Krigen i Ukraine

Rusland varsler våbenhvile i Kyiv og flere andre storbyer

I weekenden forsøgte man flere gange at redde civile ud af Mariupol under våbenhvile, men kampene fortsatte, og evakueringen måtte opgives.

Russisk militær vil mandag morgen holde våbenhvile i en række ukrainske byer. Våbenhvilen startede klokken 08.00 dansk tid, skriver Reuters.

Det oplyser det russiske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Rusland vil våbenhvilen gælde byerne Kyiv, Kharkiv og Mariupol og Sumy, hvor der skal etableres korridorer, så de civile indbyggere kan slippe uskadt ud.

Evakueringsvejene kommer efter anmodning fra den franske præsident, Emmanuel Macron, oplyser det russiske nyhedsbureau Interfax.

Den russiske melding er ikke blevet bekræftet af Ukraine.

Våbenhvile brudt i weekenden

Det er ikke første gang, at Rusland har lovet en våbenhvile i det krigshærgede land.

Tidligt lørdag lød det fra det russiske forsvarsministerium, at det ville indstille beskydningen af de to omringede byer Mariupol og Volnovakha i det sydøstlige Ukraine for at skabe en ”humanitær korridor”, der kunne give civile en sikker vej ud af byen.

Meldingen fra ukrainsk side var, at man gjorde klar til at evakuere op mod 400.000 i alt - 200.000 civile fra Mariupol og 15.000 fra den noget mindre by Volnovakha. Men i sidste øjeblik, efter at de første busser var fyldt og klar til at køre de civile ud, opgav de ukrainske myndigheder planen på grund af fortsatte kampe.

Ifølge separatister var status tidligt søndag eftermiddag, at kun omkring 300 indbyggere havde forladt Mariupol, til trods for at målet var at få 400.000 ud fra Mariupol og Volnovakha.

Siden har krigens to parter haft travlt med at give hinanden skylden for, at evakueringen måtte opgives.

- Russerne overholder ikke våbenhvilen og er fortsat med til at beskyde selve Mariupol og de omkringliggende områder, sagde Kyrylo Tymoshenko, der er vicestabschef hos den ukrainske præsident, Zelenskij, søndag ifølge nyhedsbureauet AP.

Ruslands forsvarsministerium siger til gengæld til det russiske nyhedsbureau RIA Novosti, at beskydningen kom inde fra de to belejrede byer og var vendt mod de russiske styrker uden for byen.

Døde folk i gaderne

TV 2s korrespondent Claus Borg Reinholdt, som befinder sig i byen Lviv i det vestlige Ukraine, rapporterede søndag, at situationen i Mariupol nu har udviklet sig til en reel humanitær krise.

Normalt huser Mariupol flere end 400.000 indbyggere, men efter de russiske styrkers belejring af byen er det usikkert, hvor mange der er tilbage i Mariupol.

- Vi hører rapporter om, at der er døde folk i gaderne, og at det er umuligt at komme ud af bombekældrene, som rigtig mange af de civile befinder sig i lige nu, lød det fra Claus Borg Reinholdt.

Ifølge planen om våbenhvile fra lørdag morgen skulle der etableres en mere end 200 kilometer lang ”humanitær korridor” fra Mariupol til Zaporizhzhia.

Fra russisk side garanterede man alle civile fem timers passage uden beskydning – og dermed en chance for at forlade en by, hvor levevilkårene efter flere dages beskydning og belejring var blevet uudholdelige.

Blandt andet er forsyningerne af både elektricitet, varme og vand blevet afbrudt. Og natten til lørdag var byen udsat for bombardementer, der ifølge organisationen Læger Uden Grænser var de værste til dato.