Rusland vil bruge 'falske flag'-operationer, siger Vesten – her er tre eksempler, hvor de tidligere er blevet brugt
Sandsynligheden for, at Rusland opdigter en ukrainsk provokation, der skal berettige en invasion af Ukraine, er stor, lyder det fra ekspert.
NATO er bekymret for, om Rusland forsøger at iscenesætte et falsk påskud for et væbnet angreb mod Ukraine.
Sådan lød det fra forsvarsalliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde torsdag.
Ifølge generalsekretæren har Rusland flere gange forsøgt at udføre såkaldte 'falske flag'-operationer i Ukraine under den nuværende konflikt.
Og NATO er ikke de første til at advare om, at russerne har planer om at opdigte en ukrainsk provokation, der skal berettige en invasion af Ukraine.
Således har Det Hvide Hus, Pentagon og den britiske premierminister beskyldt Rusland for at planlægge 'falske flag'-operationer.
Hvis det skulle vise sig at være tilfældet, vil det ikke være første gang i historien, at et land iscenesætter et falsk angreb for at retfærdiggøre en invasion. Det vil heller ikke være første gang i russisk historie, fortæller generalsekretær i Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe til TV 2.
Han giver tre eksempler på, hvordan 'falske flag'-operationer er blevet brugt gennem tiden til at føre krig samt et eksempel på, hvordan russerne har forsøgt at udvide operationsmetoden.
Tre eksempler på 'falske flag'-operationer
Invasion af Tjetjenien i 1999
'Falske flag'-operationer er blevet brugt i århundreder som påskud for krig.
Og hvor nogle er baseret på historiske fakta, er andre omgivet af mystik og konspirationsteorier.
Et eksempel på sidstnævnte fandt sted i 1999.
Her blev der udført en række af dødelige bombeangreb mod flere civile bygninger i den russiske hovedstad, Moskva, og en anden russisk by Volgodonsk.
På det tidspunkt var Rusland i konflikt med den selvstyrende russiske region Tjetjenien, og russerne gav tjetjenerne skylden for angrebene.
Kritikere har dog senere hævdet, at den russiske efterretningstjeneste (FSB) organiserede og udførte angrebene for at øge den offentlige støtte af en invasion af Tjetjenien. En invasion, som Vladimir Putin beordrede senere samme år, da han blev valgt til præsident.
Ifølge Lars Bangert Struwe er Rusland særdeles dygtige til efterretningsoperationer. Faktisk opfandt de en helt ny variant af 'falske flag'-operationer tilbage i 2014, da Rusland annekterede halvøen Krim, fortæller han.
Her brugte Rusland specialstyrker – også omtalt som "de små grønne mænd" – der optrådte uden militære kendetegn eller andet, der indikerede deres nationalitet.
- Det eneste kendetegn var, at de opererede uden kendetegn, fortæller Lars Bangert Struwe.
Invasion af Rusland i 1788
Faktisk blev Rusland selv udsat for en 'falsk flag'-operation tilbage i 1788, fortæller Lars Bangert Struwe.
Dengang ville den svenske konge gerne invadere Rusland, men kunne ikke, fordi Danmark var i alliance med russerne.
For at få det til at se ud som om, at Rusland angreb Sverige, fik man kostumeafdelingen i den svenske kongelige opera til at lave kosakkostumer til finsk-svenske soldater.
Iklædt den russiske uniform indledte de finsk-svenske soldater et angreb ved grænsen mellem Rusland og Finland.
Det fik den konsekvens, at Danmark ikke ville forsvare Rusland på trods af deres forsvarsalliance, og Sverige kunne retfærdiggøre at gå i krig med Rusland.
Krigen, som blandt andet går under navnet den russisk-svenske krig, varede i tre år og endte uden sejrherre.
Gleiwitz-affæren i 1939
Et af historiens mest kendte eksempler på et falsk angreb, der har ledt til krig, er Gleiwitz-affæren, siger Lars Bangert Struwe.
Den 31. august 1939 blev en tysk radiosender i byen Gleiwitz angrebet af polske styrker.
Det skulle dog vise sig ikke at være polske styrker, men SS-soldater forklædt som polske sabotører.
For at få angrebet til at virke mere overbevisende, havde de fået tyske koncentrationslejrfanger til at iføre sig polske hæruniformer.
Fangerne blev skudt så de ikke kunne identificeres, og fotos af deres lig blev efterfølgende vist til journalister som et bevis for et polsk angreb.
Hændelsen havde til formål at skabe en anti-polsk stemning blandt befolkningen, som kunne legitimere en invasion af nabolandet. Og kun få timer senere åbnede tyskerne ild mod polsk territorium.
Chancen for falsk operation er stor
Men hvordan vil en 'falsk flag'-operation se ud fra russisk side?
Det forsøgte den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, at give sit svar på torsdag under en tale i FN’s Sikkerhedsråd.
- En potentiel russisk 'falsk flag'-aktion kan omfatte en fabrikeret terrorbombning i Rusland, en falsk massegrav, et iscenesat droneangreb på civile eller et falsk, måske endda et rigtigt, angreb med kemiske våben, sagde Antony Blinken.
Spørger man Lars Bangert Struwe, vil en falsk massegrav, falske militæroperationer eller et falsk kupforsøg ikke være utænkelige scenarier.
- 'Falske flag'-operationer er gået ind i det nye årtusinde. Man kan også manipulere med de digitale medier og for eksempel få det til at se ud, som om der er sket et folkemord i Donbass-regionen, siger han.
Generalsekretæren i Atlantsammenslutningen mener desuden, at sandsynligheden for, at Rusland vil gøre brug af en falsk operation, er stor.
- Det vil passe godt ind i deres måde at operere. Det lægger sig på linje med annekteringen af Krim i 2014 og invasionen af Tjetjenien i 1999, afslutter han.