Den store seismiske trykbølge kom på krigens fjerde dag fra Forbundsdagen i Berlin.

Den første uge af Vladimir Putins krig i Ukraine fik på mange måder effekt langt ud over Ukraines grænser.

Weekenden 26. og 27. februar kan komme til at gå over i historien som definerende for udviklingen af den fremtidige sikkerhedsstruktur i Europa.

EU ville ikke stå tilbage for de historiske vingesus

Jacob Kaarsbo, udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator

Det er sandsynligt, at Putin var i tvivl, om NATO- og EU-landene var faste i kødet i forhold til sammenhold og sikkerhedsgarantier, og om han kunne lave en invasion i Ukraine uden meget alvorlige økonomiske og sikkerhedspolitiske omkostninger.

Den tvivl blev dog ryddet eftertrykkeligt af bordet i de dage.

Den store seismiske trykbølge kom på krigens fjerde dag fra Forbundsdagen i Berlin. Her annoncerede forbundskansler Olaf Scholz ikke blot konkret våbenstøtte til Ukraine, men også at Tyskland vil forhøje sit forsvarsbudget til mere end 2 procent af BNP.

Hidtil har 2 procent i NATO-regi været en hensigtserklæring, alle har talt om. Det er dog kun USA, Storbritannien, de baltiske lande, Polen og Rumænien, der har levet op til det.

Senere samme dag annoncerede Sverige, Finland og Schweiz, at de ville bryde med deres traditionelle neutralitet og støtte Ukraine.

Schweiz, der aldrig har taget side i nogen konflikt, gik med i EU’s sanktionsregime mod Rusland, mens Sverige og Finland også vedtog at sende militært udstyr, herunder panserværnsraketter. Det er historiske brud med de tre landes neutralitet.

EU ville ikke stå tilbage for de historiske vingesus. For første gang nogensinde var der i EU-regi enighed om at bruge de økonomiske muskler i en militær konflikt. Det blev vedtaget at forsyne Ukraine med våben for foreløbig for omkring 3,5 milliarder kroner.

Nu tonede han frem på alle tv-skærme som samlingsfigur og hærfører

Jacob Kaarsbo om Volodymyr Zelenskij

Konkret våbenstøtte til Ukraines forsvar havde indtil weekenden været begrænset til de baltiske lande, Polen og Rumænien, men i løbet af weekenden annoncerede de fleste vesteuropæiske lande også deres egen direkte våbenstøtte.

Efter først at have annonceret støtte med 5000 fragmentationsveste lørdag kom Danmark som et af de sidste NATO-lande på banen søndag aften med både Stinger-missiler og panserværnsraketter.

Zelenskij galvaniserer Europa

Invasionen af Ukraine var varslet gennem flere uger af Biden-administrationen i USA, der siden december havde forsøgt at fange Vladimir Putin på det forkerte ben ved at nedklassificere efterretninger.

Hensigten var at presse Putin ved at offentliggøre, at Vesten kendte til hans planer om at invadere det store naboland.

Trods de korrekte varsler fra efterretningstjenesterne og Putins opsigtsvækkende tv-tale 20. februar, hvor han mere eller mindre annoncerede invasionen, undervurderede de fleste vesteuropæiske regeringer tilsyneladende alvoren.

Der havde på det retoriske plan været klar støtte til Ukraine fra alle lande, inklusive Danmark, men de fleste havde som den danske regering meldt hus forbi i forhold til ukrainske opfordringer om at bistå med våben.

Hvad der ellers vil ske omkring sikkerhedsstrukturen i Europa, er meget usikkert

Jacob Kaarsbo, udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator

Ukraines hårdnakkede modstand i krigens første 48 timer mod Ruslands militære overmagt startede dog en ny dynamik i Vesteuropa. Ukraines forsvarsstyrker standsede mere eller mindre den planlagte russiske lynkrig, og præsident Volodymyr Zelenskij trådte i karakter.

Den tidligere komiker og skuespiller havde været en forkætret karakter blandt statsledere. Nu tonede han frem på alle tv-skærme som samlingsfigur og hærfører. Hverken i Ukraine, Europa eller Nordamerika kunne der være tvivl om, at Ukraines præsident gik forrest mod Putins krigsmaskine.

Han blev effektfuldt sekunderet af tidligere præsident Petro Porosjenko og Kyivs borgmester, den tidligere mesterbokser i sværvægt, Vitalij Klitjko, der begge lod sig filme klar til kamp med hver sin Kalasjnikov.

Efter weekendens nye dynamik i NATO og samklang i EU-regi virker Ukraine som det bedste medlem, NATO og EU aldrig har haft. Zelenskij og hans folk viste på mange måder vejen, så NATO og EU fremstår mere galvaniserede end i mange år.

Langtrækkende effekt på Europas sikkerhed

Som skrevet er det meget få NATO-lande, der for alvor har gjort noget for at nærme sig målsætningen om at bruge 2 procent af BNP på forsvarsudgifter. Tysklands beslutning i søndags har lagt et enormt pres på de mindre lande for at sætte handling bag ordene.

I Danmark har regeringen indtil denne uge været tilbageholdende med at indlede forhandlinger om at styrke forsvaret. Alligevel blev der torsdag aften indkaldt til realitetsforhandlinger i Statsministeriet. Tilsvarende diskussioner er indledt i de fleste europæiske lande.

Det giver mening at sige, at Ukraine er det bedste medlemsland, NATO og EU ikke har haft

Jacob Kaarsbo, udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator

Derfor kan det slås fast, at NATO vil blive styrket i afgørende grad, og at EU sandsynligvis vil komme til at spille en større rolle på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Mange medlemslande vil i løbet af få år øge deres forsvarsudgifter med i omegnen af 50 procent.

Derudover er det tættere på end nogensinde, at Sverige og Finland trykker på knappen med medlemsansøgninger. Torsdag gentog Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, endnu en gang, at Rusland vil blive nødt til at tage nye skridt, hvis de to lande går med i NATO.

Dynamikken er dog, at jo mere Rusland vil blande sig i Sverige og Finlands allianceforhold, jo tættere rykker de to på NATO. Så sandsynligheden for et større NATO bliver også øget.

Hvad der ellers vil ske omkring sikkerhedsstrukturen i Europa, er meget usikkert. Det vil fortsat blandt andet afhænge af, hvordan krigen i Ukraine går, hvor længe det lykkes for Putin at holde sig ved magten, samt hvem og hvilket styre der eventuelt måtte afløse ham.

Indtil videre kan vi blot slå fast, at Zelenskij og det ukrainske forsvar har været med til at galvanisere Europa i en grad, som ikke er set siden Den Kolde Krig. Derfor giver det mening at sige, at Ukraine er det bedste medlemsland, som NATO og EU ikke har haft.