Ukrainsk hjemmeside deler billeder af døde russiske soldater - så deres pårørende kan finde dem
Ifølge eksperter kan det være i strid med internationale konventioner at dele billederne af de døde soldater.
På en ukrainsk hjemmeside deles eksplicitte billeder af døde soldater.
Hjemmesiden er udsendt af det Ukrainske indenrigsministerium, og billederne viser russiske soldater, der enten er blevet dræbt eller fanget i Ukraine.
Hjemmesiden, som TV 2 ikke linker til på grund af billedernes karakter, indeholder både pasbilleder, videoer og billeder af de døde soldater, så de er genkendelige for familierne, der måtte savne deres kære.
Ifølge avisen Kyiv Independent er formålet at lade russiske familier identificere soldaterne, så de kan blive sendt til Rusland og blive begravet.
Forsøg på at få information ud
Rusland har ikke meldt noget ud om antallet af dræbte, og de har mødt kritik for at skjule de reelle tabstal.
Hjemmesiden, der blev offentliggjort søndag, har i skrivende stund 41.500 abonnenter på Telegram, der er en russisk beskedtjeneste, hvor brugere kan kommunikere gennem en kryptering, så de ikke kan spores af en tredjepart.
Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Center for Værnsfælles Operationer på Forsvarsakademiet, er hjemmesiden en af de eneste måder at få informeret om de mange døde.
- Det er et forsøg på at vise folk i Rusland, at der er dræbte og tilfangetagne, og det har man gjort siden første dag på Facebook, men nu er det så rykket ind på hjemmesiden, siger hun.
Hjemmesiden er ifølge hende et vigtigt middel til at få gjort de pårørende opmærksomme på, hvad der er sket med deres savnede.
- Russerne er jo ikke dumme, de ved godt, at de russiske statslige medier lyver, så hvis man sidder som pårørende og savner en, så er den hjemmeside den eneste måde at få informationen på, siger Jeanette Serritzlev.
I strid med konventioner
Det kan dog være i strid med de internationale konventioner at dele billederne af de døde eller tilfangetagende soldater.
Det vurderer Kenneth Øgenslager Buhl, der er forsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet og har beskæftiget sig med folkeret og menneskerettigheder i forbindelse med militære operationer.
- Generelt må du ikke stille krigsfanger offentligt til skue, siger han.
Der kan være tale om en overtrædelse af den tredje Geneve-konventionens artikel 13 stk. 2 om krigsfanger. Om det er i strid med konventionen, afhænger dog af de enkelte billeder, vurderer Kenneth Øgenslager Buhl.
Som eksempel forklarer han det med, at det er i orden at tage et billede af en stor menneskeflok, hvor de enkelte ikke kan identificeres eller er i fokus. Men tager du et billede af en person, så skal du bede om tilladelse til det inden.
Også Iben Yde, der er lektor ved Forsvarsakademiet og ph.d. i folkeret, påpeger, at det i nogle tilfælde vil være i strid med konventionerne at vise billeder af modstanderens døde og sårede soldater.
Hun forklarer, at der i Geneve-konventionerne er bestemmelser om håndteringen af både døde, tilskadekomne og krigsfanger, og at de alle har fokus på at sikre værdig og respektfuld behandling af disse.
Ligesom Kenneth Øgenslager Buhl peger hun på, at det er afgørende, om man kan identificere personerne på billederne. Derudover skal soldaterne beskyttes mod offentlighedens nysgerrighed og må kun fotograferes i særlige tilfælde - for eksempel, når de er i kamphandlinger.
Hvis man ikke kan identificere individer på billedet, og der ikke er tale om en situation, hvor personerne udsættes for overgreb eller nedværdigende behandling, vil hensynet til den enkelte krigsfange næppe være tilsidesat, siger hun.
- På den baggrund er der meget der taler for, at dele af det offentliggjorte materiale meget vel kan være i strid med Geneve-konventionerne, lyder det fra Iben Yde.
Hun forklarer, at der er regler i Geneve-konventionen om, at lande skal etablere et oplysningskontor, når de er i krig, der netop har til opgave at sikre, opsamle og formidle oplysningerne om de døde på en ansvarlig måde. Ofte er det Internationalt Røde Kors, der løser opgaven om at formidle informationer om faldne og krigsfanger.
Hun mener, at det er prisværdigt at Ukraine forsøger at hjælpe de russiske pårørende, men ikke gennem at dele billederne på nettet, lyder det.
- Offentliggørelse af billeder på internettet er næppe den rigtige og formentlig heller ikke en lovlig måde at gøre det på. Men det er klart, at hvis delingen af billederne er en del af en Ukrainsk informationskampagne møntet på at modsige den russiske påstand om, at konflikten ikke har medført tab af russiske soldaters liv, ville det ikke have været en effektiv fremgangsmåde, påpeger hun.
Overlad det til Røde Kors
Samme melding kommer fra Kenneth Øgenslager Buhl, der også mener, at den ukrainske hjemmeside er problematisk.
- Jeg vil nok anbefale, at man lader det være op til Internationalt Røde Kors. Det er problematisk, for Geneve-konventionen er forholdsvis klar på det område om, at det ikke er måden at gøre det på, siger Kenneth Øgenslager Buhl.
Jeanette Serritzlev mener derimod ikke, at det er problematisk at dele billederne af soldaterne. Hun tilslutter sig, at siden har en propagandistisk effekt for Ukraine, men mener samtidig, at den dækker et behov hos russerne, fordi de russiske myndigheder ikke leverer oplysningerne.
- Det er voldsomme billeder, men krig er voldsomt, og jeg synes, budskabet er vigtigere. For det er mere end problematisk, at Rusland valgte at invadere, så jeg forstår godt den ukrainske tilgang, siger Jeanette Serritzlev.
Iben Yde fra Forsvarsakademiet mener dog, at hensynet til soldaterne trumfer behovet for information til familierne.
- Man kan godt argumentere for, at der er et rigtigt formål, men det vigtigste er hensynet til de pårørende og soldaternes værdighed, mener hun.
Ukraines regering siger, at de har dræbt flere end 4300 russiske soldater, siden invasionen begyndte. Tallene skal dog tages med forbehold.