Først truede Putin med atomvåben, og så slap han militæret løs i Ukraine
Måneders diplomati blev afløst af missiler, da Ruslands militær overfaldt Ukraine torsdag morgen. Læs her, hvordan invasionen fandt sted.
Krigen begyndte med et lysglimt på den mørke nattehimmel.
Så kom der et til
Og et til.
Bragene fulgte kort efter.
Klokken havde netop passeret fire i Ukraine, og angrebet var begyndt før daggry.
Den længe frygtede invasion fra Rusland blev indledt med missiler mod lufthavne, kaserner og anden militær infrastruktur i mindst 25 byer:
Lysglimtene på nattehimlen kom fra eksplosioner, som ifølge myndighederne i Ukraine slog mindst 40 soldater ihjel og skabte stor frygt hos de mange ukrainere, der blev vækket af bragene.
Her er det i byen Kharkiv:
Og her har en indbygger nær byen Sumy 120 kilometer nordvest for Kharkiv filmet sekunderne efter et angreb:
Ødelæggelserne var kun en forsmag på den enorme offensiv, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, havde sat i gang kort tid før de første lysglimt på den ukrainske himmel.
Klokken lidt i seks torsdag morgen, russisk tid, tonede præsidenten frem på russisk tv og fortalte sine landsmænd og resten af verden, at han havde beordret sine soldater ind i Ukraine.
Vladimir Putin fortalte, at han ønsker at hjælpe de separatister i det Østlige Ukraine, der har kæmpet for løsrivelse siden 2014.
- Formålet med denne operation er at beskytte de mennesker, der nu i otte år har været udsat for ydmygelser og folkemord begået af regimet i Kiev, lød det fra præsidenten.
Frygten for nazismen
Dernæst beskyldte han Ukraines regering for at være nazister og lovede, at han ville fjerne landets militær.
- Vi vil forsøge at afvæbne og afnazificere Ukraine samt stille dem, der foretog talrige blodige forbrydelser mod civile, inklusive civile russere, for en dommer, sagde Vladimir Putin.
Han beskyldte forsvarsalliancen NATO for at støtte regeringen i Kiev, og så sammenlignede han den nuværende situation i Ukraine med 1940, hvor Nazityskland i hemmelighed forberedte en invasion af Sovjetunionen.
Vladimir Putins egne invasionsplaner var knapt så hemmelige.
På animationen herunder kan du se, hvordan russiske hærenheder har samlet sig langs Ukraines grænser de seneste måneder.
Men ifølge Vladimir Putin er det altså USA og NATO, der spiller rollen som Nazityskland, fordi de ikke vil udelukke, at Ukraine en dag kan optages i forsvarsalliancen.
Præsidenten gjorde klart, at USA og NATO efter hans mening truer Ruslands grænser.
- Denne situation medfører et spørgsmål. Hvad kan vi forvente næste gang? Hvis vi skal læne os op ad historien, så ved vi, at Sovjetunionen i 1940 og tidligt i 1941 gik meget langt for at forebygge en krig eller i det mindste udsætte krigsudbruddet. Derfor ønskede Sovjetunionen ikke at provokere en potentiel fjende, sagde præsidenten.
- Resultatet blev, at vort land ikke var forberedt til at imødegå en invasion fra Nazityskland, der angreb Moderlandet 22. juni 1941 uden at erklære krig, lød det fra Vladimir Putin, der et øjeblik efter forlod det manuskript, som nu kan læses på præsidentens hjemmeside.
Truslen om paddehatteskyer
Han forlod manuskriptet for at true USA og NATO med atomvåben.
- Dagens Rusland er en af verdens mest magtfulde atombevæbnede stater. Derudover har vi flere fordele på grund af moderne våben, sagde Vladimir Putin og tilføjede lidt senere, hvad våbnene kan bruges til.
- Hvem der end forsøger at hindre os, eller som truer vort folk og vort land, bør vide, at Ruslands svar bliver øjeblikkeligt. Og det vil få så store konsekvenser for jer, at I aldrig tidligere har oplevet dem i historien.
Talen fra Vladimir Putin var reelt en krigserklæring mod Ukraine og en advarsel til alle, der ønsker at hjælpe regeringen i Kiev.
Ruslands soldater var allerede i bevægelse, mens talen blev sendt.
Et missil i stuen
Klokken cirka 05.00 torsdag morgen kom de første soldater i kamp.
Her er raketkasterne i aktion nær storbyen Kharkiv i nordøst.
Mikhail Shcherbakov, der bor i Kharkiv, oplevede et af de russiske missiler ganske tæt på.
- Bombardementet begyndte klokken fem om morgenen. Jeg hørte støj og vågnede. Det lød som artilleri. Jeg sprang op fra sengen, løb op for at vække min mor, og så kom det, fortæller han til nyhedsburauet AP.
- Jeg hørte en eksplosion bag mig, noget eksploderede og smadrede vinduerne, og så blev jeg ramt af småsten. Jeg troede først, det var glasskår, siger Mikhail Shcherbakov.
Da han kiggede rundt, så han, at der var kommet en del af et missil ned gennem loftet.
Nyhedsbureauets fotograf fik lov at tage billeder af missilet i Mikhail Shcherbakovs kontor.
Det kan du se herunder.
Efter bombardementet begyndte de russiske soldater at strømme ind over Ukraines grænser fra øst, syd og nord.
På billederne herunder er det russiske køretøjer, som kører gennem grænseovergangen fra Krim-halvøen torsdag morgen.
Billederne er offentliggjort af de ukrainske myndigheder.
Den jødiske "nazist"
I Ukraines hovedstad, Kiev, er landets demokratisk valgte præsident, Volodymir Zelenskyj, en af de politikere, som Vladimir Putin beskylder for at være nazist.
Volodymir Zelenskyj, der i øvrigt er født af jødiske forældre, er tidligere komiker, og så sent som i 2015 kaldte han Vladimir Putin for en "hoylo" i en komedieserie på ukrainsk tv.
Hoylo refererer til glansen på de mandlige kønsorganer.
Siden han blev valgt som præsident i 2019, har Volodymir Zelenskyj forsøgt at forhindre en konflikt med Rusland.
Da hans bestræbelser mislykkedes, og angrebet fra Vladimir Putins hær var en realitet, udgav præsidenten en kort video på Instagram, hvor han bad sine landsmænd om at bevare roen trods den russiske militære overlegenhed.
- Lad være med at gå i panik. Vi er stærke, vi er klar til alt. Vi vil vinde over enhver, fordi vi er Ukraine, sagde Volodymir Zelenskyj.
Flugten
Alligevel begyndte panikken at brede sig, og vejene ud af Kiev blev fyldt med biler.
Nyhedsbureauet Reuters talte med flere mennesker i bilkøen.
For eksempel en kvinde ved navn Anna, som kunne fortælle, at hun var på vej mod Hostomel, der er en forstad til Kiev.
- Vi kører hen til min far i Hostomel, sagde hun.
- Det er tæt på, men jeg hører, at der er en luftbase der, og at det måske ikke er klogt at tage dertil, men vi bor i et højhus, sagde hun og tilføjede, at de ville gemme sig i hendes fars parcelhus.
- Forhåbentligt er der roligt, tilføjede hun.
Om Anna nåede frem med sin søn, vides ikke, men lidt senere på dagen dukkede der en lang række billeder op fra Hostomel, hvor hun var på vej hen med sin søn.
For eksempel denne videofilm af russiske kamphelikoptere, der angriber den ukrainske militærbase på stedet.
På en anden film fra Hostomel ses et jagerfly angribe nogle huse, mens beboerne må kaste sig ned for at undgå at blive ramt.
Europas mørke time
Ifølge en talsmand for USA's forsvarsministerium var angrebene torsdag på et niveau, der ikke er set i Europa siden 1945.
- Vi har ikke set et konventionelt træk som dette mellem to nationer siden Anden Verdenskrig, siger talsmanden til CNN og tilføjede, at krigen ser ud til at få stor betydning for sikkerhedssituationen i Europa i lang tid fremover.
Allerede torsdag eftermiddag begyndte de første ukrainske flygtninge at ankomme til Polen.
Mens den russiske hær trængte frem, begyndte de internationale reaktioner at komme, og Vladimir Putin blev mødt af international fordømmelse.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, varslede sanktioner på en hidtil uset skala allerede fra morgenstunden.
- Præsident Putin bringer krigen tilbage til Europa. I disse mørke timer, står Den Europæiske Union og dens folk sammen med Ukraine og dets folk. Vi står over for en aggression uden fortilfælde fra det russiske lederskab mod et suverænt uafhængigt land, sagde hun kort efter offensivens begyndelse.
Torsdag aften fortalte USA's præsident, Joe Biden, på et pressemøde, at USA og dets allierede vil begrænse Ruslands muligheder for at benytte udenlandsk valuta og indefryse russiske bankers aktiver i USA.
- Putin er aggressoren. Putin valgte denne krig. Og hans land vil bære konsekvenserne, sagde Joe Biden.
Han afviste dog, at amerikanske soldater vil blive sat ind i Ukraine.
Til gengæld forsikrede han alle landene i NATO om, at USA vil komme dem til hjælp, hvis krigen spreder sig.