Konflikten om Ukraine

Dette våben ødelagde 85 kampvogne og vandt en krig i 2020 – nu giver det Ukraine håb

Tyrkiske droner ødelagde russiskproducerede kampvogne i hobetal og var afgørende i krigen mellem Armenien og Aserbajdsjan. Nu flyver de over Ukraine.

En lille blå firkant omsluttede den tunge kanon i det østlige Ukraine.

Fire streger i sigtekornet på en drone højt oppe i luften, som de russiske separatister nede ved kanonen ikke lagde mærke til.

Sådan en bevæbning til Ukraines militær risikerer at destabilisere situationen

Dmitrij Peskov, talsmand for Ruslands præsident

Mændene var ved at gøre våbnet klar til at skyde, men de nåede aldrig at fyre det af.

Pludselig blev de ramt af en eksplosion og indhyllet i en røgsky, mens der lød et enormt brag.

To mænd overlevede og spurtede få sekunder efter væk fra det rygende metalvrag, som kort inden havde været en 122 millimeter kanon fra Rusland.

Episoden kunne ligne et luftangreb som så mange andre under borgerkrigen i det østlige Ukraine.

Men det var det ikke.

Droneangrebet 26. oktober 2021 var nemlig det allerførste, hvor Ukraines hær benyttede en helt ny type drone, der er købt i Tyrkiet.

Blot få timer efter ødelæggelsen af oprørernes russiskproducerede kanon pralede Ukraines hær af sejren og lagde optagelserne fra dronens indbyggede kamera op på Facebook.

Vrede i Moskva

Nu kunne man måske tro, at en enkelt bombe fra en enkelt drone ikke ville give genlyd ret langt væk.

Men ekkoet nåede helt til Moskva.

Rusland støtter oprørerne på jorden i det østlige Ukraine, og Dmitri Peskov, der er talsmand for Ruslands præsident, Vladimir Putin, beskyldte Tyrkiet for at gøre konflikten værre.

- Levering af sådan en bevæbning til Ukraines militær risikerer at destabilisere situationen, sagde talsmanden.

Hvis han mente, at de tyrkiske droner kan ændre magtforholdet på slagmarken, havde han givetvis ret.

De tyrkiske TB2 Bayraktar-droner har nemlig allerede været brugt i rigtig mange kamphandlinger, hvor russiskproducerede våben er gået op i røg.

Dronekrigen

I september 2020 udbrød der krig mellem de to lande Armenien og Aserbajdsjan.

Rusland og Armenien er begge medlemmer af forsvarsalliancen CSTO, og Armenien havde købt størstedelen af sine våben i Rusland.

Diktaturstaten Aserbajdsjan er på venskabelig fod med Tyrkiet, der i juni 2020 havde solgt en mængde nye TB2 Bayraktar-droner til Aserbajdsjans militær.

Tyrkiets Bayraktar-droner spillede en stor rolle i vores sejr

Emin Amrullayev, undervisningsminister i Aserbajdsjan

Da krigen brød ud i september, viste dronerne sig at være ekstremt effektive mod Armeniens hær, og myndighederne i Aserbajdsjan gjorde ikke nogen hemmelighed ud af det.

Video efter video af armenske kampvogne, der blev forvandlet til skrot, mens deres besætninger brændte op, blev lagt ud på de sociale medier.

Rigtig mange af dem havde en blå, gul eller grøn firkant som sigtekorn og kan identificeres som billeder fra de tyrkiske droner.

Kampvogn rammes af drone.
Kampvogn rammes af drone.
Kampvogn rammes af drone.
Kampvogn rammes af drone.
Kampvogn rammes af drone.
Kampvogn rammes af drone.

De mange videoer er blevet registreret og katalogiseret af en gruppe våbeninteresserede internetbrugere i researchkollektivet Oryx, der i løbet af de seneste år har skabt et uhyre detaljeret billede af kamphandlingerne i 2020.

Ifølge opgørelsen fra Oryx blev 86 af de 140 kampvogne, som Aserbajdsjan ødelagde under krigen, ofre for de tyrkiske droner.

Samme skæbne overgik 447 andre af Armeniens køretøjer og våbensystemer.

Vidundervåbnet

Efter krigen har styret i Aserbajdsjan gentagne gange hyldet dronerne.

- Krig i det 21. århundrede er en krig om teknologi. Tyrkiets Bayraktar-droner spillede en stor rolle i vores sejr, sagde Aserbajdsjans undervisningsminister, Emin Amrullayev, for eksempel under et besøg i Tyrkiet i efteråret 2021.

De tyrkiske droners overlegenhed er også blevet bemærket i militærkredse over hele verden.

Ifølge tænketanken Center for Strategic and International Studies er det rigtigt nok, at de spillede en afgørende rolle i konflikten.

Blandt andet fordi droner er billigere end kampvogne, og fordi de kan operere langt bag frontlinjen, hvor de i samarbejde med fly og kanoner på jorden kan finde og ødelægge vigtige mål.

Nu håber regeringen i Ukraine så, at dronerne kan hjælpe landets hær, hvis den store russiske styrke, der er opmarcheret langs Ukraines grænse, iværksætter en invasion.

Torsdag 3. februar 2022 var Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, på besøg i Ukraines hovedstad, Kiev. Her indgik han en aftale med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, om at give Ukraine lov til at bygge Bayraktar-dronerne på fabrikker nær Kiev.

- Dette er ny teknologi, nye arbejdspladser, og det øger Ukraines evner til at forsvare sig selv, sagde Zelenskij efter mødet med sin tyrkiske kollega.

Ukraine begyndte at købe droner i Tyrkiet i 2019, og præcis hvor mange, landet råder over og har til hensigt at bygge, er ikke oplyst. Avisen Wall Street Journal forsøgte at finde ud af det efter mødet, men hverken talspersoner for Ukraine eller Tyrkiet vil oplyse et tal.

Tyrkiet er medlem af forsvarsalliancen NATO, som Rusland helst vil have til at holde sig langt væk fra Ukraine, og salget af droner har da også for længst medført reaktioner fra Moskva.

Tyrkisk diplomati

I december ringede Ruslands præsident, Vladimir Putin, for eksempel direkte til Tyrkiets præsident Erdogan for at beklage sig.

Ifølge en udskrift af opkaldet kaldte Putin salget af droner en "provokerende" og "destruktiv" aktivitet.

I de seneste år har Tyrkiets præsident ellers været en af de ledere i NATO, som har haft det bedste forhold til Vladimir Putin.

Tyrkerne købte for eksempel avancerede luftforsvarsmissiler fra Rusland i 2017, hvilket fik USA til at indføre sanktioner mod tyrkernes våbenindustri.

Dengang fik USA's vrede ikke tyrkerne til at ændre mening, og det vil heller ikke ske, hvis russerne bliver vrede. Det siger Fahrettin Altun, der er pressetalsmand for den tyrkiske præsident, til Bloomberg.

- Vi underskriver ikke samarbejdsaftaler for at angribe andre lande. Rusland er et af de lande, som bør vide det, siger han.

Ifølge en opgørelse fra mediet er Tyrkiets samhandel med Ukraine næsten fordoblet de seneste år.

Om dronerne vil være et effektivt værn mod Rusland i tilfælde af en invasion, har vi endnu til gode at se.

Ifølge tænketanken Center for Strategic and International Studies (CSIS) er det ikke sikkert, at de kan spille en afgørende rolle endnu en gang.

- Selv om dronerne spillede en stor rolle i konflikten, skal man ikke overdrive deres formåen. Disse platforme er meget sårbare over for luftforsvar, der er designet til at modstå dem. Forsvarssystemer, Armenien ikke havde i tilstrækkeligt antal, skriver CSIS i en analyse af krigen mellem Armenien og Aserbajdsjan.

Samtidig skriver tænketankens eksperter, at nye våben lynhurtigt kan gøre dronerne forældede.

- Større magter som USA, Kina og Rusland er i færd med at udvikle deres egne modforanstaltninger, lyder det i analysen.