Konflikten om Ukraine

Her er fire eksperters bud på, hvor vi står i konflikten: Russerne lyver, og Vesten mangler beviser

Den seneste uge har fået eksperter til at ændre mening - men den russiske melding om tilbagetrækning af tropper skaber uenighed.

I sidste uge bad TV 2 fem eksperter komme med deres vurdering af den konflikt mellem Rusland og Ukraine, der er på hele verdens radar i øjeblikket.

Eksperterne blev desuden bedt om at sætte et procentuelt tal på sandsynligheden for, om konflikten ender i en russisk invasion af Ukraine eller bliver løst på diplomatisk vis.

Siden da har konflikten dog udviklet sig på flere fronter. For eksempel har en række statsledere forsøgt sig med besøg og telefonsamtaler med Putin i Kreml i den forgangne uge, ligesom russerne netop har signaleret, at de nu trækker deres tropper delvist tilbage fra grænseområdet mellem Rusland og Ukraine.

Men hvad skal vi egentlig lægge i den udmelding? Kan vi stole på den? Og er der stadig håb for, at diplomati og dialog kan løse konflikten? TV 2 har genbesøgt eksperterne efter en begivenhedsrig uge i udenrigspolitik.

Flemming Splidsboel

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Hvor Flemming Splidsboel i sidste uge vurderede, at konflikten med 75 procents sandsynlighed kunne løses diplomatisk, mener han nu, at tallet er på 95.

Det skyldes, at der ifølge seniorforskeren gennem ugens løb er blevet "åbnet for endnu flere forhandlingsrum" mellem Rusland og Vesten - blandt andet gennem besøget fra den tyske forbundskansler, Olaf Scholz tirsdag. Og det er positivt.

At der kommer en krig, er han dog ikke i tvivl om. Ikke nogen verdenskrig, siger han, men en krig centreret i og omkring Østeuropa.

Du sagde for en uge siden, at konflikten er ligesom at se to biler køre mod hinanden i høj fart. En af dem skal sænke farten, så hvem bliver det?

- Jamen, russerne har efter min mening allerede sænket farten, og nu indikerer de også, at de er klar til at stige ud af bilen og forhandle, siger han.

Ifølge Flemming Splidsboel er det især den seneste udmelding om en tilbagetrækning, der indikerer, at russerne er klar til forhandling.

Men kan vi overhovedet stole på det, de siger?

- Det er klart, at vi inden for de næste par dage skal have bekræftet udmeldingen gennem blandt andet satellitbilleder, og så er det også klart, at der som altid med Rusland er en risiko for, at vi bliver snydt.

Flemming Splidsboel understreger, at russerne efter hans overbevisning godt kunne have en interesse i tilbagetrækningen, fordi den passer godt ind i det russiske narrativ om, at de har opnået det, de ville.

Øverst kan du se Flemming Splidsboels vurdering fra denne uge. Nederst kan du se hans vurdering fra sidste uge.

Claus Mathiesen

Lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine

På trods af Ruslands udmelding om tilbagetrækning, mener Claus Mathiesen ikke, at der er tale om en reel deeskalering af konflikten.

Det diplomatiske spor er udfordret, men dog ikke brudt sammen

Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet

Vi mangler nemlig fortsat at se tilbagetrækningen i praksis, og der er indtil videre ingen som helst fysiske beviser - eksempelvis luftbilleder - for, at Rusland rent faktisk er i færd med at trække deres tropper hjem til basen, siger han.

Derfor holder Claus Mathiesen fast i sin vurdering af konflikten fra sidste uge, hvor han også vurderede, at konflikten med 55 procents sandsynlighed kan løses diplomatisk.

Men det kræver dog, at Rusland snart leverer nogle beviser, mener han:

- Hvis vi rent faktisk får at se, at russerne begynder at trække sig tilbage til baserne, kunne jeg godt overveje at sætte min vurdering et nøk op til fordel for en diplomatisk løsning.

Claus Mathiesen mener altså fortsat, at der er grund til at tro på effekten af dialog mellem vestlige ledere og den russiske præsident, Vladimir Putin, selvom det indtil videre ikke har båret synderligt frugt med de mange samtaler:

- Det diplomatiske spor er fortsat udfordret, men dog ikke brudt sammen. Endnu.

Øverst kan du se Claus Mathiesens vurdering fra denne uge. Nederst kan du se hans vurdering fra sidste uge.

Lars Bangert Struwe

Ph.d. i historie og generalsekretær i Atlantsammenslutningen

Heller ikke Lars Bangert Struwe mener, at tirsdagens russiske udmelding har nogen betydning, før russerne reelt kan bevise den over for Vesten.

Rusland taler konsekvent uærligt og med to tunger

Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen

Og fordi en velfungerende forhandlingssituation ser praktisk talt umulig ud på nuværende tidspunkt, er Lars Bangert Struwe endnu mere pessimistisk nu end for en uge siden:

- Det er en virkelig svær forhandlingssituation den her, fordi Rusland konsekvent taler uærligt og med to tunger, selvom de hele tiden forsøger at sige, at det er os andre, der lyver. Det er efterhånden meget skræmmende, synes jeg.

Det lyder som om, du begynder at læne dig længere over mod, at konflikten vil eskalere til en russisk invasion?

- Det gør jeg desværre også. Og jeg synes, vi er nødt til at begynde at fokusere mere på, at det er Rusland, der er problemet. Det er Rusland, der lyver, og det er Rusland, der laver militær opbygning, siger han.

Lars Bangert Struwe mener derfor ikke, at meldingen om tilbagetrækning skal ses som en deeskalering. I stedet er den et udtryk for et Rusland, "der skyder os alle sammen med løgne".

Øverst kan du se Lars Bangert Struwes vurdering fra denne uge. Nederst kan du se hans vurdering fra sidste uge.

Charlotte Flindt Pedersen

Direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab og cand.mag. i østeuropastudier

Hvor Charlotte Flindt Pedersen tidligere har troet, at konflikten kan løses diplomatisk, er hun nu rykket en smule nærmere en russisk invasion.

Russerne vil presse den så langt, de kan, men uden at gå i krig

Charlotte Flindt Pedersen

Det skyldes, at presset fra Rusland - på trods af adskillige samtaler mellem Vesten og Putin - endnu ikke er forsvundet. Et pres, hun forudser, at russerne vil opretholde "så maksimalt som muligt og så længe som muligt".

- Lige nu er det den klassiske "hvem blinker først"-leg, og russerne vil presse den så langt, de kan, men uden at gå i krig, siger Charlotte Flindt Pedersen.

Ifølge hende er det forestående russiske valg i 2024 årsagen til, at den russiske præsident ikke vil gå i krig med Vesten. Her er det nemlig nødvendigt for Putin, at han er det oplagte præsidentvalg for russerne, fordi "han har gjort Rusland stort igen", siger hun.

På den måde mener Charlotte Flindt Pedersen, at Putin allerede har opnået meget med konflikten:

- Det er virkelig lykkedes for russerne at få meget ud af det pres, de har lagt på Ukraine og Vesten. De har fået en plads på den internationale scene igen, og hele verdens ledere taler om dem lige nu, siger hun og fortsætter:

- Men hele Ukraine er praktisk talt omringet lige nu, og det tyder ikke på dialog.

Øverst kan du se Charlotte Flindt Pedersens vurdering fra denne uge. Nederst kan du se hendes vurdering fra sidste uge.