USA's præsident bliver i Vesten rost for sit lederskab efter det russiske angreb på Ukraine. Den amerikanske befolkning er mindre imponeret af Biden.

I disse dage kan man ofte høre udlægningen, at USA's præsident, Joe Biden, skulle have samlet Vesten mod Rusland. Jeg vil nu vove den påstand, at det i realiteten snarere var Vladimir Putin, der med sit angreb på Ukraine gjorde arbejdet for USA's præsident.

At tilskrive Biden æren for at samle Vesten i kølvandet på Putins aggression svarer til at give landets tv-chefer æren for danskernes stigende tid foran flimmerkassen under coronaepidemien.

Groft sagt burde Biden vel sende Putin et takkekort.

Befolkningen er splittet

Vladimir Putin har ikke bare haft utilsigtet succes med at samle Vesten. Selv i Kongressen i USA er der sjælden tværpolitisk enighed, når det kommer til behovet for at sende mere støtte til Ukraine. Det vidnede modtagelsen af Joe Bidens State of the Union-tale blandt de folkevalgte også om.

Groft sagt burde Biden vel sende Putin et takkekort

Mirco Reimer-Elster

Samme samhørighed leder man til gengæld forgæves efter i den amerikanske befolkning.

Mens 43 procent af amerikanerne ifølge en meningsmåling fra Reuters og Ipsos bakker op om Joe Bidens respons på den russiske invasion, udtrykker 47 procent utilfredshed med præsidentens ageren.

Hvad nu hvis?

Det samme gør sig gældende i forhold til det hypotetiske spørgsmål, hvordan historiens gang mon var gået, hvis præsidenten stadig havde heddet Trump. I vores del af verden er det mit indtryk, at der hersker bred enighed om, at tingenes tilstand i Ukraine ikke ville være bedre med Trump ved roret. Snarere tværtimod.

Amerikanerne må forholde sig til en ubekvem sandhed

Mirco Reimer-Elster

I USA er den folkelige opinion langt mere splittet i dette hypotetiske spørgsmål. Det tydeliggør en meningsmåling fra Morning Consult/Politico, som blev foretaget lige efter den russiske invasion af Ukraine. Mens 45 procent af de adspurgte tror, at Putin også havde invaderet Ukraine med Trump i Det Hvide Hus, erklærer 43 procent sig uenige. Svarene fordeler sig ikke overraskende i høj grad i forlængelse af de adspurgtes partipolitiske tilhørsforhold.

Polariseringen lever med andre ord i bedste velgående blandt befolkningen. Også i krigstider.

Den ubekvemme sandhed

Uanset om præsidenten hedder Trump eller Biden, må amerikanerne også forholde sig til en ubekvem sandhed.

Som oberstløjtnant Alexander Vindman – navnet lyder måske bekendt, fordi Vindman vidnede imod Donald Trump under dennes første rigsretssag - skrev sidste måned, så kunne Amerika have gjort meget mere og meget tidligere for at beskytte og hjælpe Ukraine. Men vejen mod en mere troværdig og effektiv afskrækkelsesstrategi overfor Rusland blev ikke valgt.

- Bidens administration var reaktiv, da den burde have været proaktiv, skriver Vindman blandt andet i sin sønderlemmende kritik af den amerikanske ageren.

Hjalp ikke tilstrækkeligt

Kritikken falder nok for døve ører i en krigstid, hvor man fra vestlig side forståeligt nok har fokus på at fremstå forenet. Men den ubekvemme sandhed er samtidig, som Vindman også antyder, at Vesten nu sætter himmel og jord i bevægelse for at hjælpe selvsamme Ukraine, som man ikke hjalp tilstrækkeligt i årene op til endnu et russisk angreb.

Som Vindman så rammende formulerer det:

- Frøet til denne konflikt blev plantet for mange år siden på tværs af flere republikanske og demokratiske administrationer. Men Biden-administrationen og dens efterfølgere vil eje de geopolitiske konsekvenser af denne krig.

Derfor er det også mere retvisende at tale om, at det primært var Vladimir Putins angreb på Ukraine, der samlede Vesten, fremfor et angiveligt amerikansk lederskab, der i realiteten nok snarere har været fraværende alt for længe.