Det er sandsynligt, at Ukraine-invasionen bliver Putins endeligt, og der behøver ikke at gå lang tid.

Krig er en rædsel, men når bomberne falder, og de menneskelige tab maler meningsløsheden lige op i vores ansigter, er det nødvendigt at løfte blikket og have øje for mulige lys for enden af den mørke tunnel.

Derfor er det vigtigste budskab netop nu, at mere og mere taler for, at denne krig er begyndelsen på enden for Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Allerede fra første færd stod det klart, at Putins plan om at erobre Ukraine og indsætte en russisk marionetregering var urealistisk. Ukraine er et kæmpestort land, omtrent 1500 kilometer fra Donetsk i øst til Lviv i vest, og langt hovedparten af den godt 40 millioner store befolkning orienterer sig mod vest. De ønsker ikke at blive underlagt dekreter fra Kreml. For ethvert militær ville det i længden blive svært at gabe over.

Realitetssansen har forladt ham

Jacob Kaarsbo om Putin

Derfor er det forståeligt, at mange eksperter inden krigen troede, at Rusland højst ville presse på for at besætte en større bid af Donbass-regionen i den sydøstlige del af landet. Den store plan om at erobre Ukraine og indsætte en Kreml-tro regering var urealistisk og irrationel.

Præsident Putin er gennem sin cirka 20 år lange regeringsperiode blevet set som nøje kalkulerende. Rationel. En skakspiller. Derfor var det svært for mange iagttagere at omstille deres analyse. Putin er dog ikke længere den rationelle, kalkulerende aktør, som de har kendt. Realitetssansen har forladt ham.

Først var udsigterne dystre...

Da Putin startede krigen torsdag, var mit hovedscenarie, at vi nu ville kigge ind i en årelang konflikt. Jeg fandt det sandsynligt, at Rusland ville løbe Ukraines militære styrker over ende forholdsvis problemfrit. Ruslands militære kapaciteter er Ukraines langt overlegne på alle tekniske og antalsmæssige parametre. Problemerne ville først opstå, når freden skulle vindes.

Putins trumfkort er desværre brutalitet

Jacob Kaarsbo

Jeg fandt det sandsynligt, at vi ville se en ukrainsk eksilregering og en gradvist mere effektiv modstandsbevægelse. Det ville øge presset på Ruslands militære tilstedeværelse, som kombineret med massivt økonomisk pres på Putin-regimet ville skabe problemer for regimet i løbet af fem til ti år. Fra vestligt perspektiv ville det betyde årelang økonomisk isolation af Rusland, der også ville give voldsomme økonomiske konsekvenser for os selv.

... Men så kom et katalog af russiske fejltagelser

Heldigvis er Putins invasion indtil videre ikke gået, som Putin havde forestillet sig, og som jeg havde frygtet. Allerede i løbet af fredagen var der tegn på, at offensiven gik trægt. Det massive pres på mange fronter udeblev, og der blev begået flere indlysende fejltrin. Det mønster blev forstærket både lørdag og søndag.

Fejltrinene er så indlysende og på så mange plan, at det vidner om dybereliggende problemer, end at Putin blot havde undervurderet modstanderen. Her vil jeg nævne enkelte, basale eksempler på fejltrin, som har kostet markante russiske tab på kamppladserne.

Det internationale pres på Putin-regimet bliver øget dag for dag. Selv Sverige og Schweiz har droppet neutralitet

Jacob Kaarsbo

Rusland satte ikke Ukraines luftforsvar ud af spil. Det gælder både fly, droner og jord til luft-missiler. Rusland har indsat højtuddannede enheder på forkerte tidspunkter og til forkerte opgaver. Det gælder både specialstyrker og luftbårne enheder. Rusland har allerede få kilometer inde i Ukraine problemer med at opretholde forsyningslinjer. Når enheder løber tør for brændstof 30-40 kilometer fra Rusland, er cirka 450 kilometer til Kiev meget lang vej.

Kampmoralen virker også lav, og der er allerede nu mange eksempler på højtuddannede luftbårne styrker, avancerede panserenheder og endog specialstyrker, der har efterladt meget avanceret udstyr. Det tyder på problemer.

Afskrive Ruslands krigsmaskine kan vi dog ingenlunde. Putins trumfkort er desværre brutalitet. Derfor vil vi sandsynligvis se Rusland tage både kraftigere og mere upræcise våben i brug. Det tyder udviklingen mandag formiddag desværre på.

Lyset for enden af en kortere tunnel

Den løsning vil være et tveægget svær for Putin. Han kunne pulverisere Tjetjenien inklusiv hovedstaden Grosnyj i 1999-2000 uden uoverstigelige inden- og udenrigspolitiske problemer. Ukraine 2022 er dog på alle måder en anden sag.

Det internationale pres på Putin-regimet bliver øget dag for dag. Selv Sverige og Schweiz har droppet neutralitet. En ”Grosnyj-løsning” øger sandsynligheden for, at Kina dropper at holde hånden over Putin. Dermed bliver han isoleret som international paria.

Vi ser begyndelsen på enden for Putin, og det er ikke længere sandsynligt, der bliver tale om flere år

Jacob Kaarsbo

Indenrigspolitisk vil det også blive problematisk. Ukrainere bliver udbredt set som et broderfolk i Rusland. Både blandt befolkningen og i store dele af de politiske og militære systemer vil åbenlyse brutale overgreb på den ukrainske civilbefolkning forstærke modstanden mod Putin.

Derfor er det nu på min bundlinje sandsynligt, at Ukraine-invasionen bliver Putins endeligt. Det er endda muligt, at tidslinjen ikke skal regnes i år. Enten går invasionen i hårdknude, eller også vil den blive forsøgt gennemført med vanvittig brutalitet. Begge dele vil ramme Putin i nakken som en boomerang.

En forhandlet løsning, hvor Putin slipper med skindet på næsen, kræver, at han genfinder realitetssansen. Det er ikke sandsynligt.

I dette tilfælde er jeg glad for, at min første analyse tilsyneladende bliver mindre sandsynlig, som timerne går. Vi ser begyndelsen på enden for Putin, og det er ikke længere sandsynligt, der bliver tale om flere år.