Konflikten om Ukraine

Putins plan for Ukraine tog fart, da nabolandet satte hans nære ven ud af spillet

Ukraine har sat Vladimir Putins mand i Kiev ud af spil. Det har sat Putin under pres for at finde andre måder at opnå indflydelse i nabolandet.

De seneste måneder har Rusland ufortrødent fortsat sin opbygning af tropper og militært udstyr tæt ved den ukrainske grænse.

Men det står ikke klart, hvorfor det sker netop nu.

Krigen i Østukraine, hvor Rusland støtter separatisters kamp for løsrivelse, har efterhånden stået på i otte år. Og så vidt vides er der ingen konkrete planer om et forestående ukrainsk medlemskab af NATO, som kunne have fået den russiske præsident, Vladimir Putin, til at reagere.

Så hvorfor vælge at eskalere konflikten nu?

En del af svaret er formodentlig en mand ved navn Viktor Medvedtjuk.

En 67-årig ukrainsk oppositionspolitiker, rigmand og mediemogul. Og nå ja, en nær ven af Vladimir Putin.

De to mænds forhold strækker sig mere end 20 år tilbage i tiden, og de er så tætte, at de ifølge Time Magazine har holdt ferier sammen. Putin er sågar gudfar til Medvedtjuks datter.

Ukraineren og russeren deler også syn på vigtigheden af de tætte historiske bånd mellem deres lande, og derfor har Medvedtjuk ligeledes været en vigtig politisk allieret for Vladimir Putin.

Men i februar sidste år skete der noget.

Straffet af Ukraine

Først underskrev den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, 3. februar 2021 et dekret, der lukkede tre pro-russiske tv-kanaler, som var kontrolleret af Viktor Medvedtjuk.

Begrundelsen var, at kanalerne blev anset som russisk propaganda og misinformation.

Der foregår en tydelig udrensning

Vladimir Putin, russisk præsident

To uger senere, 19. februar, indførte Ukraine sanktioner mod Medvedtjuk, hans familie og en række personer og virksomheder med forbindelse til politikeren.

- Det er politisk undertrykkelse. Alle mine bankkonti er frosset. Jeg kan ikke administrere mine aktiver. Jeg kan ikke engang betale mine regninger, fortalte en frustreret Medvedtjuk til Time.

Indgrebene fik ros fra USA, der selv har pålagt sanktioner mod Medvedtjuk siden 2014, mens de medførte kritik fra Rusland.

Mindre end to dage senere annoncerede det russiske forsvarsministerium på sin hjemmeside, at 3000 faldskærmstropper i marts ville blive udsendt til to store militærøvelser ikke langt fra Ukraines grænser.

De skulle vise sig at blive de første soldater i den militære opbygning, som siden er mangedoblet og i dag anslås at tælle flere end 100.000 russiske tropper nord, vest og syd for Ukraine.

Bekymret Putin

Viktor Medvedtjuks problemer var dog langt fra overstået.

13. maj 2021 blev han ifølge nyhedsbureauet Reuters anklaget for forræderi, og en ukrainsk domstol satte ham i husarrest, mens sagen blev efterforsket. Det betød, at han skulle bære elektronisk fodlænke, udlevere sit pas, og at politi blev sat til at vogte ved hans hjem.

Den russiske regering mistænkte ifølge nyhedsbureauet Tass sagen for at være en "politisk heksejagt", og Vladimir Putin udtalte den efterfølgende dag bekymring over det, han betegnede som antirussiske tendenser.

- Der foregår en tydelig udrensning i det politiske rum. Nationale medier bliver lukket. Og vores vestlige partnere reagerer ikke – for ikke at sige, at de ligefrem støtter det, sagde Putin.

Siden blev Medvedtjuks husarrest forlænget ad flere gange, og i oktober blev der oveni tilføjet nye anklager mod ham om finansiering af de russisk-støttede separatister i det østlige Ukraine.

Rusland får enten sin indflydelse på fredelig vis, eller de får den ved brug af magt

Oleg Voloshyn, pro-russisk politiker fra Ukraine

Omtrent samme tidspunkt kom der fornyet fart i den russiske troppeopbygning nær grænsen.

Har skubbet til aggressioner

At bortforklare de russiske militære aggressioner mod Ukraine alene med Viktor Medvedtjuk vil være at forsimple den langvarige konflikt mellem de to lande.

Men sagerne mod ham er en del af forståelsen af, hvorfor konflikten er blusset op det seneste år, vurderer Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine.

- Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Udover at være en politisk figur er han en personlig ven, og det føjer et yderligere lag til, siger han.

Den danske ekspert peger desuden på sidste års udvidelse af den ukrainske sproglov, som har gjort det mere besværligt at være russisktalende i landet, og sammenbruddet i forhandlingerne om Østukraine, hvor Ukraine ikke har i sinde at opfylde et krav om at give de selvbestaltede republikker særstatus.

- Jeg vil vurdere, at de tre ting til sammen har skubbet til Ruslands øgede aggression over for Ukraine. Hvis russerne ikke har følt, at de kom nogen vegne ad det politiske spor, vil det kunne motivere til et stort militært pres, selvom det er mere risikabelt, siger Claus Mathiesen.

Vejen til indflydelse

Viktor Medvedtjuk har siden 2018 stået i spidsen for det pro-russiske parti Oppositionsplatform - For Liv. De har siden valget i 2019 været det største parti i oppositionen til præsident Zelenskijs regering.

- Millioner af borgere stemte på os. Putin gav mig et løfte om at beskytte dem, har Medvedtjuk sagt til Time.

I et essay på den russiske regerings hjemmeside beskrev Vladimir Putin i juli sidste år russere og ukrainere som ét folk bundet sammen af deres fælles historie og sprog.

For den russiske præsident var vennen Medvedtjuk i rollen som de facto oppositionsleder derfor den bedste mulighed for politisk at påvirke Ukraine i en mere russiskvenlig retning.

Ifølge Time har ukraineren de seneste år haft en helt unik adgang til Putin.

For et år siden lå Oppositionsplatform - For Liv ifølge meningsmålinger til at blive det største parti i Ukraine, men med lukningen af de pro-russiske tv-kanaler og husarresten til Medvedtjuk har han reelt været sat ud af spillet, og siden har opbakningen til partiet været faldende.

En fremtrædende partifælle, Oleg Voloshyn, har til Time fortalt, at partiet ingen intentioner har om at overtage magten i Ukraine med militærmagt.

Men med Medvedtjuk sat ud af spillet og den faldende opbakning til hans parti, er der ikke længere en klar vej for Kreml til politisk indflydelse i Ukraine, og det kan friste Putin til at finde andre veje, mener Voloshyn.

- Rusland får enten sin indflydelse på fredelig vis, eller de får den ved brug af magt, siger han.

Plan om marionetregering?

I takt med den russiske troppeopbygning nær Ukraine, er frygten for en invasion taget til blandt vestlige regeringer.

Rusland afviser spekulationen, men har fremsat en række krav til sikkerhedsgarantier fra USA og NATO, herunder at Ukraine aldrig må blive en del af den vestlige forsvarsalliance.

I januar offentliggjorde det britiske udenrigsministerium oplysninger fra landets efterretningstjeneste om, at Ruslands plan er, at få udskiftet den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, med en mere russiskvenlig efterfølger.

Det skulle ifølge de britiske oplysninger være oppositionspolitikeren Yevhen Murayev, som russerne har i tankerne.

Både Rusland og Murayev afviste anklagerne, og den ukrainske politiske analytiker Volodomy Fesenko anså da også Murayev som en mærkværdig kandidat.

- Murayev er trods sin store pro-russiskhed ikke en figur, som er særlig tæt på Kreml, og slet ikke sammenlignet med Medvedtjuk, skrev analytikeren på Facebook.

Skulle Vladimir Putin spekulere i at indsætte en russiskvenlig marionetregering i Ukraine, peger pilen da også mere oplagt i retning af den gamle ven, vurderer Claus Mathiesen, der som forsvarsattaché i Ukraine selv har mødt Medvedtjuk.

- Det er i hans omgangskreds, man vil skulle finde en person til at fungere som en slags marionet, siger han.

Medvedtjuk tvivler på invasion

Endnu kender ingen Vladimir Putins planer. Men udadtil giver han fortsat udtryk for, at Rusland ønsker en fredelig løsning på konflikten om Ukraine.

Viktor Medvedtjuk sidder fortsat i husarrest, som senest er blevet forlænget til 10. marts.

Det har ifølge Radio Free Europe fået hans støtter til at kalde indespærringen for ulovlig, da før-retslig husarrest ikke må overstige seks måneder, og Medvedtjuks vil nu nå op på mindst ti måneder.

Fra sin husarrest gav oppositionspolitikeren i sidste uge et interview til tv-stationen UkrLive TV, hvor han ifølge Tass gav sin vurdering af truslen om en russisk invasion.

- Spændingerne stiger som følge af russiske tropper, der angiveligt skulle planlægge at invadere Ukraine. Undskyld mig, men hvis muligheden eksisterer i Zelenskijs og hans inderkreds' fantasi, og hvis det er så farligt, som de beskriver det for vores medborgere, så burde de gøre noget, sagde Medvedtjuk.

- Jeg tror personligt ikke på en invasion, understregede han.