Konflikten om Ukraine

Rusland ændrer kurs og beholder 30.000 soldater i Hviderusland

Rusland har en klar interesse i, at krigen konstant synes at være lige om hjørnet, siger militærekspert.

Søndag slutter den ugelange, storstilede militærøvelse, som Rusland og Hviderusland i fællesskab har gennemført tæt ved Hvideruslands grænse til Ukraine.

Og så var planen oprindeligt, at de omtrent 30.000 russiske tropper i Hviderusland skulle trække hjem til Rusland.

Søndag middag bebudede det hviderussiske forsvarsministerium imidlertid, at Rusland og Hviderusland fortsætter en række fælles test af deres militære styrker.

Det sker, på trods af at Rusland ved flere lejligheder har meldt ud, at man ville trække tropperne hjem, efter at øvelsen var slut. Det gentog den russiske ambassade i Storbritannien så sent som lørdag.

Det betyder ifølge Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på Forsvarsakademiet, at det nuværende russiske pres på Ukraine og Vesten består.

- Det kan være, at de beholder tropperne der for at angribe, det kan også være, at de beholder dem der for at opretholde presset, siger Peter Viggo Jakobsen.

Særligt placeringen af militærøvelserne har vakt opsigt. De er nemlig løbet af stablen ved den del af Hvideruslands grænse til Ukraine, der ligger tættest på hovedstaden Kijev.

Mindre trussel mod Kijev - ikke mod Ukraine

De seneste dage har den amerikanske præsident, Joe Biden, gentagne gange advaret om en overhængende fare for en russisk invasion af Ukraine - og specifikt af den ukrainske hovedstad.

Det samme har NATO vurderet, lød det lørdag.

Dagens hviderussiske udmelding ændrer ifølge Peter Viggo Jakobsen ikke på det.

Skulle russerne vælge at trække sine soldater ud af Hviderusland, vil det ifølge ham mindske den umiddelbare trussel mod Kijev. Der er dog stadig adskillige andre muligheder for en russisk invasion af Ukraine, slår han fast.

Således består status quo.

Hvis det ikke ser ud, som om den her krig starter om fem minutter, vil Vesten og Ukraine ikke give nogen indrømmelser

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet

Han hæfter sig imidlertid ved, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, for nylig har lagt møder med den ukrainske præsident, Volodymir Zelenskij, samt vestlige ledere i kalenderen.

- Så længe man taler sammen, er der muligheder for, at man kan finde en løsning, siger Peter Viggo Jakobsen.

Ruslands trusselsdiplomati

Mens den fortsatte diplomatiske indsats kan være et godt tegn, er der dagligt meldinger om utallige krigshandlinger i Donbas-regionen, der dog har været plaget af disse siden 2014.

Ligeledes har russerne i løbet af den seneste uge udelukkende syntes at forberede sig yderligere på krig frem for at trappe ned. De seneste skøn fra den amerikanske regering lyder, at mellem 169.000 og 190.000 russiske tropper er udstationeret langs Ukraines grænser.

Peter Viggo Jakobsen siger, at Rusland har en klar interesse i, at krigen konstant synes at være lige om hjørnet.

Derfor tager han det med et stort gran salt, når vestlige ledere siger, de har efterretninger om, at krigen udbryder inden for få dage eller endda timer.

- Man kan ikke, med den viden vi har i øjeblikket, se forskel på trusselsdiplomati og krigsforberedelser, siger han.

Trusselsdiplomatiet er ifølge Peter Viggo Jakobsen en strategi, som Rusland kører over for Vesten for at få de ønskede indrømmelser på den globale sikkerhedspolitik.

- Hvis det ikke ser ud, som om den her krig starter om fem minutter, vil Vesten og Ukraine i hvert fald ikke give nogen indrømmelser, siger han.

Hvis de russiske tropper først forsvinder fra den ukrainske grænse, får Rusland i hvert fald ingenting.

Hvad handler konflikten om?

Rusland er stærkt bekymret over NATO's udvidelse mod øst, som ifølge russerne er i strid med en aftale fra afslutningen på Den Kolde Krig.

Rusland beskylder NATO for at øge spændingerne i regionen og fremlagde i december 2021 en række sikkerhedsgarantier, som de ønsker opfyldt. Herunder, at Ukraine aldrig optages i NATO, og at NATO opgiver enhver militæraktivitet i landene i Østeuropa.

Indtil da hævder russerne at være nødsaget til at opruste deres militære tilstedeværelse langs den vestlige grænse mod Ukraine. Noget, som til gengæld har fået Vesten til at anklage Rusland for at planlægge en invasion.

- Det var snothamrende dumt

Men hvilke indrømmelser er det så, Rusland vil have?

Grundlæggende vil Rusland forhindre, at forsvarsalliancen NATO udvider sig yderligere mod øst. Det krav har Rusland stillet siden 1990'erne, men det valgte NATO at overhøre tilbage i 2008.

På et topmøde i Bukarest i Rumænien bekendtgjorde NATO dengang, at Ukraine og Georgien på lang sigt kunne blive medlemmer.

Det var ifølge Peter Viggo Jakobsen intet klogt træk.

- Det var snothamrende dumt, at NATO sagde, at de to lande kunne komme ind i alliancen, når alle ved, at vi ikke er villige til at dø for dem, fordi vi ikke vil slås med russerne, siger han.

Det illustreres ifølge ham også i den nuværende situation, hvor NATO-lande stiller tropper og militært isenkram op i en lang række lande rundt om Rusland – lige med undtagelse af Ukraine.

Derfor har NATO ifølge ham forsøgt at føre en politik, ”hvor man var halvt gravid”, og derfor er den aktuelle konflikt til dels også skabt af NATO selv.

- Jeg siger ikke, at det er NATO's skyld, for det er russerne, der truer med at bruge militær magt, hvilket er ulovligt, men vi har et medansvar, siger Peter Viggo Jakobsen.