Rusland invaderer Ukraine

Mens verden støtter Ukraine, bølger russiske flag gennem Serbiens gader

Mens EU har lukket for alle russiske flyvninger, har Serbien indsat flere fly til Moskva. Serbien er splittet, og det har sat landet på verdenskortet.

Serbiens flag består af en rød, en blå og en hvid stribe. Og ovenpå sidder en ørn med to hoveder vendt hver deres vej.

Det ene mod øst og det andet mod vest.

I dag står ørnens to hoveder som et slående billede på landets splittelse i krigen i Ukraine. For mens størstedelen af det demokratiske Europa fordømmer Ruslands invasion, har der været store demonstrationer, hvor serbere er gået på gaden med russiske flag og støtte til Vladimir Putins Rusland.

De bombninger er stadig noget, der ligger meget dybt i serberne

Karsten Fledelius, professor emeritus på Københavns Universitet

Den serbiske præsident, Aleksandar Vučić, har gennem mange år haft et tæt forhold til Putin, samtidig med at Serbien siden 2012 har været officiel ansøger til et medlemskab af Den Europæiske Union.

Vuk Vuksanović er analytiker hos den Balkan-orienterede tænketank Belgrade Center for Security Policy, og han siger til Politico, at ”Putins og Ruslands popularitet har nået surrealistiske højder i den Serbiske offentlighed”.

Hvad foregår der i det demokratiske, europæiske land, hvor mange åbent støtter det Rusland, som store dele af den vestlige verden ellers sanktionerer og taler dunder mod?

- Brødre for evigt

I den forgangne weekend gik tusindvis af mennesker gennem den serbiske hovedstad Beograds gader. Billeder viser enorme russiske flag og skilte med Vladimir Putins ansigt på.

Derudover skilte med det efterhånden berygtede ’Z’, som ligeledes pryder russiske kampvogne og militærkøretøjer i Ukraine.

- Serbere, russere, brødre for evigt, råbte mængden ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det står i skærende kontrast til billedet i de fleste andre hovedstæder verden over, hvor den ukrainske støtte har præget både gader og medier, mens bygninger og vartegn er farvet i det ukrainske flags gule og blå farver.

Ifølge Karsten Fledelius, der er lektor emeritus i central- og østeuropæisk historie ved Københavns Universitet, åbenbarer Ruslands invasion af Ukraine en dyb splittelse i Serbien.

- Serberne er ikke enige på det her punkt. Nogle serbere ser mod Rusland som den slaviske storebror, der minder meget om dem selv, siger Karsten Fledelius, der ligeledes er formand for Dansk-Russisk Forening.

Andre serbere orienterer sig derimod væsentligt mere mod Vesten og det EU, som man i ti år har forsøgt at blive medlem af, siger han. Weekenden i Beograd bød udover prorussiske demonstrationer dog også på støttedemonstrationer for det ukrainske folk.

Forvent ikke konsistens

Men det er ikke kun det serbiske folk, der har svært ved at udstikke og følge én kurs.

Udefra kan det også se ud som om Serbiens præsident, Aleksandar Vučić, forsøger at blæse og have mel i munden på en og samme tid.

For ganske vist har Serbien skrevet under på den FN-resolution, der fordømmer den russiske invasion og anerkender Ukraines territoriale integritet. Men samtidig har landet nægtet at indføre sanktioner mod Rusland.

Hver eneste politiker er bange for, at hvis de gør noget som helst antirussisk, vil det fremkalde vrede hos deres vælgere

Vuk Vuksanović, analytiker hos Belgrade Center for Security Policy

Og mens EU og adskillige andre vestlige lande har lukket luftrummet for alle russiske fly, har flyselskabet Air Serbia indsat flere fly på deres ruter til Moskva.

Det har udløst utilfredshed i EU, som har vedtaget en resolution, der fordømmer Serbiens uvillighed til at sanktionere Rusland. Det betyder ifølge unionen, at vejen til et serbisk EU-medlemskab er blevet skadet, idet man blandt andet forventer af ansøgende lande, at de følger EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje.

- Man skal ikke forvente for meget konsistens derfra, siger Karsten Fledelius.

Præsident Vučić har derudover gennem mange år haft tætte forbindelser til Vladimir Putin og hans styre, og da Rusland i 2014 annekterede Krim-halvøen, stod Serbien også som et af de lande, der ikke indførte sanktioner mod Rusland.

Ifølge Karsten Fledelius findes der stadig mange serbere, der drømmer om et "Stor-Serbien", der også indeholder det bosniske område Republika Srpska, Montenegro og Kosovo, som i mange konservativt anlagte serberes øjne aldrig skulle have haft deres selvstændighed.

Det kan til forveksling lyde som et ekko af Vladimir Putin, der tidligere har betegnet Ukraine som værende en del af Rusland på det kulturelle, sproglige og politiske plan.

To ørne med to hoveder

Der er mange grunde til, at dele af den serbiske befolkning har det svært med at melde deres land entydigt ind i den vestlige verden. Eksempelvis husker befolkningen stadig, hvordan NATO-styrker i 1999 under Kosovo-krigen bombede det daværende Jugoslavien – heriblandt Beograd, der var hovedstad for republikken.

- De bombninger er stadig noget, der ligger meget dybt i serberne, siger Karsten Fledelius, som vurderer, at store dele af serberne den dag i dag ville have det meget svært med et serbisk medlemskab af NATO.

Under bombningerne protesterede Rusland i skarpe vendinger mod NATO’s aktion.

Samtidig kæmpede russerne og serberne side om side i både Første og Anden Verdenskrig, og de har samme ortodokse kristne religion.

Og så pryder ørnen med de to hoveder ikke kun det Serbiske flag, men også det russiske våbenskjold.

Men hvor den russiske ørn entydigt har valgt at orientere sig mod sig selv, kan den serbiske ørn fortsat vælge, hvilken vej den i fremtiden skal se, siger Karsten Fledelius.

Om en måneds tid er der nemlig valg i Serbien, og her har præsident Aleksandar Vučić ifølge Vuk Vuksanović fra Belgrade Center for Security Policy behov for at fange de russisksindede serbiske vælgere, hvis han ønsker genvalg.

- Hver eneste politiker er bange for, at hvis de gør noget som helst antirussisk, vil det fremkalde vrede hos en stor del af deres vælgere, siger han til Politico.