Coronavirus

Kina har stoppet for handlen med vilde dyr som mad – men nu er et nyt sort marked opstået

Kina har siden pandemiens start sat en stopper for handlen med vilde dyr, men de kontroversielle vådmarkeder findes stadig overalt i Kina og Asien.

Det var måske her, det hele startede - coronapandemien, som har påvirket hele verden i over to år.

Nogle af de allerførste coronatilfælde blev registreret på et såkaldt vådmarked i Wuhan, hvor først en flagermus og siden et skældyr har været nævnt som den mulige smittekilde.

Alligevel findes disse vådmarkeder stadig overalt i Kina og i andre asiatiske lande.

De kinesiske myndigheder lukkede ganske vist tusindvis af vådmarkeder i forbindelse med udbruddet i Wuhan, og styret bandlyste kort efter handlen med vilde dyr.

Men de fleste markeder slog dog dørene op igen efter et par måneder, da samfundet genåbnede. Det vakte stor glæde for de kinesere, som foretrækker at handle på disse markeder.

På et lokalt vådmarked i Changning-distriktet i Shanghai møder TV 2 Fan Pei, som er i gang med at købe grøntsager, og hun er ikke i tvivl om, at det er her, man finder de bedste varer.

- Jeg synes, at det er mere frisk, fordi der kommer varer hver dag. I supermarkederne ligger det nogle gange natten over.

Det er især de ældre kinesere, der handler på markedet, mens mange unge bestiller dagligvarer online for at spare tid. Der er også en voksende gruppe kinesere, som er bekymrede for fødevaresikkerheden.

Der er stor forskel på kvaliteten og hygiejneforholdene på markederne i Kina, og det her er tydeligvis et af de pænere, selvom det absolut ikke er rent set med danske øjne. I en bod med levende fisk er der gammelt blod på møblerne, og vægten ser ikke ud som om, at den er blevet gjort ren længe.

Her møder TV 2 hr. Zhang, og vi spørger, om han slet ikke er bekymret for fødevaresikkerheden.

- Overhovedet ikke. Kontrollen er rigtig god her, og man får tjekket sin temperatur, når man går ind, siger han.

Eksperter advarer om sundhedsrisiko

Vådmarkederne er en vigtig del af madkulturen i Kina, men også i blandt andet Vietnam og Thailand. Grunden til, at det hedder et vådmarked, er, at gulvet ofte er vådt, fordi de handlende står og renser fisk og andre dyr på stedet og derefter spuler gulvet.

Markederne er kontroversielle, fordi mange eksperter, inklusive den amerikanske virusekspert Anthony Fauci, mener, at de udgør en sundhedsrisiko og bør lukkes permanent.

Problemet med mange vådmarkeder er foruden dårlig hygiejne, at mikroorganismer, dyr og mennesker, som normalt aldrig mødes, lever tæt sammen fra morgen til aften og skaber grobund for, at diverse sygdomme kan flytte sig for eksempel fra dyr til mennesker. Især hvis der er tale om eksotiske, vilde dyr, som er mest udbredt i Sydkina.

SARS-epidemien startede også på et marked

Det var netop på et marked med vilde dyr i det sydlige Kina, at SARS-epidemien startede i 2003. Her var desmerkatten den hovedmistænkte smittekilde.

Umiddelbart efter blev handlen med desmerkatte og andre vilde dyr gjort forbudt i en periode, men forbuddet blev aldrig ordentligt implementeret til trods for advarsler om risikoen for nye epidemier.

Først i foråret 2020 indførte man et permanent forbud mod handlen med vilde dyr på de kinesiske markeder. Men det betyder ikke, at man ikke længere kan købe slanger, skældyr og påfugle i Kina.

Forbuddet dækker nemlig kun vilde dyr til at spise, og det er stadig tilladt at handle med vilde dyr til medicinsk brug og pelsavl. Derfor frygter eksperter nu, at der er opstået et nyt sort marked, hvor forholdene ikke nødvendigvis er bedre.

Levende fjerkræ forbudt, men let at finde

I Shanghai bandlyste de lokale myndigheder også handlen med levende fjerkræ i forbindelse med det første udbrud af covid-19 i Wuhan i 2020. Men hvor der er en efterspørgsel, er der tilsyneladende også et udbud.

Selvom de levende fjerkræ er væk fra de officielle vådmarkeder, tager det ikke lang tid at finde en levende kylling i en lille beskidt bod i udkanten af byen. Der er stadig mange kinesere, som mener, at kød skal være helt friskslagtet, og det tager tid at ændre kultur og vaner.