I Ringkøbing følger fodermester krisen tæt – klar til at gribe til våben
Ukrainere bosat i Danmark frygter, at deres familier i hjemlandet i nær fremtid kan stå midt i en krigszone.
Situationen ved grænsen mellem Rusland og Ukraine fortsætter med at være højspændt, skrøbelig og bogstavelig talt sprængfarlig.
Frygten for en russisk invasion af Ukraine påvirker ikke kun befolkningen i landet, men også udlandsukrainere bosat i Danmark.
Ivan Vikhrenko bor og arbejder som svinefodermester tæt ved Ringkøbing. Men i øjeblikket kredser den 29-åriges tanker ikke om svin, men om familien hjemme i Ukraine.
- Selvfølgelig er jeg bekymret. Alle er bekymrede over situationen.
Han håber ikke, at russerne vælger at angribe Ukraine. Men vælger de krigsvejen, så kærer han sig så meget om hjemlandet, at han vil overveje at rejse hjem og tage kampen op mod russerne.
- Vi må se. Om nødvendigt tager jeg afsted, siger Ivan Vikhrenko.
Frygter truslen fra russerne
I Hampen ved Silkeborg i Midtjylland håber familien Biletskij ikke, at konflikten kommer så vidt, men de frygter, at deres familie i hjemlandet i nær fremtiden kan stå midt i en krigszone.
- Det er ikke nemt at snakke om, siger Maksym Biletskij.
I denne tid er telefonlinjen til deres bedstemor, som bor i Ukraine, ekstra varm. Og de har allerede talt med familien i Ukraine om, hvad de gør, hvis der udbryder krig.
- Hvis der sker et eller andet, så skal de stille og roligt pakke sammen og i første omgang flytte hjem til min kones familie, som ligger 600 kilometer fra området, siger Maksym Biletskij.
Delvis russisk tilbagetrækning
Efter ugers troppeopbygning ved grænsen til Ukraine meddelte Ruslands forsvarsministerium tidligere tirsdag, at det er begyndt at trække nogle af de russiske tropper tilbage fra grænsen til Ukraine.
Ifølge en russisk talsmand skyldes tilbagetrækningen, at deres træningsmission nu er slut.
Meldingen kommer bare én dag før den dato, som flere vestlige statsledere og efterretningskilder har udråbt som et muligt tidspunkt for en russisk invasion af Ukraine.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, sagde mandag i en tale til nationen, at han frygter, at en russisk invasion af landet vil ske onsdag. Det samme sagde den britiske premierminister, Boris Johnson.
Putin ønsker ikke krig
Udmeldingen om delvis tilbagetrækning kom samtidig med, at den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, sad til møde i Moskva med Ruslands præsident, Vladimir Putin, om situationen ved Ukraine.
På et efterfølgende pressemøde fortalte den russiske præsident, at Rusland ikke har noget ønske om, at der udbryder krig i Europa.
- Ønsker vi krig? Nej, selvfølgelig gør vi ikke det, og derfor har vi har fremsat vores forslag til at indlede den forhandlingsproces, som burde føre til en aftale, der skaber sikkerhed for alle, også vores land, sagde Putin på tirsdagens pressemøde.
Putin understregede dog derefter, at parterne på flere områder er et godt stykke fra at nå hinanden.
Rusland har stadig ikke fået tilfredsstillende svar på sit krav om, at Ukraine aldrig bør kunne blive medlem af NATO, mens Scholz sagde, at Ruslands udstationering af tropper vil få alvorlige konsekvenser, hvis russerne vælger at invadere Ukraine.
Den tyske kansler glædede sig dog over, at Putin på mødet gav udtryk for, at de diplomatiske muligheder ikke er udtømt.
- Nu gælder det om at arbejde beslutsomt og modigt på at opnå en fredelig løsning på krisen, sagde Olaf Scholz under pressemødet.
Russerne kan hurtigt komme tilbage
Ukraine samt NATO's generalsekretær er imidlertid skeptisk over for den russiske manøvre med delvis tilbagetrækning, som de ikke anser som en nedtrapning af konflikten.
- De flytter styrker rundt, men det er ikke en reel deeskalering. Vi kan se, at de indtager en stilling med kampklare tropper og en masse tungt artilleri, og så fjerner de størstedelen af tropperne, men lader artilleriet stå. På den måde kan de hurtigt genindsætte alle tropperne om nødvendigt, sagde NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde tirsdag.
Fra ukrainsk side vil man også se håndgribelige beviser, før man tror på en reel russisk tilbagetrækning.
- Det er også meldingen her fra Kiev. Vi vil se det, før vi tror det. Vi skal have meget mere dokumentation for, at der reelt er en deeskalering, før vi tør regne med det, siger Lotte Mejlhede, som er sikkerhedspolitisk korrespondent i Kiev for TV 2.
På samme måde lyder det fra Uffe Dreesen, TV 2 NEWS' korrespondent i Moskva, at man bør slå koldt vand i blodet, da vi endnu ikke ved, hvor mange tropper, det drejer sig om, og hvor de skal hen.
- De hører egentlig hjemme på nogle baser ikke langt fra Ukraine. Så de kan hurtigt komme igen, hvis det skulle blive aktuelt. Det er i sig selv ikke den helt store beroligelse, men det er trods alt bedre, at de bliver sendt mod øst og ikke mod vest og ind i Ukraine, siger han.
Onsdag og torsdag skal forsvarsministrene fra EU-lande mødes i NATO's hovedkvarter i Bruxelles for blandt andet at tale om spændingerne i og omkring Ukraine samt relationen mellem Rusland og NATO. Danmarks forsvarsminister, Morten Bødskov (S), deltager også.