Her er svarene på 17 spørgsmål fra danskerne om konflikten mellem Rusland og Ukraine

Lige nu står vi ikke over for en krig med brug af militære midler i Danmark. Og skulle vi mod forventning komme dertil, så er vi medlemmer af NATO – og USA har ovenikøbet tilbudt os en forstærket dansk-amerikansk forsvarsaftale. 

Mvh. Charlotte Bro, senioranalytiker ved DIIS

Vi har bragt os selv i en vanskelig situation i Europa ved at blive afhængige af russiske gasleverancer på et tidspunkt, hvor vi neddrosler brugen af kul og ikke endnu har noget at sætte i stedet.

Så vi kan få brug for mere flydende gas fra USA eller mere olie fra Mellemøsten. Så vi kommer ikke til at stå i en situation, hvor vi mangler varme, men det kan give prisstigninger og påvirke miljøet. 

Mvh. Charlotte Bro, senioranalytiker ved DIIS

Vi er ikke i krig, og jeg tror ikke, vi skal i krig. Men vi er klar til at reagere, hvis der kommer krig. Danske styrker er desuden allerede taget til Baltikum for at være med til at forhindre og afskrække krig. 

Mvh. Charlotte Bro, senioranalytiker ved DIIS

En blokade af russisk skibstrafik i de danske stræder er ikke bare et brud på Havretskonventionen. Det er reelt også at betragte som en fjendtlig handling, som vil kunne blive besvaret med militære midler.

Mvh. Jørgen Staun, lektor i international politik ved Forsvarsakademiet

Vi regner bestemt ikke med at skulle sende danske styrker nogen steder hen. Hvis det virkelig skærper til, kan man godt indkalde reserverne i Danmark, hvis man har en militær baggrund. Men man bliver ikke kaldt ind, hvis man ikke har aftjent sin værnepligt. 

Mvh. Charlotte Bro, senioranalytiker ved DIIS

Nej, det er det ikke – slet ikke lige nu. Ingen NATO-medlemmer har lyst til at starte en verdenskrig med Rusland, der er indædt modstander af, at deres naboland bliver NATO-medlem, og Rusland er villig til at gå meget længere end NATO i Ukraine-konflikten.

Mvh. Christine Nissen, forsker ved DIIS

NATO (samt EU, USA og mange andre lande) føler en forpligtelse til at hjælpe Ukraine, fordi det, der foregår, er så grundlæggende en overskridelse af en af de mest basale ”regler” i det internationale samfund, nemlig krænkelse af nationalstaten. Derudover vil man gerne undgå en storkonflikt i Østeuropa, som alt andet lige er EU's baghave.

Mvh. Christine Nissen, forsker ved DIIS

Er ”man” Vesten i denne sammenhæng? Det vil skabe en uhyggelig præcedens, hvis Vesten ”accepterer”, at Rusland krænker et andet lands suverænitet. For hvad bliver så det næste? 

Mvh. Christine Nissen, forsker ved DIIS

De fleste indbyggere vil vælge at forsøge at flytte over til familiemedlemmer. Spørgsmålet er, hvor langt de kan flytte, når russerne trænger ind. De kan også flytte til udlandet, men mange har slet ikke den form for penge, der skal til. Det er mennesker, hvor mange er på overførselsindkomst og på pension, så der er mange her, som ikke har nemt ved at flygte. Hvis du har penge, kan du flytte til en lækker lejlighed i Kiev, men det har de mennesker ikke i det her område.

Mvh. Rasmus Tantholdt, TV 2s korrespondent i Ukraine

Jeg har både været i Kiev og herude i Østukraine. Det er vidt forskellige situationer. I Kiev går livet normalt videre. Du kan tage i stormagasiner, som er flottere end Illum og Magasin. Folk går på restaurant og på cocktailbar, men her, hvor jeg befinder mig ved fronten, er det en helt anden situation. Der er ikke mange på gaden, mange bor i kældre og tør ikke gå ud. Der er mangel på vand, varmekraftværker er skudt i stykker. Det er en kæmpe kontrast.

Mvh. Rasmus Tantholdt, TV 2s korrespondent i Ukraine

Ved annekteringen af Krim i 2014 var der en langt højere grad af tilslutning i den russiske befolkning, fordi det af mange opleves som retmæssigt russisk. Desværre synes det at være lykkedes for Kreml at sælge fortællingen om, at den nuværende situation er skabt af Ukraine og Vesten – og ikke af Rusland. Det kan selvfølgelig også få betydning for, hvordan en væbnet konflikt vil blive opfattet.

Mvh. Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet

Det kan man aldrig vide, men det kan jeg ikke forestille mig. Rusland ved godt, at de står over for en gigantisk overmagt. Derfor er de ikke interesserede i at starte Tredje Verdenskrig. Men i den seneste tale var Putin meget lidt forsonlig over for Vesten. Han er træt af, at Vesten ikke forstår sagen fra russisk side.

Mvh. Claus Borg Reinholdt, TV 2s korrespondent i Sankt Petersborg, Rusland

Godt spørgsmål! Man har ikke en arvtager i kulissen, så det er svært at svare på. I Ruslands elite ser man ikke nogen positive tendenser over for Vesten. Umiddelbart ser det ikke ud til, at der står nogen klar, hvis Putin dør, som er fuldstændig på Vestens side. Det er ikke noget, der tyder på, at det kommer til at ske inden for de næste mange år.

Mvh. Claus Borg Reinholdt, TV 2s korrespondent i Sankt Petersborg, Rusland

Putin har sagt, at det er den største geopolitiske katastrofe nogensinde, at Sovjetunionen faldt. Han ønsker ikke at genetablere den, hvilket han har meldt ud flere gange. Men han drømmer muligvis om et Ny-Rusland, og der er mange konservative i Rusland, der stadig mener, at man bør annektere dele af det, man historisk har kaldt Ny-Rusland (som omfatter dele af det nuværende Ukraine, red.). Men jeg tror ikke, at det er noget, der ligger på bordet lige nu.  

Mvh. Claus Borg Reinholdt, TV 2s korrespondent i Sankt Petersborg, Rusland

Hvis man ser på meningsmålinger fra Rusland, viser tallene, at en stor del af den russiske befolkning mener, at årsagen til den aktuelle krise er Ukraine og Vesten. Det er i hvert fald en indikator på, at den interne påvirkning virker.

Mvh. Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet

Sanktioner er ret omfattende og vil helt sikkert skade den russiske økonomi. Men det vil formentlig ikke påvirke beslutningen om at gå ind militært i Ukraine. Problemet med sanktioner er, at det tager lang tid, før de får effekt. 

Mvh. Jørgen Staun, lektor i international politik ved Forsvarsakademiet

Nej, jeg tror ikke, at dette kan ende med en tredje verdenskrig. Men jeg tror, at vi skal vænne os til en ny normaltilstand.

Sikkerhedspolitisk er det urolige tider. Det gælder ikke kun i forhold til Ukraine. Jeg kan godt frygte, at den samlede mængde af usikkerheder (Rusland, Kina, cyber, terrorisme, klima, migration og så videre) kan bidrage til en kontinuerlig højere konflikttrussel. På den måde kan man måske sammenligne det med en tilbagevenden til tiden under Den Kolde Krig, hvor fred ikke var noget, vi bare tog for givet. 

Mvh. Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet