Rusland invaderer Ukraine

Nu er flere lande klar til at bruge "den store hammer" mod Rusland

Den vestlige verden har indført hårde sanktioner mod Rusland, men holder igen med at udelukke landet fra det globale finansielle system SWIFT.

EU, Storbritannien og USA har indført hårde sanktioner mod Rusland som straf for invasionen af Ukraine.

Men ingen af parterne har brugt det våben, som de hele tiden har nævnt som det stærkeste – og som politikere som den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), har kaldt "den store hammer” i værktøjskassen. Nemlig at udelukke Rusland fra det globale finansielle system SWIFT.

Problemet er, at det også vil gøre ondt på de lande, der har betydelige økonomiske forbindelser med Rusland. Det er først og fremmest Tyskland, men også lande som Italien, Ungarn og Cypern.

Men nu tyder meget på, at den helt store hammer alligevel kan blive taget i brug.

I en telefonsamtale lørdag med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, har Italiens premierminister, Mario Draghi, gjort det klart, at Italien er klar til at følge EU’s sanktionslinje – også hvad angår SWIFT. Det skriver Reuters.

Samtidig oplyser Ungarns premierminister, Viktor Orbán, der traditionelt set er ven af Rusland, at Ungarn ikke vil stå i vejen for nogen sanktioner mod Rusland. Det skriver Reuters.

Zelenskij kritiserede fredag de europæiske ledere for ikke at gøre nok for at standse Ruslands invasion. Præsidenten kræver hurtigere og stærkere sanktioner fra Vesten.

- Jeg er sikker på, at I alle ser dette, hele Europa. Men vi kan ikke få øje på, hvad I vil gøre ved det. Hvordan I vil forsvare jer selv, når I er så langsomme til at hjælpe Ukraine, sagde Zelenskij fredag ifølge BBC i en tv-transmitteret tale fra sit kontor i Kiev.

Hvad er SWIFT?

Swift er et globalt system for transaktioner mellem 11.000 banker og finansielle institutioner i mere end 200 lande.

Systemet er enormt med 42 millioner transaktioner om dagen og har hjemsted i EU, nærmere bestemt i Bruxelles.

Hvis Rusland bliver smidt ud af SWIFT, rammer det Ruslands evne til at indgå handler med udlandet – for eksempel Ruslands eksport af gas og olie, der udgør 40 procent af landets økonomi.

Både Rusland og Kina har etableret deres egne alternativer til SWIFT – netop for ikke at være for afhængige af det vestligt dominerede banksystem. Men ingen af disse systemer har fået tilnærmelsesvis samme internationale udbredelse.

Vesten er splittet

Når Tyskland holder igen med at støtte sanktioner vedrørende SWIFT, skyldes det først og fremmest, at Tyskland får 55 procent af sin naturgas fra Rusland, og betalingen for de enorme mængder energi foregår netop igennem SWIFT.

Det har tidligere fået den tyske finansminister, Christian Lindner, til at advare om, at uden SWIFT ”er der høj risiko for, at Tyskland ikke længere vil blive forsynet med gas eller råvarer”.

Resten af den vestlige verden har derfor valgt at tage hensyn til Tyskland og de andre EU-lande, der er afhængige af at handle med Rusland.

Da USA og Storbritannien offentliggjorde deres sanktioner, blot timer før EU gjorde det samme, var SWIFT heller ikke med i deres sanktionspakker.

- Det er stadig en mulighed, men det er ikke en mulighed, hele Europa ønsker at benytte sig af, sagde Joe Biden torsdag, da han fremlagde den amerikanske pakke.

Også den tjekkiske præsident, Milos Zeman, langede på et møde fredag i NATO ud efter EU’s sanktionspolitik:

- Enten bliver Rusland afskåret fra SWIFT, eller også vil Ukraine være helt besat i løbet af få dage.

Alle vestlige ledere har dog understreget, at ideen om at smide Rusland ud af SWIFT-samarbejdet ikke er opgivet. Ideen kan meget vel blive en del af en tredje sanktionspakke.

- Vi mener, det skal indgå i sanktionspakken, og vi arbejder videre med det. Derfor skal man også se sanktionerne som en dynamisk størrelse. Vi har vedtaget de to første pakker og er allerede i gang med den tredje pakke, sagde statsminister Mette Frederiksen fredag til TV 2.

Putin og Lavrov på sanktionsliste

Fredag indførte EU, Storbritannien og USA målrettede sanktioner mod den russiske præsident, Vladimir Putin, og hans udenrigsminister, Sergej Lavrov.

Putin og Lavrov bliver personligt placeret på EU's sanktionsliste, og det betyder blandt andet, at de får indefrosset midler, de måtte have stående i europæiske banker.

På listen kommer de russiske ledere til at stå side om side med nogle af verdens mest berygtede diktatorer – herunder Syriens præsident Assad og Hvideruslands præsident Lukasjenko.