Rusland invaderer Ukraine

Ingen ved, hvordan krigen i Ukraine ender, men chef ved Forsvarsakademiet har flere bud

Militærhistoriker og chef i Forsvarsakademiet giver sin vurdering af udfald, som kan markere Ukraine-krigens afslutning.

Torsdag 24. februar indledte Rusland en historisk invasion af Ukraine, der godt en uge senere har medført angiveligt tusindvis af menneskelige tab og enorme ødelæggelser i særligt de store byer.

Mens krigen efter alt at dømme kun er i sin spæde begyndelse, sukker det meste af verden efter at se dens afslutning. Den er særdeles svær at spå om, fortæller Niels Bo Poulsen, men som militærhistoriker og chef for Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, peger han på bud, der ud fra hans ekspertise er mere eller mindre realistiske.

Helt konkret ser han scenarier, der hver især er mulige for krigens endeligt, men ikke alle lige sandsynlige – og heller ikke lige opløftende.

- Jeg vil gerne betone, at vi er et sted, hvor det er utroligt svært at spå fra nu til en eller anden dag, hvor man kan se tilbage på konflikten, siger Niels Bo Poulsen:

- Trods alt går krigen i russernes retning, langsomt men støt. Når det er sagt, har det ikke været en parademarch hidtil, og billedet er slet ikke lyst set med Putins øjne, hvis vi tager Ruslands økonomiske situation og internationale isolation med ind i analysen.

Tjetjenien-scenariet

USA's udenrigsminister, Antony Blinken, siger lørdag til BBC, at Ukraine "absolut" kan vinde krigen mod Rusland. Spørgsmålet er, hvor lang tid det tager. Den skråsikre udlægning deler Niels Bo Poulsen ikke helt, men de to er enige om én ting: At det efter alt at dømme ikke er gået, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, har håbet på.

Rusland har på godt ni dages invasion overtaget kontrollen med ukrainske områder i nord, øst og syd. Heriblandt nord for den nordlige by Tjernihiv samt kontrollen over den sydlige by Mariupol.

Mere sandsynligt er det ifølge Niels Bo Poulsen, at Rusland på sigt får etableret en form for vasalstat, som det ses i Kaukasus under den ultrareligiøse muslimske præsident Ramzan Kadyrov.

- Det kunne tænkes, at Putin får held med at besætte hele Ukraine og indsætte en ny regering. Det scenario kunne man også kalde Tjetjenien-scenariet, siger han og uddyber:

- Det ville betyde en besættelse af størstedelen af Ukraine, men måske ikke det hele, og så indsætter Rusland en regering ligesom Kadyrov-regeringen i Tjetjenien, der som russiske marionetter holder landet nede. Samtidig vil der foregå en modstandskamp, særligt i de store områder, hvor der er færrest russisksindede.

Langstrakt, frossen konflikt

Hvad, der ifølge militærhistorikeren vurderes som mere sandsynligt, er, at krigen i Ukraine kun er i sin spæde begyndelse, og at en langstrakt "frossen" konflikt kan ulme. Måske i årevis:

I et sådant scenario vil konflikten blive en forholdsvis lang og brutal krig, hvor Rusland vinder frem og kommer til at sidde som en besættelsesmagt i syd og øst samt i hovedstaden, Kyiv.

- I det scenario ville situationen udvikle sig til en form for frossen konflikt med et delt Ukraine. Men ikke en vi hidtil har oplevet som Transnistrien eller Nagorno-Karabakh, som havde minimal betydning set med vestlige øjne, siger Niels Bo Poulsen:

- Det vil være en frossen konflikt lige op til grænsen af NATO-lande. Det ville føre til en slutning på krigen, der vil gå over i en situation, der minder om de mest højspændte under Den Kolde Krig, hvor begge parter står i meget højt beredskab med meget kort afstand mellem store styrker.

Putin vinder hurtigt frem

Et tredje scenario, der kunne markere en afslutning på krigen, ville være, hvis Rusland vinder hurtigt frem i Ukraine, og hvor store dele af det ukrainske forsvar ville kollapse under indtryk af det russiske pres. I et sådant scenario kunne den ukrainske regering blive presset til at afslutte den ukrainske forsvarsindsats.

- Jeg tror ikke, at det er særligt sandsynligt, siger Niels Bo Poulsen og understreger:

- Hvis Rusland hurtigt vandt frem, kunne det tænkes, at det skabte en chokvirkning, som ville give russerne fordel ved forhandlingsbordet.

Det ville være en strategi, som amerikanerne i Irak-krigen kaldte "shock and awe", der betyder, at et lands styrker giver "alt, hvad de har" og på den måde overvælder modstanderen, der som resultat bliver så lamslåede, at den ikke kan stille med et sammenligneligt modsvar på den korte bane.

- For en uge siden sagde jeg, at jeg troede, at russerne nok satsede på at få det helt, som de vil have det. Den ser jeg ikke længere som særligt sandsynlig, men det er nok det scenario, russerne selv havde regnet med, siger Niels Bo Poulsen.

Er det utænkeligt, at ukrainerne ender som en slags vindere?

- Der er et muligt udfald, som, jeg ikke tror, er overvældende sandsynligt, men de ender næppe heller som så store tabere, som man kunne have spået forud for det russiske angreb.

Putins fald

- Den mulighed, som, jeg ikke tror, er så sandsynlig lige nu, er, at Putin på en eller anden måde bliver tvunget fra magten. Jeg har samtidig svært ved at forestille mig, at Putin kan og vil lukke krigen med en russisk tilbagetrækning, siger Niels Bo Poulsen.

Han understreger, at han ikke anser det udfald for at være ret sandsynligt, da det russiske præsidentembede "om noget er magtfuldt". Vladimir Putin vil efter alt at dømme kæmpe med næb og klør for at sikre sin egen personlige sikkerhed såvel som sin families, netværks og venners.

- Men det kan ikke fuldstændigt udelukkes, og det er sundt nok at have med, for der kan opstå så store økonomiske problemer og protester, at det ville føre til, at Putin blev væltet.