Konflikten om Ukraine

Nu svarer Putin på Vestens udspil: - Vores fundamentale interesser er ignoreret

Ifølge den russiske præsident er hans land nu i sin gode ret til frit at vælge, hvordan man sørger for sikkerheden.

Efter en lille uges betænkningstid har Ruslands præsident Vladimir Putin nu for første gang kommenteret USA og NATO’s svar på de russiske sikkerhedsbekymringer vedrørende Ukraine.

Det skete tirsdag aften efter et møde med Ungarns premierminister Viktor Orbán i Moskva.

- Det står allerede klart, at fundamentale russiske interesser er blevet ignoreret. Vi har ikke set tilstrækkelig overvejelse af vores tre hovedkrav, sagde Putin på et pressemøde.

Rusland har fremsat i alt 17 krav til USA og NATO, som man ønsker opfyldt, hvis den højspændte situation omkring Ukraine skal afvæbnes.

De russiske krav

Et af hovedkravene er, at planerne om at optage Ukraine og Georgien i NATO bliver droppet. Russerne mener, det vil true deres sikkerhed, hvis landene optages i den vestlige forsvarsalliance.

Desuden kræver Rusland, at NATO trækker sine styrker ud af de tidligere sovjetrepublikker Estland, Letland og Litauen samt Polen, Tjekkiet og Rumænien. Lande, der var en del af sovjetblokken, og som nu er en del af den vestlige forsvarsalliance.

Putins tredje hovedkrav er, at NATO ikke må opstille angrebsvåben i nærheden af russisk territorium.

- Når USA og NATO ignorerer vores interesser, leder det til staters rettighed til frit at vælge, hvordan de sørger for deres sikkerhed, lød det tirsdag aften fra Putin.

Blinken og Lavrov i dialog

Tidligere tirsdag talte den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken i telefon med sin russiske modpart, Sergei Lavrov.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters krævede Blinken, at Rusland deeskalerer situationen i Ukraine ”omgående”.

Blinken tilføjede, at enhver invasion af Ukraine vil blive besvaret omgående, og opfordrede Rusland til at finde en diplomatisk løsning.

Massiv mødeaktivitet

Der er massiv mødeaktivitet om situationen i Ukraine disse dage. I Ukraines hovedstad Kiev mødtes den britiske premierminister Boris Johnson og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij.

Efter mødet sagde Johnson, at Storbritannien har forberedt en række sanktioner, der vil træde i kraft, hvis Rusland fortsætter aggressionen over for Ukraine.

- Vi er ved at klargøre en sanktionspakke samt andre tiltag, der aktiveres det øjeblik, den første russiske støvletå bevæger sig længere ind på ukrainsk territorie, lød det fra Boris Johnson.

- Vi har ikke forberedt alt det her som en fjendtlig handling over for Rusland, men for at vise, at vi altid vil kæmpe for frihed, demokrati og ukrainsk suverænitet, når den trues af aggression.

Den britiske premierminister Boris Johnson og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij har i dag holdt møde om situationen ved Ukraines grænse. Video: David Buch

Rusland afviser planer om invasion

Rusland har de seneste måneder mobiliseret flere end 100.000 soldater tæt på den ukrainske grænse, hvilket har skabt frygt i Vesten for en invasion.

Flere vestlige lande har meldt ud, at de vil sende tropper til NATO-områdets østlige grænse for at støtte Ukraine. Også Danmark er klar til at støtte - dog ikke med soldater, men med våben og andet militært udstyr, lød det mandag fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Rusland har gentagne gange afvist, at landet har til hensigt at invadere Ukraine. Men med den fortsatte mobilisering af russiske tropper ved grænsen til Ukraine, tvivler Vesten på Putins reelle hensigt.

Senest er 5000 russiske tropper ankommet til Ruslands nære allierede, Hviderusland, der grænser op til det nordlige Ukraine. Ifølge Ruslands FN-ambassadør, Vassilij Nebenzia, er de russiske soldater i Hviderusland for at deltage i en fælles militærøvelse.