Portugiserne gĂĄr til valg med en gylden chance i udsigt

Men det kræver reformer, viljestyrke og afsavn fra en i forvejen hårdt prøvet befolkning at nå lyset for enden af tunnelen.

Efter år med smalhals, nedskæringer og pisk fra EU kom de portugisiske socialdemokrater til magten med et budskab om, at sparepolitikkens tid var omme. Det var i 2015.

Siden da har premierminister António Costa med støtte fra den yderste venstrefløj haft om ikke spenderbukserne på, så i hvert fald været noget mere rundhåndet end den tidligere konservative regering.

Men før jul løb han panden mod muren.

Kommunisterne og Venstreblokken sagde nej til hans finanslov. Grundlaget for det fælles fodslag var væk: Tilbagerulningen af nedskæringer var gennemført med succes. Og mere var der ikke enighed om.

- Statsminister Costa er en ansvarlig og midtsøgende socialdemokrat, siger Teresa de Sousa, der har fulgt portugisisk politik i nærmest en menneskealder for det store dagblad Público.

Derfor ville Antonio Costa ikke være med til at øge blandt andet mindstelønnen og pensionerne, som de to venstrefløjspartier ellers ønskede, lyder det.

- De fejlbedømte fuldstændig situationen. De krævede mere økonomisk, end regeringen kunne tilbyde, og de bliver straffet af vælgerne, vurderer Teresa de Sousa.

Hun peger pĂĄ de seneste meningsmĂĄlinger, hvor bĂĄde Kommunisterne og Venstreblokken stĂĄr til en lussing.

Det er en total katastrofe

Pedro MagalhĂŁes, sociolog ved Lissabon Universitet

Men ifølge David Dinis, som er chefredaktør på ugeavisen Expresso og ekspert i portugisisk politik, var det ikke en fejlvurdering fra venstrefløjspartierne.

- Både Venstreblokken og Kommunisterne kunne ikke længere se, hvad deres vælgere fik ud af at støtte den socialdemokratiske regering. Og derfor sagde de stop, forklarer han.

Men hvem skal sĂĄ bestemme?

Da valgkampen begyndte, troede Costa, at han kunne hive et flertal hjem alene, men siden har virkeligheden ændret på den strategi.

MeningsmĂĄlingerne har vist, at Socialdemokraterne ikke var pĂĄ vej mod absolut flertal.

Men de har ogsĂĄ vist noget andet, der har gjort socialisterne endnu mere bekymrede.

For ikke nok med at drømmen om det absolutte flertal er forsvundet. Erstatningen ligner et mareridt: Det Konservative Parti (PSD) har vundet så meget ind, at ingen nu tør afvise, at de kan blive det største parti.

Uanset hvad skal de to store portugisiske midterpartier nok indstille sig på, at de skal finde støtter på deres respektive fløje.

Her kender socialdemokraterne til hudløshed deres udfordringer fra sidste omgang.

Men hvis nu Det Konservative Parti vinder, hvem kan de sĂĄ vende sig imod?

Højrenationalisternes yderfløj er ankommet

Nemt ser det ikke nødvendigvis ud for den højre side af det portugisiske parlament.

Godt nok fik Det Konservative Parti fremgang ved kommunalvalget sidste år og tog blandt andet borgmesterposten i Lissabon, der ellers har været en rød bastion.

Men partiet mangler - trods fremgang i meningsmålingerne - samarbejdspartere for at kunne tælle til det magiske flertal på 116 medlemmer i parlamentet.

Et bud kunne være partiet Chega fra den yderste højrefløj. Et nyt fænomen i Portugal, hvor det yderste højre hidtil kun har været repræsenteret med et enkelt mandat. Det ser nu ud til at være fortid.

Med en markant kampagne har Chega kritiseret romaer, krævet kemisk kastrering af pædofile samt et opgør med korruption. Og det vinder genklang hos i hvert fald nogle portugisere. Chega står til at kunne blive tredjestørst ved valget søndag.

Spørgsmålet er bare, om partiet i givet fald får magt som agt?

På forhånd har den konservative leder Rui Rio gang på gang understreget, at han ikke vil samarbejde med Chega. Men den politiske iagttager Francisco Pereira Coutinho er overbevist om, at de konservative på et tidspunkt bliver nødt til at samarbejde med partiet fra den yderste højrefløj.

- Hvis ikke efter det her valg, så efter det næste. Det bliver umuligt at få et flertal på højrefløjen uden populisterne, siger Francisco Pereira Coutinho, underviser på Nova Universitetet i Lissabon, til Financial Times.

Ingen taler om det nødvendige

Uanset hvem, der kommer til at stå i spidsen for Portugal, venter der en svær opgave, som dog også inkluderer en gylden mulighed.

Det svære først: Portugiserne kæmper med lave lønninger og pensioner på randen af eksistensgrundlaget.

Mindstelønnen er lidt under 6000 kroner om måneden, og trods lavere leveomkostninger end i Danmark er det svært at leve for. Gennemsnitslønnen er heller ikke noget at skrive hjem om, og mange tusinde veluddannede portugisere rejser hvert år til udlandet for at finde arbejde.

Det har efterladt landet med en aldrende befolkning, hvor produktiviteten er lav, befolkningstilvæksten tæt på negativ, og fremtiden kan synes sort.

Men der er heldigvis også grund til optimisme. På trods af coronapandemien går det nemlig forholdsvis godt i landet med ti millioner indbyggere. Arbejdsløsheden er på kun lidt over seks procent, og aldrig har de unge været så veluddannede som nu.

De økonomiske prognoser er også gode. Og med store hjælpepakker på vej fra EU efter coronakrisen kan en ny regering altså se ind i en fremtid med muligheder.

Samfundsforskeren Pedro MagalhĂŁes er dog bekymret. Han mener ikke, politikerne fokuserer nok pĂĄ reformer og investeringer i uddannelse, forskning og innovation.

- Det er en total katastrofe. Alt, hvad de politiske ledere taler om, er skatter, pensioner og sundhedsvæsnet. Det er selvfølgelig vigtige ting. Men det, der skal flytte Portugal fra at være et land med lav vækst, hvor vi mister de bedst kvalificerede, er investeringer, siger Pedro Magalhães, der er sociolog ved Lissabon Universitet.

Han kritiserer midterpartierne for kun at fokusere pĂĄ, hvad der kan fastholde dem ved magten, fremfor hvad der kan forbedre Portugals situation.

- Det, de taler om, har interesse for de ældre, som udgør størstedelen af deres vælgergrundlag.

Interessen for de unge – som, ved vi fra undersøgelser, er langt mere fokuseret på uddannelse, på børnepasning og på investeringer i innovation – er der ikke.

Og det er virkelig bekymrende, slĂĄr den portugisiske sociolog fast.