En korsfæstet treårig og menneskesafari er en del af Ruslands propagandamaskine
Falske videoer, falske personer, falske oplysninger. Få overblikket over nogle af Ruslands mange forsøg på at sprede desinformation om Ukraine.
Historien syntes nærmest umenneskelig.
En bare treårig dreng var blevet korsfæstet – endda til offentligt skue midt på Lenin-pladsen i byen Slavjansk i Donetsk.
Gerningsmændene var ukrainske soldater, der hævnede sig på drengens far, der var en del af oprørsmilitsen i Østukraine.
Det var i hvert fald sådan den følelsesladede øjenvidneberetning lød, da den blev bragt på det statsejede russiske medie Kanal 1 i juli 2014. Kilden var en kvinde, der var flygtet fra Slavjansk og nu befandt sig i en russisk flygtningelejr.
Men historien var ikke sand.
Da andre journalister tog til Slavjansk og talte med indbyggerne, havde ingen hørt om offentlige korsfæstelser.
Kvinden bag historien viste sig at have benyttet falsk navn og i virkeligheden være gift med en soldat fra militsen i udbryderrepublikken Donetsk. Og BBC kunne berette, at der slet ikke fandtes en Lenin-plads i byen.
Historien om den korsfæstede dreng er siden blevet et lærebogseksempel på russisk propaganda.
Her otte år senere lever den russiske desinformation i bedste velgående, og med den seneste tids eskalering i konflikten om Ukraine ser vi nu igen nye eksempler.
- Vi har i virkeligheden forventet de her historier i månedsvis, og nu ser vi, at de kommer. Og de virker også til at blive værre og værre, siger Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og ekspert i informationskrig.
Ruslands plan bekymrer Vesten
USA og flere af de store vestlige lande i NATO har gentagne gange advaret om, at Rusland selv ville fabrikere et påskud for at invadere Ukraine.
Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, gentog det senest torsdag i FN's Sikkerhedsråd:
- Vi ved ikke præcis, hvilken form det vil tage. Det kunne være fabrikerede såkaldte "terror"-bombninger inde i Rusland, en opfundet opdagelse af en massegrav, et iscenesat droneangreb på civile eller et falsk – måske endda et virkeligt – angreb med kemiske våben, sagde han.
På det tidspunkt var han allerede ved at blive overhalet af virkeligheden.
Folkemord og massegrave
Onsdag indledte Ruslands statslige undersøgelseskomité en sag om fem massegrave fundet i Donbass-regionen. Ifølge komitéen er gravene beviser på det folkedrab, som russerne beskylder Ukraine for.
Faktisk har russerne beskyldt Ukraine for etnisk udrensning i både 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020 og 2021, som EU's desinformationskampagne har påpeget.
Men påstanden er blevet tilbagevist af uafhængige russiske medier, ligesom hverken FN's eller OSCE's uafhængige rapporter fra Ukraine har så meget som antydet, at der skulle foregå folkedrab.
Massegravene er da heller ikke udtryk for det, som Rusland hævder, fortæller den britiske Rusland-korrespondent Oliver Carroll, som har fulgt konflikten i Østukraine tæt. På Twitter har han delt billeder af massegrave ved byen Lugansk, som han selv besøgte i 2014-2015.
Han fortæller, at de døde primært var ældre, fattige og andre i forvejen svækkede borgere, som måtte blive i byen, selv da intense kampe brød ud, og strømforsyningen blev afskåret. Og så nogle soldater fra separatistsiden, som var døde i kamphandlinger.
Da det lokale lighus ikke havde elektricitet til at nedkøle ligene, som derfor risikerede at gå i fordærv, besluttede separatisterne selv at lave en stor grav til dem.
- Man vil kunne finde grave, man vil kunne finde lig, man vil måske endda kunne finde beviser på krigsforbrydelser. Men hvad man ikke finder, er folkedrab. Folkedrab er på et helt andet niveau, har Carroll fortalt til Rolling Stone.
Angrebsplaner
En anden vedholdende anklage i russiske statsmedier er, at Ukraine planlægger en stor offensiv mod de to udbryderrepublikker Lugansk og Donetsk.
Der har sågar været præsenteret et kort i russisk stats-tv, som skulle vise de ukrainske angrebsplaner.
- Problemet var bare, at det kort var udfærdiget på russisk, og det kan jeg sige med sikkerhed, at det ville aldrig nogensinde ske i det ukrainske militær. Så det var et ret gennemskueligt falsum, har Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere militærattaché i Ukraine, forklaret i Radio 4-programmet 'Verden kalder'.
Eksplosioner og spioner
De russiske og prorussiske medier har også allerede rapporteret om påståede ukrainske aggressioner.
Fredag var det historien om en kraftig eksplosion fra en bilbombe nær regeringsbygningen i Donetsk. Ifølge medierne tilhørte bilen lederen af Folkets Milits, Denis Sinenkov, der dog var uskadt.
Efterfølgende blev det påpeget, at den eksploderede bil ikke stemte overens med den dyre suv, Sinenkov plejer at køre rundt i. I stedet var en tilsvarende nummerplade tilsyneladende blevet monteret på et langt ældre og billigere køretøj.
En rådgiver for den ukrainske indenrigsminister kaldte ifølge CNN eksplosionen for "iscenesat og en provokation".
Den efterfølgende dag meddelte separatistlederne i Østukraine, at de havde pågrebet en ukrainsk spion, som stod bag bilbomben. I et interview på russisk tv indrømmede den påståede spion, at han var en del af et ukrainsk plot om at genvinde kontrollen over den østlige del af landet.
Videoløgne
Fredag offentliggjorde lederne i de selvudråbte republikker Donetsk og Lugansk videoer, hvor de annoncerede behovet for at evakuere borgere til Rusland som følge af de seneste døgns voldsomme eskalering i Østukraine.
Men da flere medier, herunder det anerkendte undersøgende medie Bellingcat, tjekkede videoernes metadata, viste det sig, at videoerne var optaget to dage tidligere – altså inden angrebene eskalerede i Østukraine.
Ved hjælp af metadata og ved at geolokalisere har Bellingcat de seneste dage formået at tilbagevise en lang række propagandavideoer, som beskylder Ukraines militær for aggressioner.
- Dette er oprigtigt nogle af de mest idiotiske bestræbelser på desinformation, jeg har set. Jeg forventede at blive løjet for, men ikke at alle de løgne ville være så åbenlyst dumme. Jeg er faktisk fornærmet over den dårlige kvalitet af denne propaganda og har ondt af Rusland for at have produceret den, skriver Bellingcats stifter, journalisten Eliot Higgins, på Twitter.
Dræbte sabotører
Det seneste eksempel er fra mandag i denne uge, hvor det russiske militær ifølge russiske medier havde dræbt fem ukrainske sabotører, som i to pansrede kampkøretøjer forsøgte at forcere grænsen fra Ukraine til Rusland.
En melding, der er blevet klart afvist af Ukraine og mødt med stor skepsis, da det virker relativt usandsynligt, at Ukraine skulle være kørt ind over grænsen til Rusland vel vidende, at omkring 150.000 russiske tropper netop nu befinder sig i grænseområdet.
Men hvis vi i Vesten efterhånden har nemt ved at gennemskue de tvivlsomme historier, hvorfor bliver Rusland så ved?
- Man gør det simpelthen for at undergrave sandheden og blive ved med at skabe tvivl. Hvis de bliver ved med at komme med eksempler på ukrainske aggressioner, vil der være nogle, der til sidst tænker, at der måske kan være noget om det, siger militæranalytiker Jeanette Serritzlev.
Menneskesafari i Donbass
Vi begyndte denne artikel med et af de mere opsigtsvækkende propagandaeksempler, og vi slutter på samme måde.
I 2018 påstod separatisterne i Donetsk, at Ukraines regeringsstyrker organiserede "menneskesafari", hvor rige vesterlændinge kunne købe sig adgang til at dræbe civile i Donbass-regionen.
Lignende påstande om "snipersafari" blev fremsat så sent som i sidste uge. Denne gang af Alexander Borodaj, der er tidligere leder af den selvudråbte folkerepublik Donetsk og nuværende medlem af det russiske parlament.
- Ligesom folk tager til Afrika for at jage, tager de også til Donbass for at skyde efter levende mål, siger han ifølge RT.
Skulle du være i tvivl, er der ifølge EU tale om desinformation.
Når vi i disse uger bliver bombarderet med anklager fra begge sider af konflikten, er det derfor vigtigt at huske sin kritiske sans. Og særligt i russernes tilfælde taler historien imod deres troværdighed, påpeger Jeanette Serritzlev fra Forsvarsakademiet.
- Hvis vi hører noget, som passer fint ind i russisk narrativ, men som ikke er underbygget med beviser, så er det nok, at jeg ville vente med at tage det for gode varer.
Og den usande og for længst afkræftede historie om den korsfæstede dreng i Østukraine? Ja, den kan stadig ses og læses på Kanal 1's hjemmeside.