Eksperter om skærpet beredskab: Det er første tegn på, at Danmark anerkender krisen
Danmarks oprustning er opsigtsvækkende og et udtryk for, at truslen fra Rusland tages alvorligt.
Danmarks skærpelse af vores militære beredskab er et usædvanligt træk og et signal om, at Danmark nu tager truslen fra Rusland seriøst.
Det vurderer flere danske eksperter.
Danmark samler 700-800 soldater på kasernen i Slagelse for at indgå i den danske kampbataljon, der er tilmeldt NATO's beredskab. Bataljonen skal fremover være klar til at rykke ud på mellem en og fem dage, ligesom de "nødvendige lagre vil blive opbygget".
Derudover udstationeres to danske F-16-fly på Bornholm, "hvis det vurderes operativt nødvendigt". Kampflyene skal kunne bruges i afvisningsberedskabet omkring Østersøen, hvor russiske fly tidligere har været inde i eller meget tæt på dansk luftrum.
Ifølge professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet er den danske militære oprustning opsigtsvækkende.
- Det er meget usædvanligt og udtryk for, at regeringen og Forsvaret ser med stor alvor på, hvad der sker i det østlige Europa. Jeg kan ikke mindes, at en dansk militær enhed er blevet sat i det beredskab siden afslutningen af Den Kolde Krig, siger Mikkel Vedby Rasmussen til Ritzau.
Han ser skærpelsen af beredskabet som udtryk for, at NATO har bedt medlemslandene gøre en hurtig reaktionsstyrke klar.
Analytiker: Danmark anerkender truslen
Jeppe Plenge Trautner er i mangeårig forsker i krigsteori ved Forsvarsakademiet. I dag er han ekstern lektor ved Aalborg Universitet og konsulent i den militære konsulentvirksomhed Baltap Associates.
Han anser det øgede beredskab som en indikator på, at Danmark nu for første gang tager truslen fra Rusland seriøst. Hans analyse er, at Danmark tidligere har betragtet truslen fra russerne som symbolsk "raslen med sablen."
Vores nabolande i Skandinavien og Baltikum har ifølge Jeppe Plenge Trautner oprustet siden 2014, hvor Rusland annekterede Krim-halvøen.
- Det her er det første gryende anerkendelse af, at det her også berører os i Danmark. Vi har ikke en ukrainsk krise, det er en NATO-krise. Når Rusland presser og måske går i krig med Ukraine, handler det ikke kun om Ukraine, men også om at sende en besked til NATO og resten af verden om, at "I kan ikke beskytte jeres venner".
Han betegner dog ikke skærpelsen af vores militære styrke som en egentlig oprustning, men som at Danmark nu tager "det lidt vi har", og sætter det i højere beredskab.
Han mener, at grundet Danmarks geografi, så er det vigtigt skridt, Danmark tager.
- I modsætning til vores egen selvopfattelse, hvor vi ser os selv som militært små og ligegyldige, så er vi et nøgleland i forhold til at Nato kan beskytte de baltiske lande, siger Jeppe Plenge Trautner.
Det danske forsvar er "symbolsk"
Selvom et skærpet beredskab og udtryk som "militær oprustning" kan give mindelser om Den Kolde Krig, er der ifølge militærhistoriker og pensioneret brigadegeneral Michael Clemmesen stor forskel på ambitionsniveauet i det danske forsvar dengang og nu.
Han mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er noget ved det danske forsvar, der ville kunne få Rusland til at "ryste i bukserne".
- Vi har kun mulighed for at gøre noget symbolsk her og der, og vi har ikke noget reelt beredskab - udover når det kommer til søterritoriet og vores F-16-fly, siger Michael Clemmensen til TV 2.
Danmarks muligheder for at forberede sig på den nuværende situation ved Ukraines grænse har dog været begrænsede, understreger Michael Clemmesen.
- Der er ikke nogen, der har forudset det ultimatum, som vi fik fra Rusland, siger han med henvisning til den række krav, stormagten fremsatte Vesten i december.
Kravene blev fremsat i to aftaleudkast 17. december - ét med otte punkter til USA og ét med ni punkter til NATO – og skal ifølge Rusland opfyldes, hvis den højspændte situation omkring Ukraine skal afvæbnes.