NATO vil have russiske tropper ud af tre lande, viser lækkede svar
Avis har offentliggjort USA og NATO's svar til Rusland. Det giver os et nyt indblik i forhandlingerne mellem parterne.
Vesten er klar til at tilbyde Rusland en gensidig nedrustning og mere gennemsigtighed i NATO's forsvar, men stiller også en række klare modkrav.
Det fremgår af dokumenter, som den spanske avis El País onsdag offentliggjorde.
Ifølge avisen er der tale om lækkede kopier af de skriftlige svar, som USA og NATO i sidste uge afleverede til Rusland, efter russerne havde stillet krav til en række sikkerhedsgarantier.
Rusland udtalte efterfølgende, at centrale russiske krav ikke var blevet imødekommet. Men de vestlige landes svar har indtil nu været holdt hemmelige.
Kilden til de lækkede dokumenter er ukendt, og TV 2 har ikke selv kunnet dokumentere ægtheden af dokumenterne. Men en unavngiven russisk diplomat bekræfter over for det russiske nyhedsbureau RIA Novosti deres autenticitet.
Heller ikke talsmanden for det amerikanske forsvarsministerium, John Kirby, synes at bestride ægtheden af det lækkede svar:
- Vi har ikke offentliggjort det her dokument, men nu hvor det er ude, bekræfter det over for hele verden det, som vi hele tiden har sagt. NATO og dets partnere er indstillet på konstruktivt og seriøst diplomati, sagde Kirby på et pressemøde onsdag aften.
Med lækket af dokumenterne kan omverdenen have fået et væsentligt indblik i, hvad der i øjeblikket er på spil bag de lukkede døre i forhandlingerne mellem Vesten og Rusland.
Lyn-analyse
Vi skal selvfølgelig være ekstra forsigtige i en krisesituation med at tro på det, der bliver lækket. Mange kan have en interesse i at fordreje sandheden lige nu. Men ser man på indholdet af dokumenterne, svarer det stort set til, hvad der også offentligt er blevet udtrykt fra både NATO's og USA's side.
Tilbyder kontrol af missilforsvar
De offentliggjorte papirer bekræfter, at både USA og NATO afviser Ruslands krav om, at NATO skal opgive al militær tilstedeværelse i Østeuropa, og at Ukraine aldrig må optages i forsvarsalliancen.
De er dog villige til at forhandle om gensidig nedrustning og nye tiltag, der skal styrke tilliden mellem parterne.
Den største forskel på USA's og NATO's svar er, at amerikanerne også udtrykker vilje til at diskutere princippet om ikke at styrke sin egen sikkerhed på bekostning af andre staters sikkerhed.
Netop dette punkt er helt centralt for russerne i konflikten, og de har efterfølgende bedt USA om at uddybe sit svar for at afklare, om der er grundlag for at forhandle videre.
USA er ifølge de lækkede svar også villig til at tilbyde Rusland adgang til at inspicere NATO's missilforsvar i Europa, så russerne kan bekræfte, at der på baserne i Rumænien og Polen ikke er Tomahawk-missiler, der kan ramme Rusland.
Til gengæld vil USA tilbydes en lignende kontrol af to valgfri missilbaser i Rusland.
Lyn-analyse
NATO har flere gange udtrykt, at man gerne vil være med til at sørge for en mere gensidig tryghed med en større transparens omkring militærøvelser, og at man ønsker at få liv i de traktater, der skal sikre nedrustning i stedet for oprustning – både på det nukleare område og det konventionelle. Problemet er bare, at det ifølge russerne ikke er nok til en nedtrapning af konflikten. Putin ønsker sikkerhed for, at NATO aldrig udvider sig mere mod øst, og den indrømmelse kommer NATO aldrig til at levere.
Omstridte regioner i fokus
NATO stiller også modkrav til Rusland i sit svar. Den vestlige alliance ønsker blandt andet, at "Rusland trækker styrker tilbage fra Ukraine, Georgien og Republikken Moldova, hvor de er indsat uden værtsnationernes samtykke".
Kravet må formodes at henvise til fire omstridte regioner:
Russiske soldater har været indsat på Krim-halvøen siden 2014, hvor Rusland annekterede den fra Ukraine.
I 2008 invaderede Rusland de to georgiske regioner Abkhasien og Sydossetien, som har erklæret sig som selvstændige stater, og fortrængte de georgiske styrker.
Den russiske militære tilstedeværelse i Transnistrien strækker sig tilbage til 1992, hvor de trådte ind på separatisternes side. Moldova anerkender ikke løsrivelsen.
NATO vil ikke kommentere læk
Modsat USA har NATO ifølge nyhedsbureauet AP ikke villet kommentere det påståede læk.
Men de offentliggjorte dokumenter synes at afspejle de udtalelser, som generalsekretær Jens Stoltenberg kom med, da han i sidste uge redegjorde for alliancens holdning til de russiske krav.
Tirsdag drøftede Ruslands og USA's udenrigsministre Vestens svar på de russiske krav.
På et pressemøde i Moskva samme dag beskyldte den russiske præsident, Vladimir Putin, Vesten for at ignorere fundamentale russiske interesser.