Ukraine beder om fredsbevarende styrker i landet - eksperter kalder det helt urealistisk
Ukraine har bedt FN om at sende fredsbevarende styrker, men ifølge eksperter er det overhovedet ikke et realistisk scenarie.
Ukraines parlament har vedtaget, at det vil bede FN om at sende fredsbevarende styrker ind i landet.
Det oplyser viceformanden for Ukraines parlament, Oleksandr Korniyenko.
- Det er nødvendigt for at stoppe de blodige angreb fra Putins regime og få dem efterforsket for krigsforbrydelser, lyder det.
Skal skabe fred
FN's fredsbevarende styrker er styrker udsendt af FNs sikkerhedsråd. Det er frivilligt, om landene har lyst til at deltage i de fredsbevarende aktioner eller ej, og det kræver derfor, at landene selv melder sig.
Det er landene selv, der skal "invitere" til, at der kan sendes en fredsbevarende styrke ind.
Missionerne har til formål at øge sikkerheden i værtslandet og hjælpe fredstiltag og politiske processer på vej. Missionerne består af militær, politi og civilt personel fra hele verden, hvilket sikrer en bredspektret tilgang, hvor de fredsbevarende styrker kan varetage alt fra civilbeskyttelse til organisering af valghandlinger.
Ikke realistisk
Ifølge Ole Wæver, der er professor i international politik på Københavns Universitet, er det dog langt fra realistisk, at det vil ske.
Det skal nemlig godkendes af FN's sikkerhedsråd, hvor de enkelte lande har mulighed for at nedlægge veto – hvilket man må antage, at Rusland vil gøre, siger han.
Han vurderer også, at det vil være realistisk, at Kina vil stemme nej, hvis sagen bliver rejst.
Professoren fremhæver derimod, at Ukraines anmodning er en del af et sikkerhedspolitisk spil.
- Der er en fornuftig ukrainsk politik at få sagen forbi så mange steder som muligt og få så mange som muligt til at fordømme Rusland, siger Ole Wæver.
Han pointerer, at landene udstiller sig selv, når de nedlægger veto mod noget som de eneste lande, og det kan derfor være en måde for Ukraine at udstille, at det er Rusland, der er skurken.
- Begge parter vil gerne sige: "Vi vil fred, og det er de andres skyld", og derfor er det klogt af Ukraine at sige, at de vil fredsbevarelse.
Landene vil ikke deltage
Også Christine Nissen, der forsker i udenrigspolitik og diplomati hos Diis, mener, at Ukraines ønske er urealistisk.
Hun vurderer, at meget få medlemslande vil have lyst til at indgå i de fredsbevarende styrker - også selvom stort set alle europæiske lande har udtrykt et stort ønske om at hjælpe Ukraine.
- Men lige præcis når det kommer til at indgå i konflikt på jorden militært, så er der ingen, der vil blande sig. Fordi der er store risici forbundet med at sende dem ind, vurderer hun.
Derfor tror Christine Nissen hverken, at det er sandsynligt, at en fredsbevarende styrke vil blive oprettet, eller at der vil blive sendt folk ind. Hun underbygger det med, at der tidligere har været eksempler på, at FN har haft brug for et antal tropper, men ikke har kunnet samle nok, fordi medlemslandene ikke ville bidrage.
- De spilleregler, der normalt er i forhold til FN's fredsbevarende styrker, vil ikke gælde i den her sammenhæng, fordi Putin har været så klar om, at han ikke vil have, at nogen blander sig i konflikten, siger Christine Nissen.
Hun forklarer, at det ofte har været nabolandene, der har deltaget i de fredsbevarende aktioner, da det også direkte påvirker deres sikkerhedssituation.