Krigen i Ukraine fylder også i de russiske medier, men ét ord er helt fraværende
De russiske statsmedier portrætterede Vestens advarsler om en russisk invasion som hysteri, indtil kampvogne kørte ind i Ukraine, siger ekspert.
Den russiske invasion af Ukraine har ryddet forsiderne verden over.
Men mens langt de fleste vestlige medier i overskrifter dækker krigen i Europa som en russisk aggression og invasion, er tonen en ganske anden i russiske medier.
Her beskrives begivenhederne i Ukraine som en "nødvendig militær operation". Et ordvalg, den russiske præsident, Vladimir Putin, også benyttede, da beslutningen om at lade russiske styrker gå ind i Ukraine blev annonceret.
Særligt er ordet invasion udeladt i de statsejede russiske aviser og tv-kanaler, og det er helt efter det russiske regimes drejebog.
Det fortæller Kristina Aleksandrovna Pedersen. Hun forsker i forholdet mellem medier og regimer med særlig fokus på Rusland på Københavns Universitet.
Hun har set et tydeligt skifte i dækningen af Ukraine-konflikten den seneste uge, siden Putin i en tale mandag anerkendte de to selverklærede folkerepublikker Lugansk og Donetsk i det østlige Ukraine.
- I sidste uge blev truslen om en krig udlagt som vestligt hysteri, og efterretninger om et forestående angreb mod Ukraine var misinformation, man ikke skulle lytte til. Nu hvor Rusland er gået ind i Ukraine med begrundelsen for at undgå et folkemord, følger medierne med. Nu handler Ukraine-konflikten om, at Rusland forsvarer sig mod en voksende trussel, siger Kristina Aleksandrovna Pedersen.
Russerne vil vide, hvad afnazificering er
Vladimir Putin sendte styrker ind i Ukraine blandt andet med begrundelsen om at "afnazificere" Ukraine.
Et begreb, som de russiske læsere tilsyneladende interesserer sig ganske meget for.
På en af landets største statsejede aviser målt på oplag, Argumenty i Fakty (Argumenter og fakta, red.), er artiklen om, "hvad afnazificering er" den næstmest læste.
Inde i artiklen gennemgås begrebet som et initiativ, der skulle udrydde nazismen i Tyskland efter nederlaget i Anden Verdenskrig ved at forhindre enhver nazistisk aktivitet og propaganda. I artiklen nævnes det også, at EU i 2005 diskuterede et forbud mod det nazistiske symbol hagekorset.
"Det ukrainske folkemord"
Bret Schafer leder afdelingen for informationsmanipulation hos den amerikanske tænketank Alliance for Securing Democracy og har også noteret sig den ændrede tone og den opskruede nazi-retorik i de russiske statsmedier den seneste uges tid.
Senest ved at en vært på den statsstyrede engelsksprogede tv-kanal Russia Today uden beviser anklagede ukrainerne for at gasse deres eget folk:
- Der har været en klar eskalering i fortællingen om, at Rusland er nødt til at beskytte deres borgere fra de ukrainske nazister i det folkemyrdende Ukraine, siger han til AP.
Påstanden om et ukrainsk folkemord mod det russiske mindretal i Lugansk og Donestk er adskillige gange blevet afvist af både Ukraine og andre vestlige ledere som værende latterlig.
Lyn-analyse
I de russiske statsmedier beskrives invasionen som en nødvendig krig, der skal beskytte russerne mod de aggressive ukrainere. En række kendte russsiske meningsdannere gør sig lystige over det ukrainske folk og præsident Zelenskij, og udstiller hvor tåbeligt det er, at Ukraine ikke har overgivet sig endnu. Dækkes de russiske demonstrationer mod invasionen i de store byer, så portrætteres demonstranterne i statsmedierne som usympatiske volds- og ballademagere, som det er godt eskorteres væk for at sikre nødvendig ro og orden.
Dyrt at bringe "forkerte nyheder"
Den russiske myndighed for presse og telekommunikation, Roskomnadzor, indskærpede torsdag over for landets ikke-statslige medier, at det kun er tilladt at bruge officielle russiske kilder i dækningen af landets invasion af Ukraine.
Parerer medierne ikke ordren, risikerer de bøder på op til fem millioner rubler (400.000 danske kroner):
- I de seneste timer er antallet af sager om spredning af uverificeret, upålidelig og unøjagtig information fra massemedierne og andre informationsressourcer på internettet steget markant, lød det i en udtalelse fra myndigheden.
Udmeldingen er blevet fordømt af både det europæiske og danske journalistforbund.
- Pressefriheden har længe har været under pres i Rusland, men denne udmelding er et kynisk frontalangreb og et forsøg på de facto statskontrol af medierne, siger formand for Dansk Journalistforbund Tine Johansen.
Stats-tv er afgørende for opbakningen
Imens fortsætter de russiske medier med loyalt at gengive den officielle russiske linje.
Russia Today prioriterer blandt andet en artikel, hvor udenrigsminister Sergej Lavrov fortæller, at "den russiske operation er nødvendig, så ukrainerne kan bestemme deres egen fremtid".
Den russiske talkshow-vært Artyom Sheynin indledte sin seneste udsendelse på russisk TV 1 med en længere monolog, der retfærdiggør de russiske "fredsbevarende styrker" handlinger.
- Lad os være ærlige. Ingen bryder sig om de billeder, vi ser. Men vi er nogen, der ikke har kunnet lide de billeder i otte år, mens den ukrainske stat har ført krig mod Donbass-republikkerne, lød det fra værten.
Andre steder på russisk stats-tv anklages Ukraines præsident for at være skyld i den eskalerede krig. Han kaldes for krigspræsidenten, fordi han ikke har overgivet sig, og udsættes for hån af russiske medier for at tro på Vesten vil hjælpe.
Presset pressefrihed
En undersøgelse fra 2018 viste, at 70 procent af russerne ser tv som deres primære nyhedskilde, så det er afgørende for opbakningen til Putins projekt, fortæller Kristina Aleksandrovna Pedersen.
- Det har en stor gennemslagskraft hos særligt den ældre generation. Statsmedierne fortæller historien gennem Putins narrativ og øger dermed tilliden til Putins regime. Og på de sociale medier er regimet aktive for at ramme den yngre generation.
Selv om Rusland ikke er et demokrati, hvor Putin er afhængig af at blive genvalgt, er han stadig opmærksom på folkestemningen, siger hun:
- Tv-dækningen har stadig betydning for, om folk mobiliseres, og at de ved, hvad de risikerer, hvis de eksempelvis deltager i demonstrationer.
Rusland er placeret nede på en 150.-plads ud af 180 lande på organisationen Journalister uden Grænsers liste over pressefrihed.
Torsdag demonstrerede russiske journalister i Moskva, og redaktører for en række uafhængige russiske medier har underskrevet et åbent brev, som fordømmer den russiske invasion af Ukraine.