Rusland invaderer Ukraine

Hvorfor bruger Rusland ikke deres tunge cybervåben mod Ukraine?

Rusland har tunge cybervåben i arsenalet, men de er endnu ikke taget i brug.

Cyberangreb har været et af Putins foretrukne våben i årevis.

Alligevel har russerne ikke gjort brug af deres veldokumenterede evner til at begå tunge virtuelle angreb i krigen mod Ukraine.

Det kan der være to grunde til, forklarer Mikkel Storm Jensen, der er major og militærforsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Han forsker i cyberkonflikt og cyberstrategi.

- Den ene mulighed er, at de ikke vil. Den anden er, at de måske ikke kan, siger han.

Siden 2014 har Rusland ellers hyppigt sørget for, at Ukraine fik lov til at mærke de russiske cybervåben på egen krop.

Det er en stor fed løgn

Mikkel Storm Jensen, Forsvarsakademiet

Russiske hackere har i årene op til invasionen eksempelvis slukket for strømmen i dele af Ukraine og hacket en lang række virksomheder såvel som Ukraines Nationalbank. Angrebene har kostet Ukraine milliarder af kroner.

Der er stadig en lang række mulige angreb, som Rusland kan sætte i gang, og de har efter alt at dømme evnerne til det, forklarer Mikkel Storm Jensen.

- Men der kan være mange grunde til, at de ikke har gjort det. Måske har Ukraine et meget stærkt cyberforsvar, og måske får de endda hjælp fra nogle allierede.

Han understreger, at det ikke er muligt at komme med konkrete eksempler fra cyberkrigen i Ukraine, fordi det ikke er alt, der foregår, som kommer ud i offentligheden.

Men han har flere bud på, hvad russerne kan finde på.

Bomber kan ødelægge mere

Ruslands storstilede invasion af Ukraine har allerede ramt og ødelagt store dele af ukrainske byer. Den næststørste by i landet, den østlige by Kharkiv, er blevet sønderbombet, og flere beboelsesområder er lagt i ruiner.

Rusland har desuden evnerne til at sende missiler ind fra både syd i form af Sortehavet, øst fra Rusland og nord fra Hviderusland. Og de kan ramme overalt i Ukraine.

Med alt det in mente er cyberangreb derfor ikke nødvendigvis det bedste våben, hvis man vil angribe et land, man allerede har invaderet.

- Hvis du skal smadre ukrainske jernbaner, og du allerede har sendt bombefly ind, så er det måske bedre bare at bruge bombefly, siger Mikkel Storm Jensen.

Samtidig kan russiske cyberangreb kun bruges få gange, for når først angrebsmetoder er blevet kendte, kan man lukke de huller, som fjenden har udnyttet. Derfor vil Ukraines forsvar sandsynligvis have en løsning på den specifikke type angreb relativt hurtigt, forklarer Mikkel Storm Jensen videre.

En helt anden måde, Rusland kunne vælge at udnytte deres cyberevner på, kunne være at skabe misfornøjelse i den ukrainske befolkning. At knække deres kampgejst ved at tage nådesløse metoder i brug.

- Teoretisk, hvis man kunne få strømmen og varmen til at gå i Ukraine, så ville det ramme hårdt, siger militæranalytikeren, men tilføjer, at angreb, der rammer civilbefolkningen i flæng, kan blive regnet som en krigsforbrydelse.

Og resultatet kan blive det modsatte.

For et angreb af den størrelse kunne få så vidtgående konsekvenser for befolkningen, at det næsten kan sammenlignes med at tæppebombe storbyer, som det blev set under Anden Verdenskrig, forklarer han.

- Og erfaringer fra Anden Verdenskrig viser, at tæppebombning ikke demoraliserer folk, men i stedet gør dem pissesure, siger Mikkel Storm Jensen.

Planerne kan have ændret sig

Men det er slet ikke sikkert, at Rusland har haft et ønske om at angribe Ukraines infrastruktur.

Lige nu tyder meget på, at Rusland har forregnet sig inden invasionen, fordi ukrainerne har udvist en overraskende vilje til at kæmpe imod russiske styrker.

Men russerne havde sandsynligvis en forventning om, at Ukraines styrker ville gå i panik, og derfor lod Rusland de ukrainske kommunikationsveje være åbne, vurderer Mikkel Storm Jensen.

- Panik kan jo kun sprede sig, hvis man kan snakke sammen, påpeger han.

Normalt ville Rusland også forsøge at påvirke internationale meninger gennem desinformation. Det er faktisk deres spidskompetence. Men også dette er slået fejl under invasionen.

- Deres begrundelse for invasionen, at Ukraine er ledet af nazister, og at russerne skal redde ukrainerne fra et folkemord, foregår kun i Ruslands fantasi. Ingen kan tro på det, medmindre de kun ser russiske statsmedier, siger Mikkel Storm Jensen og tilføjer:

- Det er en stor fed løgn. De har selv skabt en katastrofe på baggrund af denne løgn, og derfor kan man ikke få folk til at dele deres propaganda på sociale medier, siger Mikkel Storm Jensen.

På dette tidspunkt i krigen kan det dog blive en fordel for Rusland at slukke for Ukraines kommunikation, fordi det har vist sig, at den ukrainske regering har opretholdt kampgejsten ved at kommunikere til befolkningen.

- Det vil blive meget svært for Ukraine at holde moralen oppe uden kommunikationsveje, siger Mikkel Storm Jensen.

Danmark hjælper måske

Der er en masse udefinerbare gråzoner, når det kommer angreb i cyberspace. Der findes nemlig ingen facitliste for, hvornår et cyberangreb er en krigshandling.

Det vil sige, at et russisk hackerangreb, der går for vidt og rammer vestlige lande, kan ende med at trække Vesten ind i krigen.

- Hvis det er alvorligt nok, vil det nok blive anset som en krigshandling. Et teoretisk cyberangreb, der slukker for al strømmen på USA’s østkyst, vil blive set som en krigshandling, og USA vil kunne svare med bombefly i stedet for hackere, forklarer Mikkel Storm Jensen.

Han vurderer dog, at det er usandsynligt, at Rusland vil forsøge at ramme Vesten med så alvorlige cyberangreb i den nuværende situation.

- Det vil ikke give megen mening at eskalere konflikten på den måde. Vestlige lande kan dog sagtens blive offer for mindre cyberangreb, siger han.

Omvendt er der intet, der står i vejen for, at man hjælper Ukraine med at forhindre cyberangreb, forklarer han. Det ville faktisk være det fornuftige at gøre.

- Det ville være helt fint. Det kan både hjælpe Ukraine og os selv. Russerne er ikke særligt forsigtige med deres angreb, så det kan sagtens flyde over og ramme os. Så det er en rigtig god ide at styrke Ukraines cyberforsvar.

Det kan også være grunden til, at Rusland måske ikke kan ramme Ukraine, som de vil. Ukraine samarbejder allerede med EU og NATO om at få styrket deres kommunikation med sikkerhedsnet og blive bedre til at modstå russiske cyberangreb.

Og så er det ingen hemmelighed, at Danmark ønsker at bidrage til Ukraines cyberforsvar.

- Det er kun godt, hvis Danmark hjælper Ukraines cyberforsvar. Det kan Rusland ikke se som en provokation, for det kan ikke angribe russerne, siger han og understreger, at han ikke har konkret viden om, at Danmark skulle være indblandet i Ukraines cyberforsvar.