Rusland invaderer Ukraine

Alexsandr har boet 15 år i Danmark – nu tager han til Ukraine for at kæmpe

Mandag sætter Alexsandr Trofymenko og tre venner sig i bilen for at køre mod slagmarken i Ukraine. Han skal kæmpe for sin familie og sit fædreland.

Det gør ondt på Alexsandr Trofymenko, når han ser billederne af russiske kamphelikoptere affyre deres dødbringende missiler mod mål på jorden. Og når deres pansrede mandskabsvogne skærer sig gennem det ukrainske landskab.

Den 40-årige ukrainskfødte fodermester fra Bjerringbro har boet de seneste 15 år i Danmark, men på mandag rejser han tilbage til Ukraine for at forsvare sit fædreland.

Jeg har jo ikke selv valgt at tage et våben. Det er jeg blevet tvunget til, og derfor gør jeg det

Alexsandr Trofymenko

Selvom han har to børn i Danmark, føler han, at det er hans pligt at kæmpe for Ukraine mod det russiske angreb.

Alexsandr Trofymenko kommer fra byen Melitopol tæt på oprørsrepublikken Donetsk. Her bor hans mor og søster stadig i familiens hus. I øjeblikket opholder de sig dog mest i beskyttelsesrum under jorden, fordi krigen raser uden for deres hjem. Det gør Alexsandr Trofymenko vred, og derfor følger han præsidentens opråb om, at alle ukrainere skal gribe et gevær og slutte op om kampen for fædrelandet.

- Jeg kører sammen med nogle venner på mandag. Min mor er sygeplejerske og har hjulpet børn hele sit liv. Nu sidder hun under jorden i frygt. Det er ikke i orden. Det er vores land. Derfor må vi kæmpe, siger han.

Hold dig væk

Meldingerne fra familien i Ukraine lyder i første omgang på, at deres område er hårdt ramt af granater, skyderi og krig. Hans mor ønsker derfor heller ikke, at Alexsandr Trofymenko kommer hjem til dem.

- Hun er bange for, at der sker mig noget. Men jeg bliver nødt til at komme. Jeg kæmper for min familie. Min far er død, og der er ikke andre mænd i min familie. Så jeg bliver nødt til at slås for mit fædreland, fortæller han.

Tvunget til krig

Alexsander Trofymenko har aldrig været soldat. Alligevel er han sikker på, at han kan gøre en forskel i kampene i det sydlige Ukraine.

- Jeg har ikke været soldat. Men jeg kan godt skyde. Og jeg har jo ikke selv valgt at tage et våben. Det er jeg blevet tvunget til, og derfor gør jeg det, siger han.

Den 40-årige fraskilte familiefars baggrund er ellers anderledes fredelig. Han har de seneste 15 år været fodermester på et stort landbrug ved Bjerringbro med 1200 stykker malkekvæg. Det seneste stykke tid har han dog gået hjemme med en arbejdsskade. Mandag sætter han sig alligevel ind i sin bil og begynder den lange rejse mod slagmarken.

Lang tur til fronten

- Vi er fire venner, som kører sammen. Det bliver noget af en tur. Der er 2300 kilometer her fra Danmark, fortæller han.

Selvom vejen er lang, og fremtiden uforudsigelig, har han aldrig været i tvivl om, hvem der var fjenden.

- Det er én mands værk. Putin har presset hele verden med sine trusler, så de ikke tør hjælpe vores land. Der er kun os.

Kæmper for os alle

Kampene i Ukraine bliver også taget, fordi fremtiden kan være uvis for os alle, mener Alexsandr Trofymenko.

- I dag er det Ukraine. I morgen kan det være Danmark eller alle mulige andre lande. Ingen kan vide sig sikre med Putin ved magten, siger han.