Konflikten om Ukraine

Er vi på vej mod fred eller russisk invasion? Her er fem eksperters bud

Diplomatiet er i disse uger på overarbejde for at finde en løsning på konflikten om Ukraine. Men er tiden ved at løbe ud?

Situationen omkring Ukraine udvikler sig nærmest time for time.

Ruslands troppeopbygning nær grænsen er øget over de seneste uger, og sideløbende har russerne indledt en stor fælles militærøvelse i Hviderusland og varslet en flådeøvelse i Sortehavet.

Ifølge russerne har de ingen planer om en invasion, men vestlige efterretningstjenester advarer om det modsatte, og at et angreb på Ukraine kan komme når som helst.

Både Ukraine, de vestlige allierede og Rusland giver udtryk for, at de ønsker en diplomatisk løsning på den højspændte situation, og politiske ledere og diplomater rejser på kryds og tværs af landegrænser for at forhandle om fredelig udgang.

Men Rusland ønsker nogle garantier fra NATO, som den vestlige forsvarsalliance ikke er parat til at give.

Så hvor står vi henne lige nu? Er vi kommet tættere på en diplomatisk løsning, eller peger det i retning af en russisk invasion?

TV 2 har spurgt fem eksperter med stor indsigt i Rusland og Ukraine og bedt dem komme med deres vurdering af situationen, som den tegner sig lige nu.

Flemming Splidsboel

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Både den diplomatiske indsats og den militære opbygning er øget, hvilket på én og samme tid har forstærket sandsynligheden for begge scenarier. Det gør det meget svært at læse den nuværende situation, mener Flemming Splidsboel.

- Udgangspunktet er krig, men jeg synes, at vi har set en række indikatorer, der peger i den anden retning. Så jeg er stadig optimist, selvom jeg ikke kan udelukke, at det ender i konflikt, siger han.

Udfordringen er, at selv hvis russerne ønsker sig et forhandlingsforløb, er de nødsaget til at true sig til opmærksomhed, forklarer Splidsboel.

- Det er lidt som en omgang "hvem viger først fra", hvor to biler kører mod hinanden i høj fart. Russerne har sat sig ind i bilen og har sagt til NATO, at hvis ikke I giver os noget, så kører vi.

Claus Mathiesen

Lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine

Ifølge Claus Mathiesen er det værd at bide mærke i, at selvom de russiske kernekrav til NATO ikke er blevet mødt, har de diplomatiske anstrengelser tilsyneladende alligevel bragt noget til bordet, som har været værd at forhandle videre om.

Ender det med en diplomatisk løsning, anser han det som mest realistisk med en aftale om mere tillid og gensidig militær nedtrapning.

- Der er ikke nogen klar indikation på, om der bliver krig eller ej. Det er umådeligt vanskeligt at afgøre. Det kan godt udvikle sig til en lang nervekrig, siger han.

Claus Mathiesen fremhæver 20. februar som en dato, han holder særligt øje med. Her slutter Ruslands store fælles militærøvelse med Hviderusland, hvorefter russerne har lovet at trække sine tropper tilbage fra nabolandet. Samme dag slutter vinter-OL i Kina, som ifølge spekulationer har skubbet de russiske invasionsplaner.

- Jeg ville holde godt øje med, hvad der sker under den øvelse i Hviderusland og i umiddelbar forlængelse af den, siger han.

Jens Worning

Udlandskommentator for Kristeligt Dagblad, partner i Policy Group og tidligere generalkonsul i Sankt Petersborg

Rusland har med sine sikkerhedskrav til NATO formået at fremprovokere en voldsom diplomatisk aktivitet, hvor mange de seneste uger har været i Moskva. Og den opmærksomhed er russerne glade for, påpeger Jens Worning.

- Men det bliver ikke nødvendigvis afgørende. Hvis det diplomatiske spor skal vinde, kan vi komme til at kigge rigtig langt frem og forberede os på en langvarig krise og lang tid med en højspændt situation, siger han.

I stedet hælder Jens Worning mest til, at konflikten ender i en russisk aggression, som enten kan blive større eller mindre. Her tror han mindst på et scenarie med fuld invasion.

- Det er mere sandsynligt med en mindre invasion og nogle konkrete mål. Det kunne være separatist-regionerne i øst, som ikke vil gøre modstand. Russerne ville også nemt kunne indtage hovedstaden Kiev i en kortere periode og skabe en situation, hvor Ukraine står uden politisk ledelse og falder sammen, siger han.

Worning understreger, at der i russisk narrativ aldrig vil være tale om en invasion. En aggression vil skulle kunne forklares med en provokation. Og sådan en vil nemt kunne laves i de østlige regioner, vurderer han.

Lars Bangert Struwe

Ph.d. i historie og generalsekretær i Atlantsammenslutningen

Den tiltagende troppeopbygning fra russisk side og det sideløbende diplomatiske forløb gør, at Lars Bangert Struwe anser sandsynligheden som værende lige stor for henholdsvis invasion og en russisk tilbagetrækning.

- Men jeg er dybt bekymret, og jeg tror, at vi alle skal være bekymrede, siger han.

Generalsekretæren fremhæver, at Vesten over de seneste uger har forsøgt at afskrække Rusland, og at man både fra europæisk og amerikansk side har forsøgt inden for rammerne af NATO at vise russerne, at en invasion vil være en rigtig dårlig ide.

Vælger Rusland alligevel en militær løsning på konflikten, anser Lars Bangert Struwe en fuld invasion som meget lidt sandsynlig.

- Russerne vil efter al sandsynlighed komme nordfra og true hovedstaden Kiev kombineret med en erobring af det sydøstlige Ukraine for at kunne gøre det besatte Krim landfast med Rusland, siger han.

Charlotte Flindt Pedersen

Direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab og cand.mag. i østeuropastudier

Efter at have været meget bekymret for konflikten har den seneste tids diplomatiske indsats, særligt franske Emmanuel Macrons besøg i Moskva, givet mere tro på en diplomatisk løsning.

- Vi hørte for første gang Putin sige, at der var noget interessant at arbejde videre med, og at han virkede tilfreds med, at en vigtig aktør på den europæiske arena kom rigtigt på banen. Det så jeg som et vigtigt signal, siger Charlotte Flindt Pedersen.

Hun understreger, at vi ikke skal være blinde for, at russerne udøver en form for "pistoldiplomati" med deres fremskudte militære tilstedeværelse, der har muliggjort en invasion af Ukraine. Men det er også en situation, som vil kunne opstå igen.

Derfor er det afgørende, at man ikke bare finder en diplomatisk løsning, som kan nedtrappe de nuværende spændinger, men en løsning med muligheder og fælles interesser, som vil føre til varig dialog.

- Vi skal huske, at det har været et grundlæggende behov hos de russiske magthavere at få løst de her sikkerhedsbekymringer helt tilbage fra afslutningen på Den Kolde Krig. De har bare ikke haft styrken til at gøre noget ved det før nu, siger Charlotte Flindt Pedersen.