Krig i millionbyen Kiev tvinger tropperne til at tænke i alternative våben, siger ekspert
Krig i byzonen er en fordel for de ukrainske tropper, der nemmere kan kontrollere russernes færden, fortæller militærekspert.
Konflikten mellem Rusland og Ukraine nåede for alvor til den ukrainske hovedstad, Kiev, natten mellem fredag og lørdag.
Flere steder i storbyen, der normalvis huser flere end tre millioner indbyggere, medførte nattens angreb store ødelæggelser på alt fra vigtig infrastruktur til boliger, der blev ramt af russisk artilleri.
Mindst 198 civile ukrainere, herunder tre børn, er ifølge ukrainske myndigheder blevet dræbt som følge af Ruslands invasion af landet, og myndighederne opfordrer nu indbyggerne i Kiev til at søge dækning og holde sig fra vinduer og altaner.
Men hvad vil det egentlige sige, når krigen rykker ind i storbyen? Hvilke betænkeligheder har russerne ved at invadere en by som Kiev? Og hvordan er det for tropperne at skulle bekæmpe fjenden inde midt i byen?
TV 2 har spurgt to eksperter.
Bykrig – en fordel for ukrainerne?
Når krigen foregår midt i byen, kalder man det urban warfare – eller urban krigsførelse.
Det betyder et helt nyt kampmiljø for både de forsvarende og de angribende tropper. Et miljø, hvor både våben, afstande og overvågningsmuligheder skal gentænkes.
Det fortæller Steen Kjærgaard, major, tidligere udsendt og militær forsker ved Forsvarsakademiet, til TV 2.
- Bykrige er en af de mest primitive og værste former for krig, og det er langt mere "mand mod mand" end i alle andre former for krig, siger han.
Teknologiens ellers afgørende rolle reduceres i byen, og det samme gør muligheden for at danne sig et overblik.
Derfor, fortæller Steen Kjærgaard, er krige i byzoner automatisk altid en fordel for den forsvarende part – i det aktuelle tilfælde ukrainerne.
- Får man den angribende part ind i en storby, kan man kanalisere fjenden ind i en form for tragt, hvor du kan få ham lige derhen, hvor du gerne vil have ham, siger han og fortsætter:
- Man kan for eksempel smide murbrokker, biler eller andre hindringer i vejen for fjenden, så han er tvunget til at tage en anden vej, hvor du har planlagt et angreb mod ham, for eksempel en vejsidebombe.
Steen Kjærgaard understreger, at krigsførelse midt i Kiev også kommer med en stor risiko for ukrainerne i form af ødelagt infrastruktur og risikoen for store tab af civile liv – ligesom hindringerne også gør det svært for nødhjælp og ambulancer at komme frem.
Helikoptere, snigskytter og benzinbomber
Torsdag beordrede den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, en mobilisering af landets styrker.
Det indebærer blandt andet, at alle mænd i alderen 18 til 60 år nu har fået et forbud mod at forlade Ukraine, ligesom myndighederne har opfordret alle indbyggere i Kiev til at forberede molotovcocktails – primitive benzinbomber – i kampen mod russerne.
Og selvom molotovcocktails er ganske primitive våben, er de "meget effektive i byzoner", fortæller Steen Kjærgaard:
- En molotovcocktail er effektiv mod mindre og gamle biler, men har naturligvis ikke den store styrke imod en kampvogn, siger han.
Foruden de hjemmelavede benzinbomber er snigskytter også et særdeles effektivt greb til at bekæmpe fjenden i en byzone, fortæller Steen Kjærgaard:
- Snigskytter er fuldstændigt essentielle i bykrige. Hvis skytterne ligger oppe på et tag og har nogle superskarpe præcisionsvåben, kan de nærmest lægge en hel gade øde, så fjenden ikke har en chance, siger han.
Desuden må tropperne omstille sig til at bruge kamphelikoptere i stedet for jagerfly, fordi de kan flyve lavere og affyre mere præcist – ligesom de klassiske kampvognes kanoner ofte er bygget til at affyre skud på flere kilometers afstand og dermed ikke er synderligt effektive i byerne, fortæller Steen Kjærgaard.
Han understreger, at gadekampene i Kiev også er en udfordring for russerne på det punkt, at deres ultimative mål må formodes at være militære og ikke civile. Derfor må de operere med stor forsigtighed:
- Man kan ikke bare smadre sig igennem det hele, så det er en væsentlig kalkule, russerne også er nødt til at forholde sig til.
Russerne forsøger at gøre det smertefrit
De aktuelle gadekampe i Kiev er ikke første gang, russerne invaderer en større by.
Det samme skete i 1999, da russiske tropper indtog den tjetjenske hovedstad, Grosnij, der til sidst blev så godt som jævnet med jorden med mellem 100.000 og 200.000 tab af menneskeliv til følge.
Intet tyder dog på, at russerne har planer om at gøre det samme i Kiev. Det fortæller Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, til TV 2:
- Hvis du er ligeglad med landet og befolkningen, og du ikke skal bruge området bagefter, så smadrer du det hele. Men det er slet ikke konteksten i den nuværende konflikt, siger han.
Derfor ser det ud til, at russerne forsøger at invadere "så smertefrit og så stille og roligt, som det kan lade sig gøre", som Peter Viggo Jakobsen udtrykker det:
- Præsident Putin appellerer til, at ukrainerne overgiver sig. Det gør han, fordi det russiske drømmescenarie er en invasion uden alt for meget kamp.
Ender krigen med at koste for mange civile ukrainske liv, vil russerne desuden se endnu værre ud i international presse, og det kan betyde større økonomiske sanktioner, hvilket russerne ingen interesse har i, fortæller han.
Peter Viggo Jakobsen sammenligner derfor kampene i Kiev med Vestens forsøg på at beskytte irakisk infrastruktur og civile liv under invasionen af Irak i 2003:
- Hvis russerne gerne vil styre Ukraine bagefter, skal de jo ikke starte konflikten ud med at smadre det hele, siger han.