Historisk holdningsændring til NATO i Finland
En finsk militærøvelse var torsdag ikke helt, som den plejer. Finland har på kort tid undergået en historisk holdningsændring til NATO.
I havnebyen Loviisa knap 100 kilometers fugleflugt fra den russiske grænse har Finland torsdag udført en militærøvelse.
Omtrent 340 tidligere værnepligtige deltog i den obligatoriske øvelse og var indkaldt ud fra deres titler. Det er der i sig selv ikke noget opsigtsvækkende i, for den slags øvelser er standard i Finland, hvor tidligere værnepligtige finpudser deres militære færdigheder.
Men noget har alligevel ændret sig. Både for deltagerne og for resten af landet.
- Selvfølgelig sidder det i baghovedet, at det også kunne ske for os, siger Jari Peiponen, der er jægersoldat i den finske hær til TV 2.
Et dramatisk holdningsskift
Ruslands historiske invasion af Ukraine er, som i resten af Vesten, den altoverskyggende historie i Finland, men med en 1340 kilometers grænse til den invaderende part er truslen i mere end én forstand tættere på end nogensinde.
- Man har kunnet se i de seneste måneder og uger et dramatisk og hurtigt skift i den finske befolknings holdning, siger Jesper Zølck, TV 2s udlandsredaktør, der torsdag befandt sig i Loviisa.
Det gælder ikke mindst befolkningens holdning til NATO-medlemskab. En ny meningsmåling viser, at 50 procent af befolkningen i Finland nu mener, at landet bør ansøge om et medlemskab af forsvarsalliancen.
For kun fem år siden lå den andel på 19 procent.
- Generelt set har man haft en mindre del af den borgerlige opposition, som gennem længere tid har argumenteret for et medlemskab, siger Jesper Zølck.
Tidligere har hverken et flertal i den finske befolkning eller i Finlands rigsdag ønsket medlemskab.
Hvorfor debatteres det?
Den alliancefrihed har Finland haft siden grundlæggelsen af NATO 4. april 1949, men på bare få uger har befolkningens syn på alliancen tilsyneladende ændret sig.
Diskussionen om NATO er nu ikke forbeholdt en lille opposition. Den er i allerhøjeste grad på forhandlingsbordet, lød det onsdag fra landets premierminister Sanna Marin (SDP). Hun bebudede, at Finland nøje vil måle og veje de mulige udfald ved et medlemskab af NATO i lyset af krigen i Ukraine.
I NATO er der en målsætning om at medlemslandene bruger to procent af deres respektive bruttonationalprodukter (BNP) på forsvaret.
6. marts indgik den danske regering en aftale med Venstre, Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og SF om at ære den forpligtelse, da Danmark endnu ikke har indfriet målet. Det vil betyde, at der skal bruges 18 milliarder mere end hidtil, hvor planen ellers lød at nå 1,5 procent i 2023.
Finland derimod bruger imidlertid allerede to procent af dets BNP (1,96 procent) på forsvarsudgifter. Samtidig er finnerne helt i top, når det handler om militærparathed, fortæller Jesper Zølck.
Finnerne husker historien om Vinterkrigen, da Sovjetunionen 30. november 1939 angreb landet tre måneder efter Anden Verdenskrigs udbrud.
Så hvorfor er et NATO-medlemskab på tale nu?
- Jeg tror egentlig, at der er få, der reelt frygter, at Rusland invaderer Finland. Men hvis det værste skulle ske, er der mange, der føler, at den bedste sikkerhedsgaranti er et NATO-medlemskab, siger Jesper Zølck.
Rusland øjne hviler på Finland
Et medlemskab af forsvarsalliancen har for finnerne aldrig været tættere på, men der er stadig en udtalt opposition. En af nej-sigerne er den finske forsvarsminister Antti Kaikkonen.
Lige nu er ikke det rigtige tidspunkt at ansøge om NATO-medlemskab, lød det torsdag fra ministeren.
Mange medlemmer af rigsdagen har fortsat ikke taget stilling. En måling fra det finske medie Yle viste 8. marts, at 118 ud af parlamentets 200 medlemmer afholdt sig fra at tage stilling. 58 var for et medlemskab, ni var imod, mens 15 svarede måske.
Samtidig ved finnerne, at de russiske naboer har blikket stift rettet mod den finske beslutning.
- Man vil derfor ikke se et kæmpestort spring på få dage. Men man kan fornemme, at tanken omkring et medlemskab har ændret sig, siger Jesper Zølck.