Rusland invaderer Ukraine

Rusland angriber Ukraine – her er, hvad vi ved

Missiler har ramt mål i Ukraine, og angrebene fra russiske tropper fortsætter fredag. Få overblikket over situationen her.

Rusland indledte torsdag 24. februar et angreb på Ukraine.

Det skete, efter at den russiske præsident, Vladimir Putin, havde annonceret "en særlig militæroperation".

Invasionen er stadig i gang, og vi opdaterer løbende overblikket her.

Hvilke steder er blevet angrebet?

Tidligt torsdag morgen ramte brag og eksplosioner en lang række byer.

Ruslands forsvarsministerium har oplyst, at målet var Ukraines militære infrastruktur, luftforsvar og luftvåben. De hævder at have ødelagt i alt 74 militærfaciliteter, herunder 11 luftbaser, 18 radarstationer, 3 kommandoposter og 1 flådebase.

De ukrainske myndigheder har bekræftet, at missilangreb har ramt luftbaserne Boryspil (Kiev), Ozerne (Zjytomyr), Kulbakino (Mykolajiv), Tjuhujiv, Kramatorsk og Chornobaivka (Kherson) samt lufthavnene i Ivano-Frankivsk og Lutsk.

Derudover meldtes militærdepoter ramt flere steder i landet, og et tv-tårn er sprængt i luften i byen Lutsk. Flere civile mål meldes også ramt.

Fredag er angrebene fortsat ved flere af de store byer. Billeder og videoer på sociale medier har vist, hvordan flere missiler angiveligt har ramt den ukrainske hovedstad, Kiev. Der er også meldinger om, at et russisk fly skulle være blevet skudt ned over hovedstaden, og at flere boligblokke står i brand.

Også en ukrainsk grænsepost i den sydøstlige region Zaporizjzja meldes ramt fredag af et missilangreb.

Hvor er de russiske tropper?

På forhånd har det været anslået, at Rusland havde mellem 150.000 og 200.000 tropper nær Ukraines grænse.

Den ukrainske grænsevagttjeneste oplyste torsdag, at russiske tropper angreb grænsen i regionerne Lugansk, Sumy, Kharkiv, Tjernihiv og Zjytomyr, hvor der blev meldt om kampe og artilleribeskydning.

Derudover har der været indtrængning fra Sortehavet via Odesse og fra den russiskannekterede Krim-halvø, hvor overvågningsbilleder har vist militære køretøjer krydse ind over grænsen til Ukraine.

Russisk militærudstyr, herunder pansrede køretøjer, har krydset grænsen til Ukraine i Tjernihiv, Sumy, Lugansk og Kharkiv.

Størstedelen af landet er fortsat under regeringsstyrkernes kontrol, og de præcise bevægelsesmønstre for de russiske tropper kan være svære at følge. Men på baggrund af de kendte oplysninger er tropperne fra den nordlige grænse rykket sydpå og nærmer sig flere store byer, herunder hovedstaden Kiev og den næststørste by Kharkiv.

Fredag er meldingen fra det ukrainske forsvarsministerium, at russerne er nået helt frem til i Kiev-bydelen Obolon.

Rusland er ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, også på vej til at indtage den ukrainske by Melitopol, ligesom det nedlagte atomkraftværk Tjernobyl og eksklusionszonen omkring det er blevet indtaget af russerne.

Hvad ved vi om døde og sårede?

Kort før midnat torsdag dansk tid oplyste præsident Volodymyr Zelenskij, at 137 ukrainere har mistet livet under den første dags kampe. Soldater og civile.

Ifølge Zelenskij er 316 personer blevet såret.

Det har indtil videre været småt med oplysninger om tab på den russiske side. Ukrainsk militær hævder at have dræbt omkring 800 russiske soldater, mens Rusland ikke selv har meldt noget ud.

Hvad er Ruslands begrundelse?

Rusland afviser over for FN's Sikkerhedsråd, at der er tale om en krigshandling.

Målet med operationen er ifølge præsident Putin at "demilitarisere og afnazificere" Ukraine. Han opfordrer Ukraine til at lægge våbnene og har advaret andre lande mod at gribe ind.

Den russiske FN-ambassadør, Vassilij Nebenzia siger, at der er tale om "selvforsvar" i henhold til FN-pagtens artikel 51.

Hvordan reagerer Ukraine?

Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, betegner Ruslands angreb som en fuld invasion og en krigshandling. Han skriver på Twitter, at landet vil forsvare sig mod aggressionerne.

Præsident Volodymyr Zelenskij har meddelt, at Ukraine indfører undtagelsestilstand og beordrer mobilisering af alle landets værnepligtige og medlemmer af reserven.

I Kiev er der indført udgangsforbud mellem klokken 22.00 om aftenen og 7.00 om morgenen.

Ifølge FN's flygtningeorganisation, UNHCR, har cirka 100.000 ukrainere forladt deres hjem, siden den russiske invasion blev indledt. Flere tusinde har allerede krydset grænsen til nabolande som Moldova og Rumænien.

Hvad gør det internationale samfund?

Regeringschefer verden over, EU og NATO har omgående fordømt Ruslands angreb på Ukraine. Heriblandt også den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), og statsminister Mette Frederiksen (S).

De vestlige lande har indført nye økonomiske sanktioner mod russiske banker og højtstående embedsmænd.

NATO-landene Polen, Estland, Letland og Litauen har indkaldt til møde med henvisning til organisationens artikel 4, der kan aktiveres, når et medlemslands "territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet".

NATO har dog slået fast, at der ikke vil blive sendt tropper til Ukraine. I stedet er forsvarsalliancen gået i gang med at forstærke sine forsvarspositioner mod øst. USA har også beordret, at der skal sendes yderligere 7000 tropper til Tyskland for at "berolige NATO-allierede" i regionen.

I Rusland blev mindst 1600 mennesker i 51 byer torsdag anholdt for at demonstrere imod krigen. Det viser en opgørelse fra OVD-Info, der overvåger demonstrationerne.