Rusland invaderer Ukraine

Sløve russere og tysk kursskifte: Det har overrasket eksperterne mest ved invasionen af Ukraine

Både langsomme russere og det ukrainske folk har overrasket tre eksperter. Her giver de også deres bedste bud på udviklingen de kommende dage.

Siden Rusland 24. februar indledte sit angreb på Ukraine, har adskillige eksperter givet deres bud på, hvordan konflikten ville udvikle sig.

At Rusland går efter et regimeskifte har været til at forudse.

Ligeså har de sanktioner, Vesten tager i brug mod landet.

Det er heller ikke en overraskelse, at Rusland begrænser sin egen befolknings information om krigen.

Men på flere andre punkter har krigen udviklet sig anderledes, end eksperter havde forventet. Til TV 2 fortæller tre eksperter, hvad der har overrasket dem mest, siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar. Og så kommer de med deres forsigtige bud på, hvordan vi kan forvente, at krigen udvikler sig de kommende dage.

Selve invasionen: "Det er vanvittigt at opleve"

En af de største overraskelser i hele forløbet har været, at Rusland i det hele taget valgte at invadere Ukraine.

Det mener både Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, og Kristian Søby Kristensen, som er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

- Jeg har hele tiden tænkt, at risiciene og omkostningerne var for store for det russiske lederskab til, at de rent faktisk ville invadere, siger Kristian Søby Kristensen.

Det virker jo som en dårlig b-film

Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet

Jeanette Serritzlev er enig:

- Det var vanvittigt at vågne op til, at de virkelig gik ind, og at det var hele Ukraine, der var målet.

Ifølge hende var det forventeligt, russiske tropper på et tidspunkt ville invadere dele af Ukraine, men ikke så massivt, ikke fra så mange retninger - og ikke med Kiev som mål.

Scholz' 180 grader

Også det internationale samfunds reaktion har overrasket. Særligt fremhæver flere eksperter den tyske kansler, Olaf Scholz', tale til det tyske parlament søndag.

Her forklarede han blandt andet, at Tyskland vil bryde med en årelang politik mod våbeneksport til krigszoner og sende både Stinger-missiler og panserværnsvåben til Ukraine.

- Det er altså 70 års tysk politik, der her bliver klippet over af en ny, socialdemokratisk kansler, siger Kristian Søby Kristensen.

Jørgen Staun, der er lektor i international politik ved Forsvarsakademiet, kalder udmeldingen et "meget markant brud":

- Men det er jo virkelig, virkelig godt for vores sikkerhed. Hvis vi kan stå i ly af Tyskland, er Danmark godt stillet, siger han.

Langsomme russere

Derudover er både Jeanette Serritzlev og Kristian Søby Kristensen forbavsede over russernes strategi i krigens indledende fase, og hvor langsomt invasionen er gået indtil videre.

Jeanette Serritzlev havde forventet, at russerne ville gå ind i Ukraine med en voldsomhed og en styrke, der ville gøre det svært for ukrainerne at holde skansen uden at lide store tab.

Men det er ikke det, man møder i øjeblikket, lyder det.

Russerne har simpelthen forregnet sig

Jørgen Staun, lektor i international politik ved Forsvarsakademiet

- Videoklip på nettet viser russiske køretøjer, som holder stille, fordi de er løbet tør for benzin. Der er russiske soldater, der ikke kan finde vej. Det virker jo som en dårlig b-film, siger hun.

Kristian Søby Kristensen havde også forventet et hårdere slag fra det russiske militær:

- Det russiske luftvåben har ikke rullet sig ud på det niveau, som jeg havde forventet. Enten fordi man fra russisk side havde håbet, man kunne lave et hurtigt kirurgisk indgreb, som kunne fjerne den ukrainske ledelse, eller fordi man gerne ville undgå alt for mange civile tab, siger han.

Modstandskraft

Jørgen Staun er ikke et øjeblik i tvivl om, hvad der har overrasket ham mest.

- Det er den ukrainske befolknings forsvarsvilje. Måden, befolkningen har bakket op om den ukrainske regerings kald, er bemærkelsesværdigt. Den måde, helt almindelige mennesker melder sig under fanerne på, siger han.

Han understreger, at russerne må være endnu mere overraskede:

- Man har simpelthen forregnet sig, siger han.

Jeanette Serritzlev er dog ikke overrasket over det ukrainske folks modstandskraft - hun havde tværtimod forventet det.

- Det er et folk, der har prøvet mange trængsler, og de ved godt, at frihed ikke er gratis. Det eneste, der undrer mig her, er, at det lader til, at det måske er kommet bag på russerne, som jo i den grad burde kende ukrainerne, siger hun.

Det kan vi forvente

Hvis der er noget, den sidste måneds udvikling ved Ukraines grænse har lært os, er det, at det er vanskeligt at spå om fremtiden.

Alligevel tør eksperterne godt give deres forsigtige bud på, hvad der kommer til at ske de kommende dage. Og forudsigelserne er ikke rare.

Alle tre eksperter spår om hårde kampe i gaderne, et tilbagetog for de ukrainske styrker og en optrapning af det militære pres fra russisk side.

- Det betyder et meget hårdere pres på de ukrainske forsvarsstyrker, hvilket vil resultere i mere død og ødelæggelse, siger Kristian Søby Kristensen.

Han forklarer, at vi nu går ind i en ny fase af krigen.

Rusland har måtte erkende, at deres plan om hurtigt at få fjernet den ukrainske regering ikke har virket, og derfor bliver de nu nødt til at kæmpe på den mere gammeldags måde. Det betyder flere tropper og hårdere kampe.

- Det bliver meget værre. Nu bliver de nødt til at skyde sig frem, siger Jørgen Staun.

Jeanette Serritzlevs forudsigelser for de kommende dage er tilsvarende dystre.

- Jeg tror, vi kommer til at se nogle rigtig grimme kampe, siger hun.

Til gengæld mener hun, at de hårdere kampe vil føre til mere hjælp fra Vesten:

- Jeg tror, vi inden for den næste uge kommer til at se mange, der kommer udefra, med et ønske om at hjælpe og kæmpe på ukrainernes side, afslutter hun.