Er det dagen for frygtet angreb?
Mens ukrainerne holder vejret, fortsætter de diplomatiske forhandlinger for at finde en fredelig løsning på konflikten.
Onsdag er af flere vestlige statsledere og efterretningskilder udråbt som et muligt tidspunkt for en russisk invasion af Ukraine.
Mandag sagde Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, at et russisk angreb kunne ske inden for 48 timer.
Den advarsel blev gentaget tirsdag af den amerikanske den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken.
Også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, italesatte tirsdag efterretningerne om et nært forestående angreb.
- De siger, at 16. februar kan blive den dag, hvor invasionen finder sted. Vi vil gøre det til en sammenholdets dag, sagde Zelenskij i en tale til nationen.
Vil fejre sammenholdet
Præsidentens udmelding har fået ukrainerne til at tage advarslen om en snarlig invasion mere alvorligt, fortæller TV 2s korrespondent Lotte Mejlhede, som befinder sig i hovedstaden Kiev.
- Nu er Zelenskij en speciel type, og folk ved ikke, om han reelt mener, at der kommer et angreb onsdag. Måske skulle det ikke forstås så bogstaveligt, siger Lotte Mejlhede.
Uanset har præsident Zelenskij nu underskrevet et dekret, der gør 16. februar 2022 til "Sammenholdets Dag", hvor befolkningen opfordres til at lade de gul-blå nationalflag vaje.
- Præsidenten siger: "Okay, hvis russerne kommer i morgen, gør vi det modsatte. Så viser vi sammenhold". Man har bedt folk om at synge nationalsangen, og der vil være kransenedlæggelse ved en mindemur for de ukrainere, som har mistet livet siden 2014 i den østlige del af landet, fortæller Lotte Mejlhede.
Dansker er flygtet ud af Kiev
Mens situationen spidser til i Ukraine, understregede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mandag, at alle danskere bør forlade Ukraine hurtigst muligt.
Johannes Wamberg Andersen bor i Kiev med sin kone og deres to børn. Han har flere gange tidligere oplevet Putins raslen med sablen, men denne gang er truslen langt større, vurderer han.
Derfor fulgte familien tirsdag Udenrigsministeriets opfordring og rejste hjem til Danmark.
- Mine børn skal ikke opleve checkpoints, kampvogne, udgangsforbud og russiske soldater med maskingeværer i gaderne. Jeg ved ikke, om det kommer dertil, men det er risikoen, og den er reel, siger Johannes Wamberg Andersen til TV 2.
Jonas Skovrup Christensen bor og arbejder i Kiev som konsulent. Han har modsat Johannes Wamberg Andersen valgt at blive i Kiev, men har alligevel taget sine forholdsregler.
- Min tank på bilen er fyldt, og vi har sørget for, at vores papirer ligger klar, hvis vi skal ud ad døren. Vi har mad og vand nok derhjemme, og vi har tænkt over, hvilken retning vi skal køre, siger han til TV 2.
Russisk tilbagetrækning?
Mens Ukraine og Vesten frygter et snarligt russisk angreb, kom Kreml tirsdag med den overraskende besked, at nogle af de russiske tropper ved grænsen til Ukraine havde indledt en tilbagetrækning.
Men ifølge orlogskaptajn i Forsvarsakademiet, Anders Puck Nielsen, skal man ikke lægge særlig meget i den russiske udmelding.
- Det Rusland har stående rundt om Ukraine er stadig meget faretruende. Det kan sagtens være et røgslør for at give et indtryk af, at man deeskalerer, mens man på andre fronter gør det stik modsatte, siger han til TV 2.
NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, ser heller ikke de russiske troppebevægelser som en reel tilbagetrækning.
- De flytter styrker rundt, men det er ikke en reel deeskalering. Vi kan se, de indtager en stilling med kampklare tropper og en masse tungt artilleri, og så fjerner de størstedelen af tropperne, men lader artilleriet stå. På den måde kan de hurtigt genindsætte alle tropperne om nødvendigt, sagde Jens Stoltenberg tirsdag på et pressemøde.
- Vi ønsker ikke krig, siger Putin
Samtidig med den udbredte skepsis omkring den påståede russiske tilbagetrækning lød der tirsdag opløftende toner fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, da han havde holdt et timelangt møde med sin tyske modpart, Olaf Scholz, i Moskva.
Direkte adspurgt om Putin tror, der kommer en krig i Europa, svarede han:
- Ønsker vi det? Nej, selvfølgelig gør vi ikke det, og derfor har vi har fremsat forslag om fremskridt i forhandlingerne.
Putin understregede dog, at parterne på flere områder er et godt stykke fra at nå hinanden.
Rusland har blandt andet stillet krav om sikkerhed til den vestlige forsvarsalliance NATO og krævet, at NATO garanterer, at Ukraine ikke bliver en del af alliancen.
Onsdag mødes NATO-landenes forsvarsministre for at drøfte den tilspidsede situation i Ukraine.
Forsvarsministrene skal blandt andet tage stilling til, om de skal begynde at udarbejde en plan for en eventuel udsendelse af 1000 tropper til østlige NATO-lande såsom Bulgarien og Rumænien.