Rusland invaderer Ukraine

Mens alles øjne var på Ukraine, har Rusland også været ved at overtage et andet naboland

I Hviderusland har Putin fået præcis det, han også ønsker med Ukraine. En vasalstat, der giver russerne nye muligheder.

Det har ikke trukket overskrifter i samme grad som invasionen af Ukraine.

Men siden begyndelsen af året har Vladimir Putin reelt også været i gang med at overtage en anden tidligere sovjetstat og reelt gøre den til en forlængelse af Ruslands territorium.

Endda uden at affyre et eneste skud.

17. januar ankom de første russiske soldater til Hviderusland sammen med store mængder militært isenkram som led i en stor, fælles militærøvelse mellem de to lande.

Siden fulgte mange flere, og i alt anslås 30.000 russiske tropper at være blevet sendt over grænsen. Ifølge NATO er der tale om den største russiske udsending til nabolandet siden Den Kolde Krig.

Længe lød det, at tropperne ville vende tilbage til russisk jord, når øvelserne sluttede 20. februar. Men over weekenden kom der en kontramelding.

Soldaterne bliver nu i Hviderusland på ubestemt tid, oplyste den hviderussiske regering.

Ifølge forsvarsministeriet sker det med henvisning til situationen i Ukraine, men sammenholder man det med de seneste måneders udvikling i Hviderusland, er det en nyhed med store perspektiver.

- Det, der foregår lige nu, ligner en de facto russisk overtagelse af Hviderusland, siger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

I gæld til Putin

Hviderusland har været en uafhængig nation siden Sovjetunionens fald for mere end 20 år siden.

Siden 1994 har landets leder heddet Aleksandr Lukasjenko, der er blevet kaldt "Europas sidste diktator”.

Putin har taget sig dyrt betalt for at støtte Lukasjenko

Flemming Splidsboel, seniorforsker, DIIS

Men siden præsidentvalget i 2020 har taburetten vaklet under Lukasjenko.

Omfattende valgfusk fik hundredtusindvis af hviderussere til at gå på gaden i historisk store demonstrationer, og EU fordømte valget som værende hverken frit eller retfærdigt.

Men Lukasjenko overlevede takket være hjælp fra Rusland, som sendte politistyrker til at slå modstanden ned og økonomisk hjælp til at modstå de sanktioner, som EU pålagde Hviderusland.

Perspektiv

Dansk modstand mod Lukasjenko

Formodningen om omfattende valgfusk ved præsidentvalget i 2020 har betydet, at Danmark i lighed med flere andre EU-lande nægter at anerkende Aleksandr Lukasjenko som legitim præsident for Hviderusland.

Siden 2021 har det danske udenrigsministerium desuden besluttet at ændre Hvideruslands navn til Belarus i det officielle arbejde med landet. Det sker som et symbol på opbakningen til de mennesker i landet, der kæmper mod styret.

Den russiske livline efterlod den hviderussiske leder i et afhængighedsforhold til Putin og efter i mange år at have holdt Moskva på afstand, rykkede de to lande nu tættere og tættere sammen.

- Putin har taget sig dyrt betalt for at støtte Lukasjenko både økonomisk, militært og mediemæssigt. Lukasjenko er tæt på nærmest at have overdraget Hviderusland til Rusland, siger Flemming Splidsboel.

Det handler om meget mere end at sende tropper over grænsen.

Den bløde besættelse

Over de seneste måneder har Lukasjenko valgt at anerkende Ruslands annektering af Krim-halvøen fra Ukraine i 2014, og han har forpligtet sig til at støtte Rusland i en eventuel militærkonflikt.

I januar lovede hviderusseren ifølge The Moscow Times, at hans land vil gå i krig, hvis Rusland bliver angrebet, og han meldte Hviderusland klar til at tage imod "hundredtusindvis" af russiske tropper, hvis det blev nødvendigt.

Og tidligere i februar advarede han om, at Hviderusland ville lave et fælles modsvar med Rusland, hvis Ukraine indledte en krig i Donbass-regionen i det østlige Ukraine.

Efter Ruslands angreb på Ukraine 24. februar gik der kun få timer, før Lukasjenko meddelte, at hviderussiske styrker vil tilslutte sig offensiven, hvis det blev nødvendigt.

Den hviderussiske opposition har siden 2020 været flygtet til nabolandet Litauen, og herfra har den kunnet se situationen i Hviderusland udvikle sig langt hurtigere end frygtet.

- I Hviderusland oplever vi den bløde udgave af det, der kan ske med Ukraine. Den eneste forskel er, at i Ukraine modsætter staten sig besættelsen. I Hviderusland har den omfavnet den, siger Franak Viacorka, rådgiver for oppositionslederen Svetlana Tikhanovskaja, til The Atlantic.

Ønsket om en vasalstat

På søndag skal hviderusserne stemme ved en folkeafstemning, som ikke alene vil give Lukasjenko mulighed for at fortsætte ved magten frem til 2035.

Forfatningsændringen vil ifølge nyhedsbureauet AP også fjerne Hvideruslands status som neutral i international sammenhæng og status som "ikkenuklear".

Vi kan ikke længere skelne mellem de russiske og hviderussiske styrker

Valdemaras Rupsys, Litauens forsvarschef

Lukasjenko har tidligere meldt sig klar til at lægge jord til russiske atomvåben, hvis NATO flytter amerikanske atombomber fra Tyskland til Østeuropa.

- Putin har fået præcis det i Hviderusland, som han også gerne vil have i Ukraine. En vasalstat, der er politisk, økonomisk og militært afhængig af Rusland, som giver russerne en bufferzone mod Vesten og øgede militærmuligheder, siger Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Kontrollen med Hviderusland har på den måde givet Rusland mere territorium på et centralt geopolitisk sted i Europa, hvor russerne kan rykke tropper og isenkram tættere på de baltiske lande, ligesom tilstedeværelsen åbnede en ekstra front for den russiske invasion af Ukraine.

- Rusland får ny geografi at føre militære operationer ud fra, det gør Østeuropa mere sårbar, og det gør det sværere for Vesten at forsvare de baltiske lande, hvis det på et tidspunkt skulle ende i en konfliktsituation, siger Kristian Søby Kristensen.

Militær sammensmeltning

Den russiske militære tilstedeværelse i Hviderusland har vakt bekymring i NATO, og beslutningen om at lade de 30.000 russiske soldater blive i landet har kun gjort bekymringen større.

et pressemøde tirsdag annoncerede USA's præsident, Joe Biden, at han har givet ordre om at flytte yderligere amerikanske styrker og udstyr til Baltikum fra andre steder i Europa. Det skete med direkte henvisning til den manglende russiske tilbagetrækning.

Ifølge vestlige militærledere er de to landes hære nærmest ved at smelte sammen.

- Vi kan ikke længere skelne mellem de russiske og hviderussiske styrker. Tidligere var kun luftforsvar og luftovervågningssystemer integreret, men nu observerer vi en systemisk integration og underordning af hviderussiske styrker til Rusland, har Litauens forsvarschef, generalløjtnant Valdemaras Rupsys, sagt til New York Times.

For forsvarschefen var det derfor ikke afgørende, om de russiske tropper søndag tog hjem eller ej.

- Det ville ikke gøre en forskel, fordi de hviderussiske væbnede styrker fra nu af er direkte underlagt det russiske militærs øverste kommando, siger han.

Sårbar korridor

Foruden angrebet på Ukraine vil indflydelsen og tilstedeværelsen i Hviderusland også på sigt kunne udgøre en trussel mod Europa – modsat tidligere, hvor Hviderusland udgjorde en "buffer" til Rusland.

Den tidligere leder af de amerikanske styrker i Europa Ben Hodges udpeger over for The Atlantic den såkaldte Suwalki-korridor som et særligt sårbart punkt.

Den godt 100 kilometer lange landstrækning på grænsen mellem Polen og Litauen forbinder Hviderusland med den russiske eksklave Kaliningrad.

Hvis russerne på et tidspunkt beslutter at tage kontrol over korridoren, vil det afskære de tre baltiske lande fra resten af alliancen i Vesteuropa.

Ønsker næppe officiel sammenlægning

Selvom Vladimir Putin langsomt har trukket Hviderusland tilbage i den russiske sfære, er der ikke tale om en formel overtagelse.

Og det kommer formentlig heller ikke til at ske, vurderer Flemming Splidsboel.

Dels får russerne allerede nu den indflydelse, de ønsker, og med Lukasjenko har Putin en form for marionet ved magten. Dels vil russerne blive mødt af en vis modstand, da store grupper af den hviderussiske befolkning over de seneste årtier langsomt har bevæget sig væk fra Rusland.

Derudover ville Rusland ved en formel overtagelse af Hviderusland risikere at blive ramt af nye, omfattende sanktioner fra det internationale samfund.

- Så omkostningerne vil være for store. Putin får mere ud af at trække dem tæt på og lave en de facto sammenlægning. Der bliver ikke tale om et formelt ægteskab, men det er meget tæt på, siger Flemming Splidsboel.