbejder som taxachauffør.
- Alt det, der foregår i Ukraine lige nu, er nazisme, ultranationalisme og biologiske laboratorier, siger han med genklang fra mange af de udokumenterede påstande, der de seneste uger og måneder er kommet fra russisk side.
Da Vladimir Putin i februar annoncerede offensiven mod Ukraine, var det netop med forklaringen om at ville "demilitarisere og afnazificere" landet.
Russiske soldater i udbryderregion
Ud over at grænse op til Ukraine har Moldova også selv en prorussisk udbryderrepublik, Transnistrien.
Det er en stribe land, som er klemt inde mellem Moldova og Ukraine, som i 1990 erklærede selvstændighed, men som ikke er international anerkendt.
Rusland trådte i 1992 ind på separatisternes side og har siden opretholdt en militær tilstedeværelse i regionen.
Situationen minder på en række områder om de to ukrainske udbryderregioner Luhansk og Donetsk, som Putin brugte som begrundelse for at indlede krigen mod Ukraine.
Mange i Moldova frygter derfor, at de er de næste i "Putins aggressions- og ekspansionskrig", som den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), udtrykte det, da han tidligere på ugen besøgte landet.
- Men blandt prorusserne er der en veneration for de gode gamle dage, hvor alting var bedre, end de synes, det er tilfældet i øjeblikket. Så de ville ikke have noget imod, hvis Putin også omfavnede den her tidligere sovjetstat. De synes sådan set, det kunne være fint, men de tror ikke, det er realistisk, fortæller Jesper Steinmetz.
Giver USA skylden
Hos flere af dem, som TV 2 taler med på gaden såvel som i veteranforeningen, er der en udbredt holdning om, at krigen i Ukraine i høj grad er USA's skyld.
Det er amerikanernes tilstedeværelse nær Ruslands grænser og udokumenterede påstande om, at USA driver biologiske våbenlaboratorier i Ukraine, som har tvunget Rusland til at reagere, mener prorusserne her i Moldova.
- Hvis Rusland var blevet ved grænsen til USA og havde etableret et biologisk laboratorium, hvordan tror du så, at amerikanerne havde reageret? spørger Vladimir Shetinin.
I det hele taget opfordrer soldaterkammeraterne her i Chisinau omverdenen til at have lidt større forståelse for Rusland.