Putin bruger vakuumraketter og klyngebomber i Ukraine – men hans bedste kampvogn holdes tilbage

Der lå tre blodige kroppe foran skolens hovedindgang.

En toetagers bygning, hvor ruderne var knust, og det røde tag havde fået gabende sorte huller.

Skolen, der var for førskolebørn, ligger i byen Okhtyrka cirka 100 kilometer vest for Kharkiv i Ukraine, hvor Rusland angreb 25. februar og ifølge avisen Kyiv Independent dræbte og sårede såvel børn som voksne.

Men hvad var det, som russerne ramte dem med?

For de døde mennesker foran hovedindgangen er det nok fuldkommen ligegyldigt, hvad der slog dem ihjel, men for det internationale samfund kan det godt være relevant at holde øje med, hvilke våben Vladimir Putin har beordret i brug over for ukrainerne.

I skolens tilfælde er der for eksempel beviser, der peger i retning af, at russerne brugte klyngebomber.

Billeder fra Okhtyrka viste nemlig også resterne af en raket stikke op af jorden cirka 200 meter fra børnehaven.

Rakettens vinkel passer med, at den er fløjet hen over børnehaven, og såvel internetmediet Bellingcat som menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har identificeret raketten som en af den slags, der indeholder klyngebomber.

- Amnesty har verificeret, at en 220 millimeter Uraguan-raket kastede klyngebomber ned over Sonechko vuggestuen og børnehaven i byen Okhtyrka, skriver Amnesty International på sin hjemmeside og tilføjer, at angrebet kan være en krigsforbrydelse.

Brug af klyngebomber er forbudt af FN, men Rusland har ikke skrevet under på konventionen.

Mens den russiske invasion bliver mere og mere blodig, dukker der hele tiden nye billeder op af russernes våben og deres konsekvenser på de sociale medier.

Og i denne artikel kan du danne dig et overblik over nogle af de våben, som Vladimir Putin har sat ind i kampen mod Ukraines befolkning.

Klyngebomber

Disse våben kan både kastes fra luften, afskydes fra kanoner og bæres frem af raketter og missiler.

En klyngebombe består typisk af en beholder, som roterer efter affyringen og spreder små bomber omkring sig.

Klyngebomber er berygtede for at sprede mange ikkeeksploderede bomber, som kan sprænge, hvis de berøres eller samles op.

Twitter-brugeren Ukraine Weapons Tracker delte mandag 1. marts et billede af en af de små ikkeeksploderede bomber, der skal være brugt nær storbyen Kharkiv.

Her er det Kenneth Roth, der er direktør for menneskerettighedsorganisationen Human Rightys Watch, der deler et andet eksempel på, at der er anvendt klyngebomber.

Som nævnt kan klyngebomber affyres på flere forskellige måder, og indtil videre ser det ud også til, at Rusland har udstyret flere forskellige våbensystemer med det frygtede våben.

Raketkastere

Menneskerettighedsorganisationen Human Righs Watch beskylder Rusland for at have affyret klyngebomber med ballistiske missiler af typen OTR-21 Tochka, der kan nå Ukraine med såvel klyngebomber som andre typer af ammunition fra russisk område.

Ifølge Amnesty International affyrer russerne også klyngebomber fra raketkastere af typen BM-27 Uragan, der kan afsende 16 raketter på ganske kort tid, men over en kortere afstand.

Disse raketkastere blev set bevæge sig mod den ukrainske grænse nord for Kharkiv på invasionens anden dag, og på sociale medier ses en af dem i brand – formentlig inde i Ukraine.

Der er i øvrigt indsat mange andre typer raketkastere i krigen – nogle er på lastbiler, andre er på pansrede køretøjer.

Raketkastere på lastbiler er brugt siden Anden Verdenskrig, hvor de populært blev kaldt Stalinorgler.

Sådan et - der har den tekniske betegnelse BM-21 - ses herunder i udkanten af Kyiv.

De fleste kan benytte mange forskellige typer ammunition, og på invasionens første dag var der mulighed for at opleve, hvordan et større angreb fra dem ser ud.

Vakuumraketter

En af Vladimir Putins største og mest frygtede raketkastere bærer øgenavnet Buratino – der er Ruslands svar på børnebogsfiguren Pinnochio.

Ellers er der ikke meget børnevenligt over det.

Buratino-raketterne, der har det tekniske navn TOS-1, er designet til at skabe en ekstrem varmeudvikling og trykbølge, der kan dræbe mennesker, som for eksempel skjuler sig i en kælder.

I øjeblikket deles der fotos af et forladt eksemplar, som ukrainerne hævder, at de har erobret fra russerne.

På det erobrede eksemplar ser alle raketter ud til stadig at være på plads, så det kan ikke siges med sikkerhed, om den har været brugt under invasionen.

Billeder offentliggjort af den ukrainske Twitter-bruger Ukraine Updates viser, hvordan det ser ud, når de er i brug - men det er meget svært at fastslå, om der reelt er tale om TOS-1 raketter på videoen, selvom det påstås i tweetet.

Billeder fra tidligere russiske militærøvelser, der kan ses her, viser både, hvordan det ser ud, når TOS-1 affyres, og når TOS-1 rammer sit mål.

Raketterne indeholder en beholder med brændstof og mikroskopiske metalstykker, der spredes som en aerosol over målet.

Dernæst sætter en sprængladning ild til aerosolen, der brænder så voldsomt, at ilten suges ud af luften, så folk, der gemmer sig, risikerer at blive kvalt, hvis de ikke brænder op eller bliver dræbt af trykbølgen.

I salgsmaterialet fra Ruslands våbeneksportør Rosoboronexport lyder beskrivelsen:

- Jeg vil skabe helvede for fjenden.

Ifølge Dan Wasserbly, der er våbenekspert hos forsvarsmediet Janes, er det så godt som umuligt at skjule sig for vakuumraketterne.

- Hvis civile skjuler sig i en kælder er de ikke beskyttet mod dette, for aerosolerne finder vej ned i kælderen og bryder i brand, så alle lider en forfærdelig død, siger han til Washington Post.

Selvom raketterne udgør en stor risiko for civile, er der imidlertid ingen FN-konventioner, der forbyder dem.

Kampvogne

En uge efter invasionens begyndelse står det klart, at Vladimir Putin har sendt en stor mængde kampvogne med i første bølge.

Hvis der udvikler sig bykampe i storbyerne Kharkiv og Kyiv, risikerer civile at blive ofre for kampvognenes granater, da de kan medføre store ødelæggelser på bygninger.

Rusland råder over flere typer kampvogne, men indtil videre er de mest moderne, der hedder Armata T-14, ikke blevet set i Ukraine.

Andre lidt ældre typer som T-90 (nyest), T-80, T-72, T-64 (ældst), der enten er ødelagt eller efterladt, er der til gengæld mange billeder af på sociale medier.

De er alle udviklet i det tidligere Sovjetunionen, men opdateres løbende.

Kamphelikoptere

Invasionens første dage bød også på omfattende brug af russiske kamphelikoptere.

Den mest moderne, der optræder på billeder af kamphandlingerne på sociale medier, hedder Ka-52 og bærer kaldes Alligator.

Det var blandt andet Ka-52 helikoptere, der angreb den ukrainske base ved Hostomel uden for Kyiv på invasionens første dag.

Helikopteren er ret nem at kende, fordi den ikke har nogen rotor på halen, men i stedet to rotorer øverst.

Rusland har selv offentliggjort nedenstående video af helikopterne i aktion.

Den viser, at de moderne kamphelikoptere får hjælp af ældre sovjetisk udviklede MI-24 helikoptere – det var sådan én, som actionhelten Rambo engang skød ned med en flitsbue i filmen af samme navn.

Russerne viser ikke egne tab på deres optagelser, men flere billeder af angrebene i torsdags på sociale medier viser ukrainske luftværnsmissiler, der ser ud til at skyde flere af helikopterne ned.

Og alt det andet

Den styrke, som Rusland har sendt ind i Ukraine, indeholder langt flere våbensystemer, end der er omtalt her.

Billeder på sociale medier viser, at russerne også bruger jagerfly, artilleri, luftværnsmissiler, flere typer pansrede mandskabsvogne og masser af lastbiler.

Ukrainerne hævder ved flere tilfælde at have erobret store mængder russisk udstyr.

For eksempel på billederne herunder, der viser forladte russiske kampvogne, raketkastere og pansrede mandskabsvogne.

Men selvom Rusland mister en del udstyr under kampene, har Vladimir Putin rigeligt at tage af.

Ifølge International Institute for Strategic Studies rådede landhæren ved invasionens begyndelse over cirka 3330 kampvogne, 6450 øvrige pansrede køretøjer og 5689 stykker tungt artilleri.

Det russiske luftvåben bestod af 1021 kampfly, 137 bombefly og 402 kamphelikoptere.

Ukraine havde kun 1435 funktionsdygtige kampvogne – den mest moderne er af typen T-80.

Derudover råder det ukrainske militær ifølge International Institute for Strategic Studies over 1132 ældre kampvogne i reserve samt 2858 øvrige pansrede køretøjer og 1960 stykker tungt artilleri.

Ukraines luftvåben rådede desuden over cirka 125 funktionsdygtige kampfly og cirka 49 funktionsdygtige kamphelikoptere.