Det går ikke Ruslands vej i krigen. Og det kan blive svært for russerne at indtage de vigtige hovedbyer.

Ruslands invasion af Ukraine er nu gået ind i sin tredje uge.

Det er værd at genkalde, at Præsident Putin og den russiske generalstab havde planlagt, at erobringen af Ukraine kunne gennemføres på to uger.

To uger er det, der fremgår af de planer, der er fundet på kamppladsen i Ukraine. Putin skulle med andre ord have været i stand til at erklære ”mission accomplished” i dag.

Det vil være de fleste bekendt, at den mærkedag ikke er indtruffet, og at den er meget langt fra at indtræffe.

Ret skal dog være ret. Rusland har gjort fremskridt på alle fronter og presser det ukrainske forsvar voldsomt. Det gælder nordfra mod Kyiv, fra nordøst mod Tjernihiv, Sumy og videre mod Kyiv, fra øst mod Kharkiv og Donbas og fra syd mod Mariupol, Zaphorizhzhia og Mykolaiv. Ud fra oversigtskort er de russiske styrker kommet vidt omkring.

Problemet har været, at de ikke har kunne erobre deres vigtigste mål. Russerne er primært gået frem i områder, som Ukraine ikke har prioriteret at forsvare. Desuden er de erobringer, russerne er lykkedes med, hverken sikrede eller kontrollerede.

To skridt frem og to tilbage på mange fronter

Et blik på fronterne den sidste uge viser, at fremskridtene på slagmarken har været minimale.

I fravær af markante fremskridt på jorden har Rusland desværre forsøgt at belejre en række byer og indledt tæppebombninger. Det gælder mod navnlig Kharkiv, Mariupol, Sumy, Tjernihiv og Kyivs nordvestlige forstæder. De humanitære konsekvenser er enorme.

Ser vi på hovedstaden Kyiv, som fra invasionens start har været russernes hovedmål, er det nu et spørgsmål, om de russiske styrker overhovedet er i stand til at erobre den. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvornår de gør det. Det er en markant udvikling.

Store russiske tab

Rusland har i 12 dage kontrolleret området nordvest for Kyiv og har forsøgt at komme ind i byen. De har dog kun gjort marginale fremskridt og har lidt store tab.

I stedet for at gå direkte ind i Kyiv har de forsøgt at sende styrker rundt mod vest og få styrker ind østfra. Øst for Kyiv har de også lidt store tab.

Det skyldes blandt andet, at de har sendt kampvogne og pansrede enheder frem uden støtte fra infanteri, artilleri og flyvevåben. Samtidig er de sårbare over for baghold og angreb på forsyningslinjer.

Mangelfulde efterretninger samt dårlig kommunikation og kommando er andre forklaringer.

Hensigten har været og er givetvis fortsat at forsøge at omringe hovedstaden.

Der er dog stadig lang vej syd om Kyiv, hvis den manøvre skal lykkes. Da det er sandsynligt, at Rusland vil få svært ved for alvor at komme tættere på bykernen og sandsynligvis også vil have svært ved at omringe byen, er der høj risiko for, at bombardementerne af selve Kyiv vil tage til.

Ukraine generobrer terræn

Nordøst for Kyiv og navnlig omkring de to hovedbyer Tjernihiv og Sumy er der blevet kæmpet hårdt.

Russerne er dog endnu ikke lykkedes med at indtage de to hovedbyer trods voldsomme forsøg. Ukrainerne er fortsat i stand til at generobre tabt terræn nu og da og til at ramme de russiske forsyningslinjer.

I øst er det endnu ikke lykkedes at erobre Ukraines næststørste by, Kharkiv. De sidste par dage tyder på, at Rusland har nedprioriteret at indtage byen. Ukrainerne har genvundet kontrol med flere nordlige forstæder.

Også ved fronten i Donbas er det småt med russisk fremdrift de seneste dage. Meget tyder på, at det vil være nødvendigt for Rusland at tilføre yderligere styrker, hvis de skal undgå at blive trykket tilbage fra de områder, som de gik ind i i den første uge. Ukrainske generobringer ville være et alvorligt tilbageslag.

Indledende succes i syd afløst af dødvande

Fra Krim i syd havde Rusland den første uge de største succeser.

De vandt hurtigt frem mod Mariupol i sydøst, erobrede den store by Kherson i sydvest og tog kontrollen over Zaphorizhzhia-atomkraftværket.

De sidste fem dage har også offensiverne mod sydøst og sydvest dog stort set stået i stampe. Mariupol er omringet, men bortset fra heftige bombardementer af byen er det ikke lykkedes at komme videre.

Russerne er kommet videre fra Kherson mod den næste hovedby mod vest, Mykolaiv, men her tyder det på, at Ukrainerne har forberedt et forsvar.

Medierne har spekuleret i om Rusland nu er klar til at angribe den smukke millionby ved Sortehavet, Odessa. Rusland har blandt andet marineinfanteri klar til en landsætning.

Det er dog ikke sandsynligt, at det vil blive forsøgt, før landtropperne har erobret Mykolaiv. Det vil sandsynligvis tage tid. Ukrainerne har styrket og vil fortsat styrke forberedelserne af et forsvar af Odessa, og det er tvivlsomt, hvor meget kampkraft, der vil være tilbage i de russiske landstyrker, når de kommer dertil.

Hvor langt rækker den russiske beslutsomhed?

Samlet set er det store spørgsmål, hvor stor beslutsomhed der er i de russiske væbnede styrker til at føre krigen.

At dømme efter Udenrigsminister Lavrovs pressekonference efter mødet i Antalya i Tyrkiet med Udenrigsminister Kuleba har realiteterne om en udsigtsløs krig ikke indfundet sig i Kreml endnu.

De russiske styrker vil helt sikkert vinde enkelte slag, men de bliver mere og mere udmattede, og som det allerede stod klart i starten af indeværende uge, har Rusland indsat alle de opmarcherede styrker, mellem 150-180.000 i alt.

Planen var, at erobringen af Ukraine skulle være tilendebragt, og derfor er der ingen tegn på, at Rusland vil kunne rotere og tilføre udhvilede tropper.

Samtidig skal vi også holde os for øje, at Rusland hidtil har tabt mellem tre og fire gange så mange materiel, blandt andet kampvogne, pansrede kampkøretøjer, mandskabsvogne og forsyningskøretøjer som Ukraine. Det fremgår af uafhængige og verificerede opgørelser (det vil sige ikke opgørelserne fra Ukraines Forsvarsministerium).

Presset vokser på Putin

De første to uger af krigen har overrasket.

For Ruslands vedkommende navnlig i form af militær inkompetence.

Jeg har endnu ikke et sikkert bud på, hvor lang tid der går før den udsigtsløse invasion vil få indenrigspolitiske konsekvenser. Som det ser ud nu, anser jeg det ikke som sandsynligt, at Rusland kan erobre hovedbyer som Kyiv, Kharkiv, Dnipro og Odessa.

De kan destruere en hel masse i forsøget på at gøre det, men mit bedste bud er, at Putin fortsat ikke vil kunne vise markante militære fremskridt de næste par uger.

Sammenholdt med de voldsomme effekter af de økonomiske sanktioner vil det øge presset på Putin.