Et område mindre end Jylland truer freden i Europa, men hvem er oprørerne i Donbass?
En konflikt, der startede med en proeuropæisk revolution for otte år siden, er i dag blevet den største trussel mod fred i Europa.
Et område mindre end Jylland har stjålet verdensledernes opmærksomhed.
En væbnet konflikt i Ukraines industrielle hjerte, Donbass, kort for ’Donets Bassin’, er spidset til.
Russiskstøttede separatister kæmper på ottende år mod Ukraines militær i en konflikt, der har kostet mere end 14.000 mennesker livet, og som i dag er den største trussel mod fred i Europa siden Den Kolde Krig.
Det hele startede med en række begivenheder i 2014. Her blev Ukraines russiskvenlige præsident Viktor Janukovitj væltet i en revolution med rødder i den proeuropæiske bevægelse fra hovedstaden, Kiev.
Det ville nogen ikke finde sig i, og kort efter indtog bevæbnede separatister halvøen Krim samt storbyerne Luhansk og Donetsk i Donbass-regionen.
De stormede rådhusene med maskingeværer, og Krim blev sidenhen annekteret af Rusland, mens oprørerne i Donbass erklærede sig for uafhængige folkerepublikker under byernes navne.
Samtidig bekendtgjorde de selverklærede folkerepublikker, at de var tro mod Rusland og ikke anerkendte det nye styre i Ukraine.
Så langt så godt. For siden begivenhederne i 2014 er der løbet meget vand i åen, og de seneste otte år har Ukraine været præget af borgerkrig i den østlige del af landet.
Her giver vi dig et overblik over, hvordan det startede, og hvem de russiskstøttede separatister er.
Vil anerkendes som nationer
Ukraine var en del af Sovjetunionen frem til sammenbruddet i 1991, og Rusland har sidenhen holdt Ukraine i sit kredsløb af stater, de anser som tætte allierede.
Da en provestlig revolution fandt sted i Ukraine mellem 2013 og 2014, reagerede russiskvenlige ukrainere i særligt Krim og det østlige Ukraine med at indtage deres lokalområde.
For langtfra alle delte visionen om et forenet Ukraine, der var allieret med EU. Det var tydeligt, da Folkerepublikken Donetsk sammen med Folkerepublikken Luhansk erklærede sig uafhængige fra Ukraine.
Det skete som bekendt først ved, at bevæbnede mænd overtog områderne. Dernæst blev der afholdt folkeafstemninger, hvor befolkningen ifølge separatisterne stemte henholdsvis 89 og 96 procent for at være selvstændige nationer.
- Donetsks folk har altid været en del af den russiske verden uanset etnisk ophav. For os er Ruslands historie også vores historie, sagde ukraineren Denis Pusjilin mandag 11. maj 2014.
Han er i dag medlem af Ruslands regeringsparti og agerende premierminister i Folkerepublikken Donetsk.
På Krim blev der også afholdt en kontroversiel folkeafstemning, hvor 96 procent af befolkningen angiveligt stemte for at løsrive sig fra Ukraine og blive en del af Rusland. USA og EU kalder afstemningen ulovlig og anerkender ikke Krim som russisk.
Fælles for de to selverklærede republikker Luhansk og Donetsk er, at de ikke anerkender Ukraines regering efter Janukovitj, og at de enten vil accepteres som selvstændige nationer eller blive en del af Rusland.
15. februar stemte det russiske parlament for at opfordre præsident Putin til at anerkende Folkerepublikkerne Donetsk og Luhansk som selvstændige områder.
De russiske separatistledere
Da helvede brød løs i Donbass-regionen i løbet af 2014, tog konflikten fart i en så høj grad, at ukrainerne ikke mente, at det kunne være civile, der stod bag.
For det første var Folkerepublikken Donetsks første leder, Alexander Borodai, en russer fra Moskva, der har forbindelser til den russiske efterretningstjeneste FSB.
Han var kun leder meget kort, da han overdrog magten til ukraineren Alexandr Sakhartjenko efter få måneder på posten.
- Selvom jeg kommer til at bruge meget tid i Moskva, vil jeg stadig tjene Donetsk som vicepremierminister og rådgiver til Sakhartjenko, sagde han.
For det andet var Folkerepublikken Donetsks militære leder en russer ved navn Igor Girkin, der selv påstår at være den første til at indtage Donbass sammen med russiske soldater og ukrainske separatister. Han er tidligere agent for FSB.
Desuden kæmpede separatisterne med højtavancerede våben.
Det stod klart efter en tragedie 17. juli 2014.
Et Malaysian Airlines-passagerfly på rute fra Holland mod Malaysia blev skudt ned af et yderst præcist luftskytsmissil, der ifølge hollandske myndigheder kom fra et russisk Buk-missilsystem. 298 mennesker døde.
Hollændernes efterforskning konkluderede, at missilet blev affyret fra det separatiststyrede Donetsk. Satellitbilleder viste, at missilsystemet blev rykket tilbage til Rusland efter at have skudt passagerflyet ned.
Rusland benægtede at være indblandet i tragedien, men hollandsk politi påstår at være i besiddelse af beviser på, at separatisterne blev dirigeret af en person i den absolutte top af den russiske regering.
Spørgsmålet om statsborgerskab
Trods flere forsøg på at forhandle fredsaftaler lever krigen i Ukraine stadig i bedste velgående.
En af kæphestene er, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, nægter at gå i dialog med separatisterne, fordi han i stedet vil forhandle med Vladimir Putin.
Zelenskij mener, at det er meningsløst at forhandle med separatisterne. Separatistledere i både Donetsk og Luhansk, Denis Pusjilin og Leonid Pasechnik, blev meldt ind i Putins regeringsparti, Forenet Rusland, i december 2021, hvilket blot yderligere fik Zelenskij til kun at ville forhandle med Putin.
Denis Pusjilin udtalte fredag 11. februar, at han ikke længere anså Ukraine som et rigtigt land.
- Efter Sovjetunionens fald fandt millioner af russere sig lukket ude af deres hjemland efter at have været blevet borgere i en kunstig stat.
Begge separatistledere har desuden afvist, at de nogensinde vil blive en del af Ukraine igen.
Rusland nægter at have en finger med i spillet i det østlige Ukraine. De insisterer på, at konflikten er en intern konflikt mellem ukrainere.
Til gengæld mener Rusland, at Ukraines regering er i færd med at lave folkedrab på etniske russere i den østlige del af landet.
- Efter vores opfattelse er begivenhederne i Donbass et folkemord, sagde Putin onsdag.
Rusland har længe anklaget Ukraine for systematisk at undertrykke etniske russere. Derfor har Rusland tilbudt statsborgerskab til alle beboere i de to separatistrepublikker.
Det russiske statsmedie Tass skrev i april 2021, at over en halv million russiske statsborgere nu boede i Donbass. Tass anslog, at en million russiske statsborgere ville bo i området ved udgangen af 2021.