Sociale medier har fået en helt særlig rolle i krigen i Ukraine
Sociale medier som Tiktok og Twitter flyder med videoer fra Ukraine. Og Rusland og Ukraine kan faktisk gøre brug af dem i krigen.
På få dage gik den 20-årige ukrainer Marta Vasyuta fra at være en af mange typiske unge på det sociale medie Tiktok til at have over en million visninger på mange af sine videoer.
Siden krigen i Ukraine brød ud, har hun delt videoer af missilangreb og bombede boligkvarterer. Nu fungerer hun nærmest som en distributør af videoer fra krigen i Ukraine.
Hendes lynfart til TikTok-toppen er et tydeligt tegn på, hvordan videoer fra Ukraine på kort tid er flydt over på det sociale medie, der ellers mest er kendt for uskyldige dansevideoer.
Og det er ikke kun unge, som kigger med på krigsvideoerne.
Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker på Forsvarsakademiet med speciale i informationskrig, propaganda og sociale medier, holder ukrainske og russiske efterretningstjenester også øje med indholdet på forskellige sociale medier.
- Det ville være naivt at tro andet, end at der selvfølgelig bliver kigget med. Det, der er udfordringen i den krig, er, at der er så meget. Det kræver store ressourcer at skille skidt fra kanel, siger hun til TV 2.
"En klar fordel for ukrainerne"
Det bakker André Ken Jakobsson, der er adjunkt og forsker i hybrid krigsførelse på Syddansk Universitet, op om. Han ser, at indholdet på sociale medier bliver brugt på særligt to måder.
Den ene er det, han kalder ”efterretningsgenererende”.
Når ukrainske borgere deler videoer af russiske styrker, og hvor de befinder sig, giver det unikke efterretninger i realtid, som den ukrainske hær ellers ville have svært ved at indsamle.
- Vi har set så mange videoer, der finder vej til offentligheden, og det er en klar fordel for ukrainerne. Det gør det muligt for dem eksempelvis at udføre droneangreb, for de kan se, hvilken by og hvilken vej de russiske styrker er ved, siger han til TV 2.
Han tilføjer, at ukrainske borgere og soldater samtidig er blevet advaret mod at dele videoer og billeder af ukrainske styrker, da det på samme måde kan give vigtige efterretninger til Rusland.
Et tydeligt bevis på, hvor værdifulde videoer fra sociale medier kan være i krigen, var, da The Washington Post før invasionen kunne bevise – ud fra videoer på sociale medier – at russiske tropper bevægede sig mod den ukrainske grænse.
Propaganda på sociale medier
Den store mængde indhold gavner ikke kun ukrainernes efterretninger, men det styrker også det, som André Ken Jakobsson kalder ”holdningsdannelse”.
- Når vi ser videoer af russiske krigsfanger og døde russiske soldater, fortæller det en historie om, at det ikke går godt for russerne og skaber moral for ukrainerne, siger han.
Jeanette Serritzlev fremhæver en nylig video af en kvinde, der spiller violin i et beskyttelsesrum i Kharkiv, som spiller op til folks følelser og ”taler til sammenholdet”.
Samtidig deler den ukrainske sikkerhedstjeneste ofte videoer på Facebook af russiske krigsfanger, der også har til formål at påvirke diskursen om krigen.
- Når man viser dræbte, sårede eller tilfangetagne, er det propaganda både over for ens egne og modstanderne, for det har til formål at påvirke begge sider, siger Jeanette Serritzlev.
Ifølge André Ken Jakobsson har den ukrainske sikkerhedstjeneste også advaret mod særlige kanaler på beskedtjenesten Telegram, som ifølge ukrainerne bliver styret af den russiske militærefterretningstjeneste og spreder krigspropaganda.
Videoer bidrager til hårde sanktioner
Et væld af medier refererer til krigen i Ukraine som ’TikTok-krigen’, men Jeanette Serritzlev vil hellere kalde det for 'SoMe-krigen' (sociale medier-krigen, red).
For det er ikke kun på TikTok, men også Facebook, Twitter, Instagram og beskedtjenesten Telegram, at krigsindholdet fylder.
- Jeg er blæst bagover. Jeg havde regnet med, at der ville være meget, men det er helt vildt, hvor meget vi ser, siger hun, og André Ken Jakobsson deler samme opfattelse.
De mener begge, at sociale medier har haft en tydelig indflydelse på, hvordan resten af verden har reageret på invasionen.
- Havde der ikke været sociale medier, havde vi stadig set sanktioner fra EU. Men det her massive pres fra civilsamfundet om, at virksomheder skal tage stilling, er en effekt af, at folk bliver påvirket af krigen via blandt andet sociale medier, siger Jeanette Serritzlev.
Der lurer også en fare
Begge fremhæver dog, at der også er farer ved, at sociale medier bliver en hovedkilde til informationer om krigen.
For det kan være sværere at faktatjekke informationerne, der spredes rundt i en lynende fart, og dermed kan et forkert billede hurtigt blive betragtet som virkelighed.
- Det kan aktivere grupper i både det godes og ondes tjeneste, og det kan præge en folkestemning i en retning, som der ikke er belæg for, siger Jeanette Serritzlev.