Den ukrainske befolkning satser på et våben, der er som at slå vand på en gås
Det hjemmelavede våben molotovcocktailen er blevet synonym med krigen i Ukraine.
I Ukraine er en hel befolkning i gang med at fremstille hjemmelavede våben af flasker og gamle klude. Det er et sidste desperat forsøg på at kæmpe mod de russiske styrker.
Molotovcocktailen har altid været et våben, som den svage part har brugt mod den stærke.
Et våben, der har været brugt i desperation, lyder det fra militæreksperter.
De ukrainske myndigheder har opfordret landets borgere til selv at give sig i kast med at fremstille molotovcocktails. På Twitter har indenrigsministeriet både delt opskrifter på våbnet og billeder af ukrainere i færd med at masseproducere de primitive brandbomber.
Men hvad er det for et våben, som ukrainerne nu griber til i et forsøg på at forsvare sig selv mod Putins styrker?
Opkaldt efter sovjetisk minister
Molotovcocktailen er i årevis blevet brugt i krige verden over.
Oftest i mangel på bedre og mere moderne våben.
Første gang under Den Spanske Borgerkrig i 1936. Dengang var våbnet så nyt, at det endnu ikke havde fået et navn, og molotovcocktailen blev først rigtigt anerkendt under Vinterkrigen i Finland i 1939.
Her brugte de finske soldater de brændende flasker som forsvar mod de sovjetiske kampvogne, og det er herfra, at navnet kommer.
Molotovcocktailen er nemlig opkaldt efter den sovjetiske udenrigsminister, Vjatjeslav Molotov. Men det var ikke en venlig hilsen til ham.
- Det var ikke for at ære ham, men for at håne ham, forklarer Uffe Østergaard, der er professor emeritus i europæisk historie på Copenhagen Business School.
Finland havde en stor hær, men meget få kampvogne og fly. De sovjetiske angribere havde dem til gengæld i store mængder. Alligevel lykkedes det de finske soldater at kæmpe mod de sovjetiske tropper.
- De overmandede mange russiske tanks, fik dem til at holde på lange smalle veje, og så hældte de en flaske med benzin og ild ned i dem.
Molotovcocktailen bliver oftest brugt i kampe, hvor den ene part står meget bedre militært end den anden. Det så man blandt andet i kampene i 1956 i Budapest i Ungarn, da den sovjetiske hær rykkede ind. Her blev der kastet med brandbomber efter kampvogne, mens tropperne kørte ind i bykernens gader.
Det er især her, at våbnet er frygtet, for der kører kampvognene langsomt frem, og det er lettere at kaste brandbomben efter dem.
Molotovcocktails er også blevet brugt i Irak-krigen, og herhjemme blev de kastet mod politiet i forbindelse med årsdagen for rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69.
Et desperat våben
Molotovcocktailens udbredelse er også et produkt af, at den er let at fremstille for de fleste. Det kræver en flaske, en bomuldsklud, noget olie eller benzin og ild at antænde den.
I den ukrainske opskrift er der tilføjet smuldrede flamingokasser i flaskerne. Det skal få brandbomben til at blive hængende på angribernes køretøjer efter antændelsen, hvis det ikke lykkes at få den ind i kampvognens motor eller ind gennem lugerne.
Når flasker smadres, antændes væsken og spredes ud over målet i flammer.
Molotovcocktailen er generelt et risikabelt våben at forsvare sig med. Det forklarer Mikkel Storm Jensen, der er major, cand.polit. og militærforsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet.
- Hvis man ikke har andet, er det bedre end sten. Men det er virkelig et desperat våben, siger han.
Det kan være effektivt i byerne, hvor man ofte kan stå med kortere afstand, kaste fra en blind vinkel og lykkes med at ramme, siger han. Men modstanderen vil ofte have langt mere præcise våben og ofte også bedre kampvogne.
- Da jeg begyndte i forsvaret i 1973, fik jeg en gammel kampvogn, og allerede den var sikret mod molotovcocktails, fortæller han.
Derfor tror han næppe, at molotovcocktails har den store virkning på moderne kampvogne, som formentlig er dem, der bliver sendt ind med den russiske hovedstyrke. Det kun er på film, at man ser, at en bil eksploderer af, at der kastet en enkelt molotovcocktail imod den, forklarer majoren.
- Man kan lave nogle, der er bedre end andre, men selv når de er rigtig gode, kræver det, at der er flere, som kaster det mod køretøjet, og at de er heldige at ramme rigtigt.
Frygt for ild
Også Karsten Marrup, der er major og chef for Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet, mener, at det er et våben, man griber til i mangel af bedre.
- Det er ikke et våben, man kan bruge til ret meget i denne fase af krigen. At bruge en molotovcocktail mod en kampvogn har nogenlunde samme effekt som at kaste vand på en gås, vurderer han.
- Men hvis du er i en situation, hvor soldater går rundt i gader og stræder, efter at have besat en by, så kan du bruge det, men den har ikke en længere rækkevidde, end du kan kaste.
Fordelen er, forklarer han, at befolkningen kan angribe fra alle tænkelige retninger, men svagheden er, at du, for at ramme, skal stå tæt nok på folk, der kan skyde tilbage. Det er dog bedre end slet ikke at gøre noget, vurderer han.
Ukraine har indkaldt alle mænd i alderen 18 til 60 år til at blive i landet og kæmpe mod Rusland. Borgere, der aldrig har haft et skydevåben i hænderne, har meldt sig til at kæmpe. I hovedstaden Kyiv lærer nogle indbyggere at håndtere skydevåben, mens andre laver deres egne våben.
- Det handler også om, at man opfordrer den ukrainske befolkning til ikke bare at lade sig besætte, og hvis man ikke har adgang til våben, kan man bygge dem hjemme i køkkenet.
Måske er molotovcocktailen ikke det mest effektive våben, men Karsten Marrup skønner, at det kan have en stærk psykologisk effekt.
Han forklarer, at flammekastere, napalm og lignende våben, der bruger ild som virkemiddel, enten er forbudte eller ildeset af de fleste militærfolk.
- Vi mennesker har det svært med idéen om, at vi skal brænde ihjel. Det virker på en eller anden måde værre end risikoen for at blive skudt. Derfor kan der være en psykologisk effekt i at fortælle de russiske soldater, at de er i fare for at blive udsat for angreb med molotovcocktails, siger han.