Rusland invaderer Ukraine

Udenlandske mænd har svært ved at komme ud af Ukraine: - De smider os af togene

Togene er kun for ukrainere, lyder beskeden til flere udenlandske mænd, TV 2 har været i kontakt med i Lviv, som er sidste ukrainske stop før EU.

Nigerianske Michael Favor trippede på stedet og kiggede hele tiden på sin telefon.

Sammen med sin storebror, Ben, var han ved at samle sin studiekammerat ved hovedbanegården i Lviv i Ukraine.

Vi bliver nødt til at købe os ombord på en bus

Michael Favor, studerende

De har studeret sammen i Kharkiv. Men som kampene intensiveredes i det østlige Ukraine, formåede de torsdag at flygte mod vest.

- Det var forfærdeligt med de konstante bombardementer og beskydninger. Ingen er sikre. Lige nu er der også fødevaremangel, og som udlænding kan du ikke købe det. De sælger kun til ukrainerne, sagde Michael Favor fredag til TV 2.

Brødrene fortalte om kammerater, de har mistet, kammerater, de nær havde mistet, da beskydninger pludselig susede om ørerne, og hvordan bygningen overfor deres universitet blev ramt af luftangreb, efter de forlod det.

- Det kunne have været os, sagde lillebror Favor roligt, men med store øjne.

Smidt af toget

Fredag vil de forsøge at komme ud af Ukraine.

Hvordan det skulle lade sig gøre, var de dog ikke helt sikre på. Men det skulle i hvert fald ikke være med tog.

- De smider udlændinge af togene, så vores bedste chance er bussen. Vi bliver nødt til at købe os ombord på en bus, forklarede Michael Favor.

Den nigerianske regering har fordømt behandlingen af nigerianere, der vil ud af Ukraine. Men det er ikke kun afrikanere, der oplever at blive diskrimineret.

En amerikansk mand stødte til brødrene Favor, da han hørte den engelske samtale mellem de ukrainske stemmer. Han var lige blevet smidt af sit tog, da han afslørede sin nationalitet. Det samme var en gruppe indere, fortalte han.

Han var med sin ukrainske kone rejst væk fra Kyiv, og de manglede kontanter.

Michael Favor gav hurtigt parret kontanter nok til en bus, som han nægtede at tage retur, og inddragede dem i sin gruppe.

Han havde påtaget sig rollen som rejseleder oven på sin bedste nattesøvn i en uge: På en vens brors lejlighedsgulv uden lyden af russisk-ukrainske kampe.

Kaos på busterminalen

Efter en times tid kom der samling på tropperne, og de skråede over vejen til busterminalen.

Den bugnede af børn, kvinder og ældre, der forsøgte at sikre sig en plads til dem, deres kæledyr og store kufferter på de mange busser.

De siger, der er så skønt i Danmark

Ben Favor, studerende

Imens løb Michael Favor rundt mellem dem. Han forsøgte at finde en bus med plads til otte, som kørte til den slovakiske grænse.

De ukrainske passagerer var lige så forvirret som de udenlandske mænd og var ikke til den store hjælp.

De store busser kørte enten den forkerte vej, var fyldte, eller også undgik chaufføren at svare på den nigerianske rejseleders spørgsmål.

Michael Favor koordinerede konstant med vennerne over telefonen. Ingen kunne finde en eneste plads.

Et skridt ad gangen

Men pludselig skete der noget.

De fik skabt kontakt til to ældre nigerianske mænd. De havde to biler med plads til otte i alt.

Gruppen satte i rask gang mod en tankstation en halv kilometer fra terminalen, hvor to hvide Kia’er var parkeret.

Michael Favor betalte for alle pladserne og smed sin store rygsæk i bagagerummet.

- Nu skal vi bare til den slovakiske grænse, og så tager vi den derfra. Vi bliver nødt til at tage et skridt af gangen, sagde han, inden han satte sig på bagsædet.

Storebror Ben turde drømme lidt mere. Hvis ikke han kan komme tilbage til Ukraine og færdiggøre sit studie, kunne han godt finde på at tage videre til Tyskland – eller Danmark.

- Jeg har nogle gamle fodboldkammerater, der bor der. De siger, der er så skønt, og at hvis jeg kommer til Danmark, så vil de tage sig godt af mig.