Rusland invaderer Ukraine

Krigen i Ukraine giver dyrere el, gas og benzin – men vidste du, at Ukraine også kaldes Europas kornkammer?

Eksperter frygter en fødevarekrise, der kan blive den værste nogensinde med endnu højere priser, mere hungersnød og oprør mod totalitære regimer.

Mens verdens øjne er rettet mod de stigende priser på blandt andet el, gas og benzin, er en anden alvorlig krise også under opsejling.

For krigen i Ukraine har andre vidtrækkende konsekvenser end at være den første krig på europæisk jord i flere årtier med massive flygtningestrømme, høje energipriser og historiske politiske aftaler til følge.

Ukraine hører nemlig – sammen med Rusland – til blandt verdens største eksportører af både hvede, majs, byg og solsikkeolie. Krigen kan dermed ikke alene forstærke de allerede stigende fødevarepriser, men skabe en decideret fødevarekrise, siger eksperter.

En krise, der ifølge Palle Jakobsen, der er markedsanalytiker hos landbrugsvirksomheden Agrocom, kan blive den værste nogensinde:

- Det er den næsten allerede. De to lande eksporterer til en lang række udviklingslande i Asien, Mellemøsten og Nordafrika, som i forvejen står i en svær situation.

Det samme mener Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Til forskel fra tidligere fødevarekriser som i 1972, 2007 og igen i 2010 kan denne nemlig blive langvarig.

- I en normal verden vil vi kun opleve kortvarige prisbobler på fødevarer. Men verden i dag er ikke normal. Hvis verdenshandlen bliver blokeret af blandt andet sanktioner, vil det danne grobund for en længerevarende krise, siger han.

En helt særlig jord i Ukraine

Årsagen er, at de normale markedsmekanismer bliver sat ud af spil i en krigssituation. Hvis høsten i et normalt år eksempelvis slår fejl og skaber højere priser på korn, vil landmænd producere mere det kommende år.

Men det er ikke muligt i en verden med krig og sanktioner – især når de to lande i krig samtidig er storeksportører af korn.

Vi vil komme til at se mere hungersnød

Palle Jakobsen og Henning Otte Larsen

Ukraine bliver kaldt hele Europas kornkammer. Og det er der en særlig grund til: Chernozem.

Det er det ukrainske navn for sortjord, der er en særlig og meget frugtbar landbrugsjord, som en stor del af Ukraine består af.

Den samme jord, hvorpå voldsomme kampe lige nu udspiller sig, og hvor de bønder, der skal dyrke jorden, har travlt med at forsvare deres land som på videoen herunder:

Optagelser af ukrainske landmænd, der stjæler russiske kampvogne, bliver i stor stil delt på de sociale medier. Video: Gertrud Clasen Holland

Faktisk råder Ukraine over en fjerdedel af verdens sortjord, og landets eksport af korn spiller en afgørende rolle for verdens fødevareforsyning. Sammen med Rusland står landet for 29 procent af den globale eksport af hvede.

Flere ting driver priserne i vejret

Prisen på hvede var allerede før de russiske trusler mod freden i Europa stigende. Det skyldtes kort fortalt en stigende efterspørgsel og import fra Kina.

Og så kom krigen i Ukraine, hvilket har forstærket mekanismerne.

For Ukraine eksporterer kornet med skib, men da de store indskibningshavne er blokeret ved Sortehavet på grund af den russiske invasion, har de bønder, der har kornlagre at sælge ud af, svært ved at få det ud af landet.

Det skyldes ikke mindst den russiske bombning og belejring af havnebyen Mariupol.

Det Ukrainske Jernbaneselskab forsøgte ifølge Landbrugsavisen at råde bod på dette ved at gøre godstransport af korn til grænsen til Polen til en hastesag.

Det blev der imidlertid sat en stopper for søndag, da den ukrainske regering indførte forbud mod eksport af korn og kød indtil nytår i et forsøg på at holde kornpriserne i Ukraine nede. Og for at imødekomme mangel på mad inden for egne grænser.

Dertil kommer selvfølgelig, at omverdenens sanktioner mod Rusland også gør det vanskeligt for de russiske bønder at sælge deres korn på verdensmarkedet.

Alt dette betyder, at prisen på blandt andet hvede allerede har nået rekordhøjder, hvor et ton hvede til levering i maj har ramt 400 euro, hvilket svarer til cirka 3000 kroner.

Det er et uhørt højt niveau og en prisstigning på 34 procent på en uge, der skal lægges på toppen af i forvejen voldsomt stigende priser.

EU har allerede grebet ind

I EU er der samlet set et overskud af hvede, majs og byg på 15 til 20 millioner tons til eksport.

Ifølge Palle Jakobsen kan det ikke udelukkes, at EU vil gribe yderligere ind i forhold til kornpriserne.

"Yderligere", fordi EU allerede for 14 dage siden valgte at fjerne kravet om, at europæiske landmænd braklægger deres landbrugsjord. Det betyder, at de europæiske landmænd kan dyrke mere korn.

Den danske landmand tænker ikke på danskernes morgenbrød

Så hvad betyder det, hvis vi kigger på situationen med danske briller?

Med tre ord: fortsat stigende fødevarepriser.

For selvom Danmark selv producerer korn og ifølge Palle Jakobsen har et lille overskud af korn, får det ingen betydning i en globaliseret verden. En dansk planteproducent vil sælge sit korn til højest bydende.

- Den danske planteavler siger ikke, at det er synd for danskeren i byen, der skal betale mere for morgenbrødet. Sådan virker verden ikke.

Det vil for den almindelige dansker betyde, at fødevarepriserne allerede i foråret vil få endnu et nøk opad. Og det gælder ikke kun de varer, som vi forbinder direkte med korn som for eksempel brød. For hvede bliver også brugt som foder til husdyr som grise og høns.

Derfor vil stigende foderpriser give eksempelvis dyrere grisekød.

Hungersnød og risiko for oprør mod totalitære styrer

Mens danskerne og europæerne må affinde sig med højere priser, er konsekvenserne for en anden del af verden dog helt anderledes katastrofale.

Manglen på mad i det hele taget.

For mens 10 procent af en danskers indtægt går til fødevarer, bruger de fattige bosiddende i storbyer i verdens udviklingslande helt op til 80 procent af deres indtægt på fødevarer.

- Vi vil komme til at se mere hungersnød, lyder det fra begge eksperter.

De forudser også, at der i totalitære lande vil komme uroligheder med demonstrationer og oprør mod siddende regeringer på grund af de stigende fødevarepriser og -mangel.

- For eksempel Egypten er en af de helt store aftagere af ukrainsk hvede, siger Henning Otte Hansen og henviser til, at grobunden for Det Arabiske Forår i 2010 også var stigende fødevarepriser.

- Meget afhænger af de kommende 14 dage

Hvis de ukrainske bønder på grund af krigen ikke får sået afgrøder i foråret, vil det derimod ifølge Palle Jakobsen ikke betyde højere priser til efteråret.

Forklaringen er meget teknisk, men kogt ned kan det forklares sådan her:

- Markedet ved allerede, at ukrainske landmænd har travlt med at forsvare deres land og bruger traktoren til at trække russiske kampvogne i stedet for at så afgrøder. Prisen på nyhøsten (høsten til efteråret, red.) er allerede sat efter den viden, markedet har, siger Palle Jakobsen.

Der skal derfor en helt ny situation til, før prisen ændrer sig igen.

Det kunne ifølge Henning Otte Hansen være våbenhvile og en fredsaftale i Ukraine.

- Der er meget på spil i øjeblikket, og meget afhænger af de kommende 14 dage. Worst case er en længerevarende fødevarekrise med hungersnød til følge, siger han.

Perspektiv

Kina drev kornpriser i vejret allerede inden krigen i Ukraine

I Kina var der en stigende kornproduktion i første halvdel af 2010’erne. Men da Kina ikke har mulighed for at øge kornproduktionen, er produktionen stagneret.

Det er efterspørgslen imidlertid ikke, og derfor er Kina blevet storimportør af korn fra 15 millioner tons i 2020 til 60 millioner tons i 2022.

Af den grund steg prisen på blandt andet hvede, allerede inden krisen og den efterfølgende krig i Ukraine begyndte.

Kina får en stor del af sit korn fra netop Ukraine, og landets rolle i krigen er – også af denne årsag – en svær balancegang. For mens styret ikke vil sætte sit forhold til Rusland over styr, er Kina af hensyn til landets afhængighed af import af korn også interesseret i, at krigen i Ukraine bliver afsluttet.

Ifølge Ole Wæver, der er professor i international politik på Københavns Universitet, er Kina den eneste aktør, der kan påvirke Rusland i konflikten. Og ifølge hans vurdering har Kina andre væsentlige og storpolitiske faktorer i spil end risiko for en fødevarekrise. Det taler mod, at Kina vil vride armen om på Vladimir Putin på grund af hvede.

Kilde: Palle Jakobsen, Henning Otte Hansen, Ole Wæver.