Her er aftalen, som ifølge Rusland beviser, at de har ret
Ifølge Rusland har vestlige regeringer længe forbrudt sig mod et centralt princip, som de selv var med til at aftale.
Den aktuelle konflikt om Ukraine handler i al sin enkelthed om, at russerne vil have Vesten til at respektere en aftale fra 1999.
Det fortalte den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, tirsdag til pressen.
Nærmere bestemt henviser russeren til en erklæring, der i 1999 blev underskrevet af sikkerhedsorganisationen OSCE's medlemmer under et topmøde i Istanbul.
Erklæringen siger godt nok, at lande skal have friheden til selv at vælge sine sikkerhedsarrangementer og alliancer, som er et af Vestens vigtigste argumenter over for Rusland.
Men den siger også, at "alle deltagende stater har en lige ret til sikkerhed", og at landene "ikke må styrke deres egen sikkerhed på bekostning af andre staters sikkerhed".
Det er netop dette, som Rusland beskylder Vesten for at have gjort med udvidelsen af NATO mod øst siden afslutningen på Den Kolde Krig.
- Vores vestlige kolleger forsøger simpelthen ikke blot at ignorere, men at lade dette nøgleprincip i international ret, som er aftalt i det euro-atlantiske rum, gå i glemslen, sagde Lavrov ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Har skrevet til vestlige lande
Den russiske udenrigsministers udtalelser faldt i forlængelse af et telefonmøde med hans amerikanske kollega, Antony Blinken.
Over for pressen gjorde Lavrov det klart, at han havde fortalt Blinken, at Rusland ikke ville opgive sin sag.
- Vi vil insistere på en ærlig samtale og en ærlig forklaring på, hvorfor Vesten ikke ønsker at opfylde sine forpligtelser eller kun ønsker at opfylde dem selektivt til sin egen fordel, sagde russeren.
Ifølge Lavrov accepterede Antony Blinken under deres samtale tirsdag, at der er behov for videre diskussioner om dette spørgsmål.
Allerede i fredags fortalte Sergej Lavrov i et interview med russisk radio, at han ville skrive til de vestlige regeringer og afkræve svar på, hvordan de har tænkt sig at overholde de aftalte principper fra 1999.
Putin: Russiske interesser blev ignoreret
NATO's udvidelse i Østeuropa og frygten for, at nabolandet Ukraine kan blive næste medlem af den vestlige forsvarsalliance, er af russerne blevet brugt som begrundelse for de aktuelle spændinger i regionen, hvor Vesten omvendt mistænker Rusland for at planlægge en invasion af Ukraine.
I december fremsatte russerne krav til USA og NATO om en række sikkerhedsgarantier, de ønskede opfyldt, hvis konflikten skulle afvæbnes.
Men da NATO såvel som USA i sidste uge leverede et skriftligt svar tilbage til Rusland, var de mest centrale krav ikke blevet imødekommet.
- Fundamentale russiske interesser er blevet ignoreret. Vi har ikke set tilstrækkelig overvejelse af vores tre hovedkrav, sagde præsident Vladimir Putin tirsdag på et pressemøde i Moskva.
Rusland ønsker en garanti for, at nabolandene Ukraine og Georgien ikke optages i NATO, at alliancen trækker sine styrker ud af Baltikum og Østeuropa, og at NATO ikke opstiller angrebsvåben i nærheden af russisk territorium.
Lyn-analyse
Argumentet fra russernes side er simpelthen, at der er skrevet under på, at ethvert land i OSCE har lov til at lave forsvarsalliancer med dem, man ønsker, men på den betingelse, at et tredjeland ikke føler sig truet. Og det er her, at russerne siger, at hvis det kommer så vidt, at NATO indlemmer Ukraine, begynder Rusland at frygte for sin sikkerhed, hvilket vil være et brud på aftalen. Det har russerne nu i flere dage forsøgt at få igennem til Vesten, og jeg tror også, at det er det spor, Putin vil gå videre med.
- Når USA og NATO ignorerer vores interesser, fører det til staters ret til frit at vælge, hvordan de sørger for deres sikkerhed, fastslog Putin.
Tilliden skal styrkes
For Rusland har det ført til, at anslået 100.000 russiske tropper er blevet opmarcheret tæt ved grænsen til Ukraine.
Russerne fastholder, at der ingen planer er om en invasion af nabolandet, og at den omfattende militære tilstedeværelse alene handler om at forsvare egne interesserer.
Vesten har truet russerne med historisk hårde sanktioner, hvis en invasion finder sted.
Det gentog Antony Blinken i tirsdagens samtale med Sergej Lavrov, hvor amerikaneren også gentog USA's støtte til Ukraines suverænitet og alle landes ret til selv at vælge sine alliancer. Det oplyser det amerikanske udenrigsministerium.
Mens NATO og USA har afvist at imødekomme de tre russiske hovedkrav, udtrykte de i deres svar til Rusland villighed til at have en dialog om våbenkontrol og nye tiltag, der skal styrke tilliden mellem parterne.
Både Rusland og Vesten udtrykker fortsat håb om at finde en fredelig løsning gennem forhandlinger.