Russerne rykker tættere mod at omringe Kyiv - men det går langsomt
Den russiske strategi blev også brugt i Syrien, hvor befolkningen til sidst måtte give op, fortæller Rasmus Tantholdt.
De seneste dage har den humanitære krise i den ukrainske havneby Mariupol trukket overskrifter verden over.
Havnebyen i det sydlige Ukraine er omringet af russiske tropper, og det har gjort det næsten umuligt for civile at flygte fra byen.
Med dagstemperaturer omkring frysepunktet kæmper befolkningen nu med at skaffe basale fornødenheder som vand og mad og har ikke adgang til varme og elektricitet.
Nu frygter mange ukrainere, at Kyiv er ved at blive næste offer for samme russiske udmagringsstrategi, fortæller TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt, der befinder sig i den ukrainske hovedstad.
- Vi kan se, at russiske styrker nu rykker frem. Det gør de i den nordvestlige del af Kiev, hvor de forsøger at komme sydover og formentligt med det mål at omringe Kyiv, som de har gjort med Mariupol, siger Tantholdt.
Ukrainernes frygt er ikke uden hold i virkeligheden. Ad flere omgange har kilder i den amerikanske regering advaret om, at russerne vil forsøge at omslutte hovedstaden.
Senest beretter det amerikanske analyseinstitut Institute for the Study of War, at en ny russisk offensiv i Kyiv er nært forestående.
Selvom situationen på slagmarken ikke ændrede sig betydeligt fra lørdag til søndag, fortsætter ophobningen af russiske styrker omkring Kyiv med henblik på operationer både øst og vest for byen, skriver instituttet.
En mør befolkning
Ruslands mål med at omringe ukrainske byer er at udmagre den ukrainske modstandsvillighed, siger Rasmus Tantholdt.
- Det er en måde at gøre folk trætte på. Det er en måde også at afskære forsyningslinjer på. Det er en måde, hvorpå man kan gøre byens indbyggere møre på.
Og det er ikke første gang, at Rusland bruger strategien, fortæller Rasmus Tantholdt.
- Hvis ukrainerne har svært ved at få forsyninger ind og samtidig bliver bombet igen og igen og igen, så har vi set mange eksempler på, at folk giver op til sidst. For eksempel i Syrien, hvor jeg har rejst meget, siger han.
Selvom kampgejsten lige nu er høj i Kyiv, er det ikke sikkert, at den kommer i spil. Bykampe i Kyivs gader vil nemlig blive beskidte, langvarige og blodige for både russerne og ukrainerne.
Derfor vil det være mest hensigtsmæssigt for russerne, siger Rasmus Tantholdt, at omringe byen og anlægge en udmagringstaktik.
Kommer tættere og tættere på
Lige nu befinder de russiske tropper sig blandt andet 20 kilometer fra Kyiv i byen Irpin og i den nordvestlige del af Kyiv.
I den sydlige del af byen er det stadig muligt at køre ud, men langsomt udvider Rusland sin belejring af byen, siger Rasmus Tantholdt.
- Jeg er helt med på, at den russiske militærindsats er blevet kaldt langsom og uduelig og alt muligt andet. Det kan godt være, at den er langsom, men den bevæger sig, og den kommer tættere og tættere på, siger Rasmus Tantholdt.
Mandag morgen har det russiske militær annonceret en våbenhvile i byerne Kyiv, Kharkiv, Mariupol og Sumy.
Formålet er at skabe humanitære korridorer og lade tusindvis af civilister forlade kampzoner.
Lignende våbenhviler blev annonceret i Mariupol i weekenden, men de blev spoleret af fortsatte kampe mellem de to parter.
Den russiske melding om våbenhvilen lyder, at den skulle være startet klokken otte dansk tid, men den er endnu ikke blevet bekræftet af Ukraine.
Senest rapporterer nyhedsbureauet AP, at de russiske bombardementer er fortsat mandag morgen på trods af den proklamerede våbenhvile. Blandt andet i Kyivs forstæder inklusive Irpin.