Rusland invaderer Ukraine

Sanktionerne hagler ned over Rusland: - Et stumpt, men voldsomt våben, siger ekspert

De sanktioner, vestlige lande har pålagt Rusland, er af så voldsom karakter, at man aldrig har set noget tilsvarende.

De sidste dage er listen af sanktioner, der er blevet pålagt Rusland, vokset dag for dag i Vestens forsøg på at fryse Putin ude, efter at russiske tropper krydsede grænsen til Ukraine.

Og indefrysningen af russiske millarder, forbud mod russiske fly i store dele af verdens luftrum og sportsbegivenheder og sangkonkurrencer uden russere understreger, at vi lige nu befinder os i en meget særlig situation, lyder det fra Søren Liborius, der er Ruslandsekspert med mange års arbejdserfaring i Rusland.

- Nu er krigens dynamik for alvor gået i gang, siger han.

Han sammenligner rækken af sanktioner, der lige nu hagler ned over Rusland, med, at man står med en mukkert ved fundamentet på et stort hus og så begynder at slå: Ved de første mange slag sker der sandsynligvis ingenting, og huset ser solidt ud. Men gradvist kommer skaderne, og jo hårdere man slår, des hurtigere opstår de.

- Der er ikke noget, der hedder målrettede sanktioner. Det er et stumpt våben. Men det er et meget voldsomt våben, der har store konsekvenser, når det bliver brugt resolut, siger Søren Liborius, der har godt kendskab til Ruslands sanktioner siden 2014.

Listen over sanktioner vokser hele tiden, men her er et overblik over nogle af de væsentligste, samt hvordan de rammer:

Økonomiske

  • Indefrysninger af aktiver – både præsident Putin, indenrigsminister Lavrov og mere end 12 oligarker har fået indefrosset deres økonomiske aktiver i både USA, EU og Storbritannien. Aktiverne i den russiske centralbank løber alene op i 630 milliarder dollars.
  • Tusindvis af russiske kunders konti er blevet spærret hos Apple og Google Pay.
  • Mastercard og VISA har blokeret russiske banker fra deres netværk.
  • Den statslige storbank Sberbank har fået frosset 90 procent af sine aktiver.
  • Udsigt til yderligere udelukkelse fra SWIFT-samarbejdet af russiske banker – sker det, vil det være ødelæggende for russiske banker, virksomheder og privatpersoners mulighed for at handle internationalt.

Hvordan rammer det?

Det er økonomiske sanktioner af uset størrelse, som er taget i brug for at isolere Ruslands økonomi. Søren Liborius har to svar på, hvilke konsekvenser det kan få.

- Det korte er, at det allerede har haft store konsekvenser for det russiske finansielle system. Rublen er styrtdykket. Aktiemarkedet har været i frit fald, siger han.

Det andet er de langsigtede effekter, der vil brede sig som ringe i vandet ud i den russiske økonomi, videre til virksomheder og ramme befolkningen.

Den usikre situation for bankerne og virksomheder har gjort, at Putin har været nødt til at stabilisere dem og købe sig ind i virksomhederne, og at den russiske centralbank har brugt meget store dele af sin valutabeholdning på at stabilisere rublen.

Men fordi bankerne er ramt af sanktioner, er valutareserverne begrænsede, samtidig med at den russiske børs er suspenderet. Det afskrækker investorerne.

Søren Liborius vender tilbage til billedet af hammeren, der banker på et hus, for at forklare, hvad de russiske udsigter er:

- Det er ikke sikkert, at huset styrter sammen, men det bliver en værre rønne at bo i. Og efter det her bliver Rusland næppe det palads, som Putin havde forestillet sig og lovet russerne, siger Søren Liborius.

Kulturelle

  • Champions League-finalen er blevet rykket fra Sankt Petersborg til Paris.
  • FIFA og UEFA har suspenderet russiske klubber fra internationale turneringer.
  • Alle russere og hviderussere bør udelukkes fra internationale konkurrencer, mener Den Internationale Olympiske Komité (IOC).
  • Det Internationale Ishockeyforbund (IIHF) har bandlyst Hviderusland og Rusland fra internationale turneringer.
  • IOC har frataget Vladimir Putin sin olympiske orden. Putin har også - i hvert fald midlertidigt - mistet sin status som ærespræsident i Det Internationale Judoforbund og sit sorte æresbælte i Det Internationale Taekwondoforbund.
  • Eurovision Song Contest 2022 bliver uden et russisk bidrag.
  • Nedlukning af russiske statsmedier på Facebook og TikTok.
  • Filmgiganterne Disney, Sony og Warner Bros. har alle meddelt, at deres film ikke umiddelbart vil blive udgivet i Ruslands biografer.

Hvordan rammer det?

Først og fremmest er de kulturelle sanktioner et "ansigtstab" for Putin, lyder det fra Helena Iris Paludan Lütken, der er redaktør på magasinet rØST.

Sanktionerne fratager Putin muligheden for at projicere russisk storhed, og den er en central del af den fortælling om den russiske identitet, som præsidenten forsøger at skabe.

- Det betyder meget at vise sig som den stærke stormagt, og det er helt fra Putin selv til det, at landet har en enorm størrelse. Så når det russiske styre ikke kan vise, at de er noget særligt, gør det ondt, siger Helena Iris Paludan Lütken.

Hun kalder de kulturelle sanktioner for "et tveægget sværd", der både rammer Kreml, men også den almindelige russer.

- Nu er Rusland dem, man ikke vil lege med, der bliver stoppet for kulturel udveksling, og det graver kløften endnu større. Alting skal ses i lyset af den forfærdelige situation, der udspiller sig i Ukraine lige nu, men det er et stort tab også for den almindelige russer, siger Helena Iris Paludan Lütken.

Hun understreger, at der er forskel på styrken af sanktionerne – for eksempel vurderer hun, at det er et større tab, at Rusland er udelukket fra sportsbegivenheder, end at Batman-filmen ikke får premiere.

- Lige nu er der gang i en steppebrand – det kan virke nemt for vestlige virksomheder og arrangører at sige, at man heller ikke vil være med. Men det store billede er, at det her gør rigtig ondt på Rusland, siger Helena Iris Paludan Lütken.

Industri og handel

Hvordan rammer det?

Skrinlægningen af projekter, salg af ejerandele i russiske selskaber og stop for handel med råstoffer, der er lagt på is, er alt sammen med til at erodere den russiske økonomi.

- Det er endnu en konsekvens af beslutningen om, at vi, Vesten, er ved at isolere Putins økonomiske system, siger Søren Liborius.

Det har de seneste dage stillet flere af verdens største virksomheder over for en skillevej:

- De skal gøre op, hvilken side og hvilket marked de står på. For med den måde, Putins system udvikler sig på, kan man ikke være på begge. Og der har en lang række virksomheder vurderet, at det er bedre selv at trække stikket til Putins system end at få fortalt, at de skal det, siger Søren Liborius.

Transport

  • EU, USA og Canada har forbudt flyvninger fra russiske luftfartsselskaber og russiske privatfly, hvilket får Rusland til at lukke sit luftrum for flyselskaber fra alle EU-medlemsstater og andre lande
  • Russiske fragtskibe er suspenderet fra britiske havne
  • Russian Railways er inkluderet på den amerikanske liste over russiske firmaer, der er ramt af sanktioner. Men der er endnu ikke et transportforbud mellem Rusland.

Hvordan rammer det?

I forlængelse af de mange økonomiske sanktioner ligger transportkæderne, der også er blevet ramt – russiske fly er blevet forbudt i luftrummene over en lang række lande, og det påvirker alt fra turister på rutefly til gods på transportfly og politikere, der ikke kan rejse frem og tilbage.

De brudte transportkæder koster russerne økonomisk. Det samme gør ruteflyene. Men Søren Liborius ser lidt anderledes på begrænsningerne for oligarkernes privatfly.

- Det handler i højere grad om kommunikation fra Vestens side, at nogle få rige ikke kan drikke Piña Colada, hvor de vil, siger han.

Men signaler vægter også i det spil, der lige nu finder sted, mener Søren Liborius, for sanktionerne skal supplere hinanden.

- Vi er i starten af en meget lang kamp, hvor skruerne bliver drejet strammere og strammere. Og måden, det sker på, er ved at ramme Rusland på flere af deres vigtigste livsnerver samtidig, siger Søren Liborius.