Konflikten om Ukraine

Ukraine har været invaderet siden 2014. Nu bliver invasionen styrket, siger Stoltenberg

Alt tyder på, at Rusland fortsat planlægger en storstilet invasion af hele Ukraine, siger NATO's generalsekretær.

Tirsdag besluttede Det Hvide Hus sig for at kalde Ruslands aggressioner mod Ukraine for en "invasion".

Ifølge NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, invaderede Rusland dog allerede Ukraine i 2014.

Det er aldrig for sent ikke at angribe

Jens Stoltenberg, generalsekretær for NATO

- Det, vi ser, er en yderligere invasion af et land, der allerede er invaderet, siger Jens Stoltenberg på et pressemøde tirsdag.

Her hentyder han til den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014, samt det faktum at der i mange år uofficielt har været russiske tropper i Østukraine. Her har de ifølge Stoltenberg opereret side om side med prorussiske separatister i området.

Nu har den russiske præsident, Vladimir Putin, blot opgivet at skjule Ruslands militære engagement i Ukraine, lyder det.

- Det farligste øjeblik

Det seneste døgns tid er der imidlertid kommet fortsat flere russiske tropper til Østukraine, siger Jens Stoltenberg.

Tirsdag eftermiddag dansk tid godkendte det russiske parlament Vladimir Putins anmodning om at bruge militær magt i Ukraine.

- Alle indikationer går på, at Rusland fortsætter med at planlægge en fuld invasion af Ukraine, siger Jens Stoltenberg.

Ifølge generalsekretæren befinder vi os i "det farligste øjeblik for Europas sikkerhed i en generation." Stoltenberg siger i øvrigt på pressemødet, at NATO har mere end 100 jetfly og betydelige militære styrker stående klar i højt beredskab i Østeuropa.

Fredsbevaring eller invasion

Tirsdagens eskalering af konflikten omkring Østukraine kommer i kølvandet på, at Vladimir Putin mandag underskrev et dekret, der betyder, at Rusland nu anerkender de østukrainske udbryderrepublikker Donetsk og Lugansk som selvstændige.

Den beslutning blev bredt og skarpt kritiseret af adskillige vestlige politiske ledere - heriblandt NATO - som blandt andet sagde, at det var et brud på Ukraines territoriale selvstændighed, Minsk-aftalen og på international ret.

FAKTA: Minsk-aftalen

Minsk II-aftalen blev indgået 12. februar 2015 mellem Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig.

Den indeholder 12 punkter, hvoraf de vigtigste er:

  • En øjeblikkelig gensidig våbenhvile skal sætte en stopper for kampene i Donetsk og Luhansk.
  • Oprettelse af bufferzone uden tungt militært udstyr.
  • Observatører fra OSCE skal overvåge våbenhvilen.
  • Udveksling af krigsfanger.
  • Sikring af humanitær hjælp til nødlidende civile.
  • Udenlandske soldater og illegale bevæbnede grupper skal trækkes tilbage.
  • En "inkluderende national dialog" om en decentralisering af Ukraine.

Putin har sagt, at han er villig til at give "al slags hjælp, inklusive militær assistance" og har desuden kaldt de russiske styrker i Ukraine for "fredsbevarende".

Men det er de selvsamme styrker, som USA og nu også NATO kalder for en decideret invasion. Stoltenberg understreger ligeledes, at man forsøger at finde en diplomatisk udvej på konflikten.

- Det er aldrig for sent ikke at angribe, siger Jens Stoltenberg.