Dansk-tysk frokostmøde: Sanktioner er planlagt, men bør ikke afsløres endnu
En ting var vigtigere end alt andet for den danske statsminister og den tyske forbundskansler: At Vesten står tæt sammen overfor Rusland.
Tyskland vil stadig ikke melde ud, om gasledningen Nord Stream 2, der løber fra Rusland til Tyskland tæt forbi Bornholm, skal rammes af vestlige sanktioner, hvis Rusland indleder en invasion af Ukraine.
Onsdag mødtes statsminister Mette Frederiksen til frokostmøde med den tyske forbundskansler Olaf Scholz i Berlin, og de var enige om, at det ikke tjener noget formål at afsløre de planlagte sanktioner på forhånd.
På et fælles pressemøde efter frokosten talte de begge om vigtigheden af, at alle vestlige reaktioner overfor Rusland blev koordineret meget præcist.
Og det bliver der arbejdet intenst med, forsikrede den tyske forbundskansler.
Men, ligesom da han for få dage siden holdt et fælles pressemøde med den amerikanske præsident Joe Biden, så tog han heller ikke onsdag ordet ”North Stream 2” i sin mund.
Og den tilbageholdenhed fik fuld opbakning fra Mette Frederiksen.
- Vi kommer ikke til at gå i detaljer med, hvad det er for sanktioner, der forberedes. Det er med god grund, vi ikke deler det, sagde hun.
Militære leverancer
Det var første gang, de to europæiske socialdemokrater mødtes i deres egenskab af statsledere, og de var enige om at sende et stærkt signal om sammenhold, både i EU og i NATO.
Der er dog nuanceforskelle i de to regeringers holdning til, hvordan man bedst støtter Ukraine.
Tyskland har principielle, politiske forbehold overfor at levere dræbende militærudstyr og vil hellere støtte Ukraine med andre former for økonomisk eller praktisk hjælp.
Det førte i slutningen af januar til, at Tyskland blev internationalt gjort til grin, da man tilbød at levere 5.000 militærhjelme til Ukraine.
Det var dog et bidrag, som Ukraine havde brug for og pænt takkede ja til – og Tyskland har efterfølgende mindet om, at man faktisk er den økonomisk tungeste bidragsyder til Ukraine.
Danmark har derimod erklæret sig parat til at levere militært udstyr til Ukraine. Onsdag kom det dog frem, at Danmark havde opgivet at levere et antal Stinger-missiler, som Ukraine havde efterspurgt.
Forklaringen var, at Stinger-missilerne blev udfaset i Danmark allerede i 2009 og har ligget på lager siden. Derfor tør det danske militær ikke stå inde for, at de stadig er funktionsdygtige.
Men på dagens pressemøde i Berlin understregede Mette Frederiksen, at det ikke betyder, at andre leveringer af militært udstyr dermed er udelukket.
- Vi har ikke fra vores side en principiel modstand i forhold til at hjælpe militært i forhold til kapaciteter. Der er nogle konkrete forespørgsler fra Ukraine, som vi ikke direkte kan være behjælpelige med, men vi arbejder videre, forklarede hun.
Konkret nævnte hun, at Danmark har en kapacitet på cyberområdet, der kan hjælpe Ukraine.