Rusland invaderer Ukraine

Mor afleverer sønner ved grænsen og tager selv tilbage i krig i Ukraine

Sygeplejersken Allas børn skal nu bo ved hendes bror i Polen.

Grænseovergangene fra Ukraine til Polen bliver travlere for hver dag, der går.

Og allerede lørdag formiddag lød det, at Polen havde modtaget de første 100.000 flygtninge.

Men det er ikke alle, der kan blive, selvom de lykkes med at komme igennem de kilometerlange køer og krydse grænsen. Det gælder eksempelvis den ukrainske sygeplejerske Alla.

Sammen med sine to sønner har hun netop krydset den største grænseovergang mellem de to lande i byen Medyka, da TV 2 møder hende. Men det er kun sønnerne, der skal blive i Polen.

- Jeg skal tilbage, fordi jeg skal arbejde på intensivafdelingen. Min mand venter på mig på den anden side, siger hun med tårer i øjnene til TV 2.

- Hun skal tilbage i krig, supplerer hendes bror, der står ved hendes side og er kommet til grænsen for at hente sønnerne.

Alle ukrainske mænd i alderen 18-60 er blevet beordret til at blive i landet for at kunne kæmpe mod de russiske tropper. Derfor har grænseovergangene de seneste dage især været fyldt af kvinder og børn.

Nogle fortæller til TV 2, at de har planer om at blive hentet af familiemedlemmer fra Polen eller andre omkringliggende lande.

Eksempelvis har biler med nummerplader fra lande som Tjekkiet, Rumænien, Tyskland, Østrig og sågar Danmark holdt i lange køer på den polske side af grænsen for at hente flygtninge.

Andre ved ikke, hvad der nu skal ske og sætter sig i busser og kører mod et af de opstillede modtagecentre langs grænsen. Flere steder er der åbent for, at flygtninge kan overnatte, hvis de ikke har nogle steder at tage hen. Og her uddeles der gratis mad og drikke, tegneserier og medicinsk hjælp.

Sygeplejersken Alla har ikke mange ord i sig, da hun står ved den store grænseovergang i Medyka. Men mens hun græder, fortæller hun dog, at hun sammen med børnene har rejst omkring 500 kilometer for at komme til grænsen.

Turen har taget over et døgn, og de sidste 20 kilometer har været på gåben i de lange køer op mod grænsen.

Hun holder sine sønner i hånden, der står ved siden af hende i røde tophuer. Så længe hun kan. Om lidt skal hun sige farvel, og så skal de bo hos Allas bror i Polen.